3. maj 2015

Sportsklubben modtager stor donation fra Scanrate

Scanrate har doneret 18.000 kr de næste 3 år til Tanzibarns sportsprojekt. Det betyder, at ungdoms- og sportsforeningen i byen kan få deres eget klubhus.

 DSC_0039

“Vi synes det er et godt projekt, som I driver, og Scanrates medarbejderes synes det samme, så det vil vi fortsat gerne støtte op om,” skriver Jens Gadensgaard Hermann, der er partner og Manager of Operations i Scanrate.

Med Scanrates store donation ser projektets fremtid lysere ud, og projektets samarbejdspartnere i Tanzania og i Danmark kan nu fokusere på at fortsætte med sportsklubbens mange spændende aktiviteter.

Sportsklubbens projekt kører rigtig godt, og der er mange medlemmer, som viser større og større ejerskab og ansvar for projektet. Rigtig mange af de tidligere passive medlemmer tager nu del i planlægningen af møder, kurser og sportsaktiviteter. Ligeledes er det lykkes klubben at støtte rigtig mange medlemmer i at få arbejde og starte deres egne forretninger. Vi er alle meget stolte og tilfredse med projektet.

Bestyrelsen for sportsforeningen foran klubhuset. Bestyrelsen for sportsforeningen foran klubhuset.

Køb af eget klubhus

Sportsklubben har for nylig fået mulighed for at købe det klubhus, der bliver brugt til de fleste arrangementer, og der indtil videre er lejet af en dame fra Usa River. Den månedlige udgift til leje er steget meget over de sidste år, da sportsklubben har hjulpet til at gøre området mere attraktivt. Derfor er sportsklubben nu meget interesseret i at købe huset.

Tanzibarn arbejder vil gerne støtte sportsklubben i huskøbet, da det vil give vores partner større frihed og selvstændighed i fremtiden. Derfor kontaktede vi Scanrate, for at høre om de var interesseret i at støtte klubhus-købet, og det var de.

Så nu skal der arbejdes på at ordne papirarbejdet, så sportsklubben forhåbentlig snart kan kalde sig ejere af deres eget klubhus.

DEL DENNNE SIDE

Læs også