5. marts 2015

Sponsorat fra Lauritz Fonden og flotte nye plakater og flyers

Tanzibarn har fået støtte til både børnenes uddannelse og trykkehjælp til nye plakater og "postkort".

Vi er stolte over at kunne berette om en flot bevilling til foreningens arbejde på 30.000kr fra Lauritzen Fonden. Pengene er møntet på den videre uddannelse af URCC børnene, og vil gå til betaling af uddannelsespenge samt til andre uddannelsesrelaterede udgifter.

Lauritzen Fonden skriver på deres hjemmeside:

”Vi er stolte af alle de projekter, vi støtter, og vi tror på hvert enkelt.”

Derudover har firmaet Lasertryk sponsoreret 1000 postkort og 200 plakater, som Tanzibarn kan bruge til at udbrede kendskabet til foreningen. De er blevet rigtig flotte!

Kunne du tænke dig at sende et par flotte postkort til venner og bekendte i år, er du velkommen til at hente et par stykker helt gratis til den årlige generalforsamling d. 11. april.

DEL DENNNE SIDE

Læs også