1. juni 2021

Sådan foregår seksualundervisning i Tanzania

I et land hvor seksualitet og kroppens funktioner generelt er tabubelagt, er det ret spændende at følge den seksualundervisning, der blev igangsat i starten af året.

Pigerne skal ikke bære drengenes tasker

I videoen undervises i “Violence against Young students“. Forlaringen på dette er, at de ældre drenge kan få unge elever til at bære deres tasker eller andet mod deres vilje. Dette skal de naturligvis ikke, og her starter snakken omkring det at sætte grænser.

Der er de følgende hovedpunkter, der er gennemgående i undervisningen:

  • Selvbevidsthed for de unge
  • Etik ift. samfundet, familien og sig selv
  • Selvforsvar ved seksuel vold og misbrug
  • Forstå din krop, fysisk og psykisk
  • Færdigheder i det tidlige ægteskab og graviditet

Hvordan man taler om det tabubelagte

Det kan være en udfordring at forstå læreplanen med “danske briller”. Eksempelvis er en del af det at forstå sin krop, at svare på “Hvem er du?”, “Hvor er du fra?”, “Hvor skal du hen?” og “Hvad er dine planer for de næste dage?”. For at kunne tale om de svære emner, kan det være en hjælp at tale sig varm på emner, der er lettere at tale om, som eksempelvis hvad man skal lave de næste dage.

Fodbold i seksualundervisningen

Vi må nok indrømme, at vi kiggede lidt, da vi så at der var budgetteret med fodbolde i forbindelse med seksualundervisning. Men efter mange forklaringer forstod vi, at fodboldspillet fungerer tillidsskabende og giver eleverne lidt tryghed inden der skal tales om krop, seksualitet og andre tabubelagte emner.

Fodboldene var faktisk et utroligt vigtigt element for overhovedet at få de unge mennesker i tale.

Seksualundervisning 2
DEL DENNNE SIDE

Læs også