Lektiehjælp er en succes
I Tanzania er skolegangen besværliggjort af mange forskellige faktorer, og det kan være svært for børn og unge at komme videre med deres uddannelser. Især i de fattigste familier er det vigtigere at få mad på bordet end at læse lektier. Her kan en fokuseret indsats på lektiehjælp - det såkaldte Pre Form One kursus - og generel støtte af de mest udsatte elever gøre en stor forskel.
For os i Tanzibarn er det vigtigt at sørge for støtte og uddannelse til de unge i lokalområdet, da det er disse unge mennesker, der skal hjælpe med at skabe en stabil fremtid i Tanzania. Et af de store problemer i Tanzania er, at mange elever falder fra i mellemtrinnet, da der er et stort spring fra det ene klassetrin til det andet, og det er svært at bestå sin eksamen uden ekstra lektiehjælp.
100 elever igennem i 2021
Igen i år har Tanzibarn arrangeret Pre Form One kursus for elever, der netop har afsluttet 7. klasse og skal begynde klassetrinnet Form One i det nye skoleår. Dette kursus varede tre måneder fra september til november 2021.
Op til 7. klasse undervises elever på deres modersmål: Swahili. Men efter 7. klasse foregår al undervisning på engelsk. Det kan være svært for mange elever at skulle starte i ny skole, på et højere niveau og så på engelsk. Derfor prøver vi i Tanzibarn at klæde eleverne i Usa River på til at få en god start i overskolen.
I 2021 deltog 100 elever i kurset og mødte op til timer hverdage kl. 8-13. De var alle 13 til 14 år. De havde gået på seks forskellige skoler i området.
Ønsker om mere lærertid, papir og blyanter
Forkvinde Vibeke har været på besøg i Usa River og har i den forbindelse mødt 14 af disse elever og spurgt ud til kurset. Og det skal ikke være nogen hemmelighed: De var alle glade for at gå på kurset.
Børnene fortæller, at de følte sig godt klædt på til at starte Form One og at de nød hver dag på kurset. De er blevet bedre til engelsk, men er ikke meget for selv at tale sproget. De forstår dog godt, når der bliver talt på engelsk.
De har intet negativt at sige om kurset, men de kunne ønske sig lidt mindre klasser. F.eks 2 klasser af 50 elever i stedet for 100 elever i en klasse. Så ville hver enkelt elev også have mere tid med læreren. Nogle elever kunne også ønske sig, at der var papir og blyant til hver elev, da ikke alle familier havde råd til at købe det.
De 14 elever har ret forskellige drømme for deres fremtid. Nogle drømmer om at blive journalister, doktorer og piloter, mens andre nævner jobs som turguider eller kokke, når samtalen falder på fremtiden. Når eleverne bliver spurgt, om de har råd til næste års elever, kommer svaret promte: Studer hårdt, vær trofast!
