8. november 2018

Hjælp Jackline med at uddanne Tanzania

Jackline har boet på Usa River Children Centre og er blevet støttet i sin skolegang siden. Nu er hun kommet ind på en universitetsuddannelse, der forhåbentlig kan give hende et job som underviser i fremtiden.

40038791_1773418652784589_657854183608680448_n

Skrevet af Jackline Kitomary

Mit navn er Jackline Kitomary. Jeg blev født den 17/1/1998, og da jeg var et år gammel, døde min far. Min mor døde, da jeg var tre år gammel. Fra det tidspunkt tog min bedstemor sig af mig, og jeg har siden levet på denne måde. Familiesituationen er ikke specielt god, da jeg har været meget afhængig af min bedstemor, som er gammel, skulle stå for alt og ikke har haft råd til at sende mig i skole.

I 2005 kom jeg i stedet ind på Usa River Children Centre, og jeg kunne begynde at gå i skole på Leganga Primary School og efterfølgende på Muungano Secondary School. Jeg blev senere flyttet til Rift Valley Secondary School, hvor jeg bestod min eksamen. Jeg søgte ind på statsskolerne, men fik desværre afslag. Jeg var igen heldig at blive støttet af Usa River Children Centre, der fik mig ind på Enaboishu High School, hvor jeg har gået i to år.

På gymnasiet fik jeg gode nok karakterer til at søge ind på universitetet og forsøgte med en kunst og undervisningsuddannelse på St. Augustine Universitet i Mwanza. Jeg søgte ind, da jeg elsker at undervise og ønsker en dag selv at undervise unge. Jeg vil gerne redde og uddanne flere tanzanianere med mange forskellige baggrunde, som af den ene eller anden grund ikke kan få en uddannelse og måske endda lever på gaden. Jeg tror, at jeg ikke ville være der, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke fik muligheden for den uddannelse, som jeg har.40103476_524717441320638_4494541219220684800_n

Uddannelse er nøglen til et bedre Tanzania

Det er desuden vigtigt at vi udbreder god uddannelse i Tanzania, da en stor del af befolkningen stadig er analfabeter, hvilket er et tegn på, at landet stadig er underudviklet. Det er vigtigt at få en god uddannelse, så vi kan booste økonomien og få mange professionelle inden for Tanzanias grænser.

Derfor beder jeg også om hjælp fra Tanzibarn og jeres sponsorer, så jeg kan gøre mit og få min egen drøm til at gå i opfyldelse. Jeg vil love at arbejde hårdt og ikke skuffe jer. I kan hjælpe mig med min drøm. Og ikke mindst tak for allerede at have været der for mig i de mange års skolegang lige fra jeg begyndte i første klasse. Tusind tak!  

DEL DENNNE SIDE

Læs også