17. februar 2022

Generalforsamling i Tanzibarn 2022

Sæt kryds i kalenderen - Tanzibarn indkalder hermed alle medlemmer af foreningen til ordinær generalforsamling.

Tanzibarns årlige generalforsamling foregår i år i Aarhus og I er alle velkomne! 

Generalforsamlingen foregår den 23. april kl. 13.00 - 15.00 på Aarhus Universitet, bygning 1910, lokale 228. Vi står klar ved indgangen ved Trøjborgvej 82, 8200 Aarhus (billedet nedenfor) for at byde jer velkommen ;) 

På generalforsamlingen vil blive fortalt og vist billeder fra de igangværende projekter, og du vil blive opdateret på de lokale samarbejdsparters arbejde og projekternes aktiviteter og resultater. I starten af året har forkvinde Vibeke Larsen igen været forbi projekterne i Usa River og har set hvordan det går med de tre projekter.

Af hensyn til traktementet, beder vi om tilmelding til næstformand Anders Hjortskov på tanzibarn@gmail.com eller på telefon 42318704 inden den 20. april (frist for tilmelding).

Tilmelding sker på tanzibarn.dk@gmail.com 

Vi håber, at mange medlemmer vil deltage i medlemsmødet. 

Her kan du læse Årsregnskabet for Tanzibarn 2021 (Udkast)

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
  4. Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for foreningens virksomhed i det kommende år samt budget for det nye regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af suppleant(er) til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg (Punkt 5 og 6):

Bestyrelsens medlemmer Lene Weisbjerg, Maren Grønbech og Hanne Johansen er på valg.

 

DEL DENNNE SIDE

Læs også