7. februar 2020

Gang i lydstudiet i Usa River

Athumani fra Usa River har gang i forretningen i sit studie støttet af Tanzibarn. Kunderne køber musik og film digitalt, men her er det hverken James Bond eller Game Of Thrones, der er trækplastre.

De unge i Tanzania er vilde med at se film og høre musik, som bliver delt via små studier i lokalområdet. Her er det ikke Oscarvindere og Hollywood-produktioner, der er i høj kurs, men snarere filippinske, thailandske og koreanske film, som er et hit. 

Det tjener tidligere børnehjems barn, Athumani eller ” DJ Tumbo”, sine penge på. Han har med hjælp fra Tanzibarn startet et studio op, og har nu udvidet det, så der kan være en bænk og tre stole til kunder, der kommer for at købe serier eller musik. 

“Folk kommer forbi med et USB-stik, som jeg kan lægge film og musik over på. De fleste har fjernsyn, hvor man kan sætte et USB-stik direkte i og se film og serier. Kunderne kan rigtigt godt lide koreanske, indiske og kinesiske film. Ofte vil de gerne have dem oversat til Swahili, ellers kan de ikke lide dem. Det hjælper mig til at få mad på bordet og til at betale huslejen,” fortæller han.

“Jeg vil gerne sige tusind tak for den støtte, som medlemmerne af Tanzibarn har vist mig. Med denne computer kan jeg fortsætte mit arbejde, som bliver meget nemmere,” slutter Athumani med henvisning til den nye computer, som han har fået doneret. 

Hver mandag tager Athumani under navnet DJ Tumbo til Arusha for at købe de nyeste serier. De indtales på swahili af en populær DJ. Hør Athumani fortælle om sin forretning, og hør den unge kvindelige kunde fortælle om, hvad hun kommer og køber i videoerne. 

 

Athumani2 768X1024
DEL DENNNE SIDE

Læs også