Foreningskvinde i Usa River sætter fællesskaberne højt
Den driftige forkvinde i URICOs bestyrelse hedder Eunike Kuzwa og driver selv et børnecenter. Hun er meget optaget af at tingene gøres ordentligt og af låne-/sparegruppernes succes.
Kvinden, der bestyrer børnecenteret HEDO, er også formand i URICO. Hun taler flydende engelsk. Hun fortæller, at der lige nu er 10 grupper låne-/sparegrupper i borgerforeningen, der har eksisteret siden 2014. Der har været to grupper mere, men de to blev ekskluderet, da de ikke kunne overholde reglerne.
Låne-/sparegrupperne fik i starten et beløb fra foreningen, som de delte ud til alle grupperne. 2 millioner tanzanianske shilling til hver gruppe. Hver gruppe kunne så bestemme, hvordan de skulle lånes ud til deres medlemmer, og de betaler en meget lille rente i forhold til et lån i banken. (Af 100.000 shilling betales 3.000 shilling hver måned).
Sidste år havde denne kvindes gruppe et overskud på 1 million shilling, og de blev uddelt til medlemmerne. Grupperne består hovedsageligt af kvinder, og der foretages ikke noget i gruppen, uden det er bestemt på deres møder. De har møde hver tredje måned i grupperne og generalforsamling i november for alle grupperne.
Grupperne betyder, at kvinderne kan netværke med hinanden, og er fælles om forskellige ting. De har bygget et fællesskab op. Derover har det forbedret deres livsstil og gjort forretning nemmere.
Kvinderne kunne dog i høj grad bruge de gamle børnehjemsbygninger. Før de blev besat af regeringen, kunne kvinderne gøre brug af biblioteket og ind i mellem computerne. Desuden var der gode bygninger til deres møder, som godt kunne bruges.