3. september 2020

Drømmen om en smartphone

Winnie Frida er 18 år. Hun er vokset op på Tanzibarns børnehjem URCC. Hun flyttede ind, da hun var 5 år. Nu går hun på College i Tengeru. Hun læser diploma i Social Worker. Det tager 2 år. Hun er næsten færdig med det første år.

Skolen er en kostskole. Der er en pigeafdeling og en drengeafdeling. Der bor 4 piger på hver stue. De ligger i køjesenge. Det er meget mere plads end Winnie Frida er vant til. Hun plejer at ligge 4 i en dobbeltseng på det værelse, Tanzibarn har lejet til pigerne, når de er hjemme på ferie fra deres skoler. Nu har Winnie Frida sin egen seng. 

Winnie Frida er glad for at gå på skolen. Hun har fået mange nye venner. De begynder skolen om morgenen kl 7.00. Så fortsætter dagen indtil aften eller over aften. Det er lange dage, da de skal have indhentet en del pga nedlukningen da Coronaen kom. 

Winnie Frida glæder sig til at blive færdig, så hun kan komme ud i samfundet og udføre et meningsfuldt arbejde. I den sidste tid har de lært omkring, hvordan man takler husspektakler, og hvordan man takler en familie, hvor de slår børnene. Det er meget almindeligt i Tanzania at slå børnene, og også at slå sin kone. Men det er forbudt. Så det vil Winnie Frida gerne ud og gøre noget ved.

Winnie Frida drømmer om at få en smartphone, ligesom hendes bofæller har. Så kan hun nemlig lave mange skoleting på den og slå ting op på internettet. Nu skal hun skrive alt ned i en bog, og det tager lang tid. 

DEL DENNNE SIDE

Læs også