11. september 2022

Driftige kvinder ser forretningsmuligheder i symaskiner

At skabe en forretning i Tanzania kræver både et tilskud af materialer og i dette tilfælde indkøb af en dyr symaskine. Men det kræver også evnerne at betjene sådanne maskiner og opbygge kompetencerne, så der hurtigt kan komme et lille afkast til dagen og vejen. Et sy-kursus er en del af pakken til at skabe en bæredygtig forretning for otte kvinder.

En gruppe på otte kvinder har fået nye symaskiner og et sy-kursus, som de længe har efterspurgt. Gruppen har fået undervisning med en lærer tre gange om ugen i et halv år. 

Hver lektion varer to timer, og undervisningen består af at klippe og sy, og kvinderne har lært at sy kjoler og skole-nederdele. Der er pligt om skoleuniform i Tanzania, og derfor er skoletøjet særligt vigtigt at kunne sy. De har syet fire grønne skole-nederdele, men nåede desværre nåede ikke denne gang til arbejdet med at producere bluser og bukser.

Svær opstart

Kvindegruppen har været glade for kurset. Det har været svært at lære at sy nederdele til skoleuniformerne. Derudover har de ikke solgt noget af det, de har syet endnu. De har to nederdele til salg i en butik og to hjemme i gruppen. 

Det har kostet 15.000 TSH at sy en nederdel, og den skal sælges for 17.000 TSH. En fortjeneste på 2.000 TSH, hvilket svarer til 6 danske kroner. Udfordringerne med salget har betydet, at kvinderne overvejer nye forretningsmuligheder, hvor de kan bruge deres færdigheder med batik og sæbe. 

Alt opstart er svært, ikke mindst når man ikke har meget at gøre med og kæmper at få en indkomst i hverdagen. I Tanzibarn er vi dog interesserede i at følge projektet til dørs og har startet en dialog, så kvinderne kan få det meste ud af de nye symaskiner.

 

 

DEL DENNNE SIDE

Læs også