5. september 2020

Brød bagt på ægte Tanzaniansk vis

Haruna er vokset op på Tanzibarns børnehjem. Han er i dag 24 år, og har uddannet sig til kok. Indtil Coronaen bredte sig i verden, havde Haruna job i Serengeti som kok i et af de mange turist-firmaer. Nu er de alle lukket ned. Der er ingen turister i Tanzania. Så Haruna hjælper som frivillig kok i Tanzibarns andet projekt: frivillig Cafeen i Usa River.

Haruna elsker at bage. Han plejer at bage scones, donuts og små brød til suppe. Han kan endda bage de flotteste fødselsdagskager, som er meget populære i Tanzania. I dag skal Haruna bage scones i den ”lokale ovn”.  Der bruges både bagepulver og gær. Men gæren i Tanzania er ofte tørgær. Den kræver lidt flere muskler for at få det godt fordelt i dejen.

Mens dejen hæver skal ovnen gøres klar. Der skal varmes trækul, der skal bruges til både overvarme og undervarme. 

Det kræver lidt træning at vurdere den helt rigtige mængde kul. Men Haruna er vant til det fra sit tidligere arbejde i bushen. Så efter alle strabadserne kommer der de lækreste brød ud af ovnen, som sælges for 1,5 kr pr. stk. 

DEL DENNNE SIDE

Læs også