16. juni 2018

Børnehjemsbørn tager uddannelser og søger jobs

Hvad laver børnene fra Usa River Children Center i dag? De 21 børn og unge går stadig på forskellige uddannelser eller modtager støtter på anden vis fra Tanzibarn. Her er en gennemgang af de forskellige tidligere børnehjemsbørn, som i dag er i gang med mange forskellige ting.

 

12418910_976489245765194_1851691973177780614_o

“Det er godt, at selvom vi har de mange udfordringer med at få bygningerne tilbage, så har URCC-børnene det godt og kan fortsætte deres uddannelser,” fortæller Daudi Mmole, projektlederen for organisationen, der tager sig af børn og unge fra det gamle børnehjem, Usa River Children Centre.

Sammen med resten af bestyrelsen for Usa River Children Centre står han for holde styr på de 21 børn og unge - hvor de er i deres uddannelser, hvordan det går med karakterer, praktikker og jobs. Bestyrelsen sørger også for at udlevere madvarer til flere af de familier, der er tilknyttet det tidligere børnecenter og betaler for sygesikring.

Daudi har lavet et overblik over børnenes status, som vi her gengiver kort.

De yngste i de ældste klasser

De yngste børn, der stadig går i skole, er nu i overbygningen af den tanzanianske

De yngste tidligere børnehjemsbørn. De yngste tidligere børnehjemsbørn.

folkeskole. Det drejer sig om børnene Lille Aisha, Najma og Upendo, som bor på deres skoler, hvor de går i Form 1 og 2 (svarende til 8.-9 klasse) og Filbert og Irine, som også går i Form 2 på den sponsorerede internationale skole St. Jude uden for Arusha.

I klassetrinnet Form 4 går de fire børn Salma, Winnie Frida, Harrison og Huruma, mens den lidt ældre Jackleen er den eneste, som går på det avancerede niveau, Form 6, der svarer til et gymnasieniveau. Hun går med tanker om at gå på college, hvis karaktererne er til det, og håber på at Tanzibarn kan sponsorere en computer til studierne til den tid.

Hotel management er et hit

Der er ikke mange af de tidligere børnehjemsbørn, der har fået sig en håndværksuddannelse, men den unge Saidi har netop påbegyndt sin elektrikeruddannelse i Moshi. Også Rashid er ved at uddanne sig til håndværker - som blikkenslager.

Hos mange af de ældre kvinder og en enkelt fyr fra URCC har den 2-årige uddannelse Hotel Management været populær. Både Neema, Rose og Haruna er i gang med uddannelsen, mens Agripina og Zena for nyligt har afsluttet den. De to sidstnævnte leder pt efter jobs, og Zena arbejder på et midlertidigt job på Zanzibar i mellemtiden - her har hun også været i praktik for et år siden. Den sidste i denne aldersgruppe, Violeth, går på en sekretæruddannelse.

Udfordringer med jobs og fremtiden

Rose er stoppet på sin uddannelsen, da hun har fået et barn og ikke kunne få det til at hænge sammen med uddannelsen. Hun arbejder på et midlertidigt job, men betaler en barnepige, som tager sig af hendes barn imens. Tanzibarn hjælper hende stadig med husleje og mad, men hun sidder stramt i det, og vi forsøger at finde en mere fremtidssikret løsning.

Anna er også udfordret - ikke mindst hendes problemer med et svækket syn. Hun bor hos sin mosters familie og forsøger at hjælpe til derhjemme. Dog håber hun på at kunne hjælpes til at få en mindre butik op at stå i fremtiden.

De to ældste af de 21 tidligere børnehjemsbørn søger i øjeblikket efter jobs. Joyce har for nyligt afsluttet sin revisoruddannelse, bor hos sin søster og søger et job. Det gør store Aisha også - hun har afsluttet sin handelsuddannelse i hovedstaden Dodoma.

DEL DENNNE SIDE

Læs også