Anna er født hiv positiv. Hun har fået medicin, siden hun var lille for at holde sygdommen under kontrol. Det gives gratis på det nærliggende hospital. På et tidspunkt kunne Anna ikke tåle medicinen, og hun skulle skifte til et andet præparat. Den første medicin gav hende bivirkninger i form af hørenedsættelse og nedsat syn. Anna kan nu kun skelne mellem lys og mørke. Hun kan bevæge sig udendørs, men det er svært for hende. Hun kan f.eks. ikke lave mad pga. synet. 

Hun kan ikke føre en samtale uden sit høreapparat. Hun har via amerikanske NGO’er fået et høreapparat til højre øre og med det kan Anna føre en samtale. Hun drømmer om at få et høreapparat til sit venstre øre også. Men lige nu må Anna spare på brugen af apparatet, for NGO’erne kommer ikke til Tanzania for tiden pga Corona, og Anna har ikke batterier til ret lang tid. Det er specielle batterier, der ikke kan købes hvor som helst. NGO’erne har udleveret til nogle måneders forbrug.

Drømmen om egen seng

Anna har af Tanzibarn fået en ”End Contract”, der fungerer som et beløb, man kan søge til at komme i gang, når man flytter hjemmefra. Men Anna er ikke kommet i gang med noget, da hun ikke kan klare sig alene. Så nu går hun hjemme. Hun bor hos sin bedstemor, der arbejder på markedet seks dage om ugen, hvor hun sælger grøntsager. Ellers bor Annas moster og hendes datter i samme kompleks. De hjælper alle hinanden så godt de kan. 

Anna har brugt nogle af sine penge fra ”End contract” til en sygeforsikring. Den koster 30.000 TSH, hvilket svarer til 90 kr om året. For den kan Anna få behandlinger på hospitaler i Arumeru området. Desværre kan øjnene kun behandles på det store hospital KCMC i Moshi. Der plejede Anna at komme hver tredje eller hver fjerde måned til undersøgelse og få udleveret sin medicin til øjnene, da hun boede på børnehjemmet. 

Familien har ikke mange penge, og Anna kan ikke rejse alene. Så hun har ikke været på hospitalet i over 2 år. Bedstemoren skal følge hende, og det koster ca 130.000 TSH, hvilket svarer til 390 kr hver kvartal. Anna siger, at i den periode hun ikke har haft medicin til øjnene, kan hun mærke forværring med synet. 

Anna har ikke store drømme om fremtiden. Hun drømmer om at få en seng. De har nemlig kun 1 seng, og den sover bedstemoren i. Så Anna må sove på en madras på gulvet. 

For os i Tanzibarn er Anna en af de børnehjemsbørn, der har været sværest at give helt slip på. Hun har brug for hjælp, og har ikke meget familie at støtte sig til, så vi er bekymrede for hendes fremtid. Dog følger vi hende tæt, og diskuterer jævnligt om der er løsninger, der er mere bæredygtige for hendes situation. Vi håber på at finde en mere permanent løsning for fremtiden, så Anna kan leve et trygt og værdigt liv.