Om foreningen

Vision

Foreningens vision er at skabe tryghed og bedre vilkår for socialt dårligt stillede og unge i Usa River gennem uddannelse, bedre vilkår for familier samt udvikling i lokalsamfundet.

Tanzibarns formål er at støtte socialt dårligt stillede og unge i Usa River og omegn i Tanzania ved sammen med lokale organisationer at skabe bæredygtige projekter i byen.  Projekterne skal være til gavn for lokalsamfundet i Usa River specielt med henblik på uddannelse, oplysning og kompetenceudvikling.

Vores ønsker er at hjælpe hele lokalsamfundet mod en mere stabil fremtid.


Bestyrelsen

Den danske bestyrelse står for at forvalte foreningens penge og styre foreningen ud fra de retningslinjer, der er blevet lagt på generalforsamlingen, i samarbejde med den tanzanianske bestyrelse.

Ser man bort fra generalforsamlingen, er bestyrelsen det organ, der har beslutningskompetence, og det er her, de andre udvalg og styregrupper refererer til. Bestyrelsen holder møder 6-12 gange om året.

Hvis du har punkter, som du gerne vil have på bestyrelsens dagsorden, kan du henvende dig til næstformanden, der vurderer om det tages op på bestyrelsesmøde eller generalforsamlingen.

Direkte kontakt til den samlede bestyrelse er: tanzibarn.dk@gmail.com

Formand, Vibeke Larsen
Ansvarsområde: Vibeke har en samlende, koordinerende og uddelegerende funktion. Hovedansvarlig for generalforsamlingen og kommunikation med partnerorganisationer i Tanzania.

Næstformand, Maren Bach Grønbæk
Ansvarsområder: Økonomi, projektstyring omkring URYDO-projektet.

Kasserer, Bente Nygaard
Ansvarsområder: Kasserer i foreningen med ansvaret for at støtteforeningens indsamlede midler bliver anvendt i henhold til foreningens vedtægter.

Sekretær, Lene Kraft Weisbjerg
Ansvarsområder: Fundraising og PR, herunder hjemmeside. 

Bestyrelsesmedlem, Lotte Staal 

Bestyrelsesmedlem, Anne Kold
Ansvarsområder: Kommunikation og PR, herunder hjemmeside. 

 

Struktur

Foreningen er opbygget således:

Bestyrelsen for Tanzibarn har det overordnede ansvar for foreningen, dvs. generalforsamlingen, vedtægter, foreningens medlemmer og sponsorer, samt ansvar for foreningens økonomi. Styregruppen for Sportsklubben har ansvaret for at indsamle midler til driften af sportsklubben.

Bestyrelsen for Usa River Children Center (URCC) har ansvar for de børn der har været tilknyttet det tidligere børnehjem Usa River Children Centre.

Bestyrelsen for Usa River Youth and Development Organisation (URYDO) har ansvar for den daglige ledelse og drift af Usa River Sports and Hobby Club.

Bestyrelsen for Usa River Community Organisation (URICO) har ansvaret for medborgerforeningen.

DSC 0036
Opvask 2