Historien

Der er sket meget i Tanzibarn siden projektet med børnehuset startede i 2000. Foreningen startede med at bespise 30 gadebørn, og kan i dag være stolt over at have deltaget i udviklingen af en hel bydel. 

Her kan du læse hele historien.   

Om Usa River

Usa River ligger i det nordlige Tanzania, lige ved hovedvejen mellem Arusha og Moshi, som er to af Tanzanias vigtige (turist- og handels-) byer. Oplandet omkring Usa River er præget af turisme, minedrift, rose- og kaffefarme. Usa River gennemgår en hastig udvikling, fra at være landsby til by i regeringens klassificeringer, idet byen arealmæssigt spreder sig hastigt.

Byen repræsenterer over 60 stammer, hvilket er usædvanligt i Tanzania, hvor det er tradition, at de enkelte stammer geografisk er situeret i samme område. Usa River er præget af mange problemer, ligesom mange andre landsbyer i Afrika syd for Sahara. Aids-raten er en af de højeste i landet, levealderen er meget lav, og fattigdom og arbejdsløshed er et stort problem.

Billede3

Foreningens baggrund

Projektet med at hjælpe udsatte børn og unge i byen Usa River tager sin begyndelse i 2000, hvor arbejdet i første omgang bestod i at bespise 30 børn med et dagligt måltid sundt og nærende mad. Behovet for støtte til et sted at bo og til skolegang satte gang i arbejdet med at skaffe midler til en mere langtidsvarende løsning.

Store private danske donationer gjorde det muligt for foreningen at bygge et børnehus på en lokal grund, som de lokale myndigheder udstykkede. Huset var indflytningsklart i februar 2002, hvor de 30 børn kunne flytte ind sammen med lokale medarbejdere.

I 2004 fik foreningen ved hjælp af et sponsorat fra Lego-Funktionærernes Fond et volontørhus op at stå. Dette hus indeholder to værelser samt bad og toilet, som volontørerne kunne anvende. Vigtigst af alt var dog det nye køkken som afløste et skur med et ildsted.

I takt med at børnene voksede og havde behov for mere plads, blev den lille grund udfyldt af endnu et hus, sponsoreret af Georg Jensen i 2006. Huset rummer også et stort lokale, der bliver anvendt til undervisning, møder mv.

Børnene er siden vokset op og har uddannet sig i et hastigt tempo, og mange af de ældste børn er løbende kommet på Boarding Schools (kostskoler) udenfor byen, og enkelte har fået en videregående uddannelse og bor permanent uden for centret.

Omstrukturering af projektet

I 2012 begyndte arbejdet med en grundlæggende omstrukturering af organisationen. De fleste af børnene er kommet på Boarding Schools eller blevet genforenet med familiemedlemmer, som nu kan tage sig af dem. Arbejdet med at omstrukturere Usa River Children Centre er lavet i tæt samarbejde med den tanzanianske bestyrelse og de tilknyttede familiemedlemmer, der troligt tropper op til møderne.

Ideen var, at bygningerne skulle fungere som samlingspunkt for medlemmerne i det nye community center, så de dermed var til glæde for alle i lokalområdet.

Bygningerne overtages af myndighederne

I 2017 sker der noget, der ændrer alle planerne for børnehjemmet og dets bygninger. I januar beslaglægger de lokale myndigheder alle bygningerne, og børnene, der stadig bor på børnehjemmet, sendes hjem. 

I Tanzania ejer man ikke jorden, men lejer den af staten, hvilket også er det foreningen Usa River Children Center har gjort i mange år. I løbet af de senere år, har en tidligere manager af centret og foreningen ytret, at hun, som person og ikke foreningen er den retmæssig ejer af bygningerne. Sagen eskalerede og ændrede karakter, hvilket har ført til at Usa River Children Center anlagde en sag, for at få en endelig juridisk afklaring på ejerforholdene.

Dette startede en årelang kamp om bygningerne, hvor det Tanzanianske retssystem viste sig fra en side, der krævede tålmodighed fra alle parter. Usa River Children Center havde orden i papirerne, og fik medhold i, at bygningerne retmæssigt tilhører dem, dog skulle der medieres mellem parterne, og da modparten ikke dukkede op, blev dette blot udsat. Efterfølgende er retssagen udsat pga en dommer der ikke dukkede op, en uforudset ferie etc. Det har altså været en hård prøvelse i tålmodighed fra bestyrelsen i Tanzania, der hver eneste gang forgæves er mødt op, og har ventet på en dom, der ikke bliver afsagt.

Værst er det dog for de børn og unge, der endnu en gang skal igennem en uhensigtsmæssig omvæltning. De der havde familie, blev sendt hjem og støttet i deres skolegang, samt støtte til andre udgifter som medicin, tøj og kost. De børn uden familie, blev sendt på kostskole, hvor de fik både kost og logi. 

Efter det blev klart, at sagen ville blive trukket i langdrag, blev det besluttet at alle aktiviteter der tidligere blev afholdt i børnehjemsbygningerne, som kurser, netværksmøder etc, nu blev flyttet til sportsklubben ca 500 meter derfra. Det betød, at sportsklubben skulle udvide for at have plads til de ekstra aktiviteter.