Tirstrup Idrætsefterskole løber for Tanzibarn

Tirstrup Idrætsefterskole samler ind for Tanzibarns projekter til deres årlige velgørenhedsløb i oktober, hvor hver en kilometer tæller. Bidrag og vær sponsor for de aktive elevers virke.

Efter en velbesøgt afstemning om hvilket projekt Tirstrup Idrætsefterskole skulle vælge at samle ind til med deres elevers velgørenhedsløb, valgte skolen både at støtte foreningen Legeheltene og Tanzibarns projekter på én gang. Det er vi utrolig stolte og taknemmelige for.

Hvor meget de aktive elever samler ind, er op til både deres ben på dagen den 10. oktober og deres sponsorers bidrag – alt fra en øre til flere hundrede kroner kan doneres per kilometer, så alle kan være med til at støtte de gode formål.

Gå ind på hjemmesiden kilometerdonation.dk for at læse mere om, hvordan man kan støtte indsamlingsløbet.

Tirstrup Idrætsefterskole skriver om løbet:

“Den 10-11. oktober 2019 går Tirstrup Idrætsefterskole traditionen tro ”all in” på Skolernes Motionsdag og sender elever (og lærere) ud på det berømte og berygtede 24-timers motionsløb. Det kræver planlægning og er en ekstrem styrke- og udholdenhedsprøve for eleverne. Og vi ved at der bliver flyttet mange grænser på dét døgn.

Under de 24 timer skal eleverne nemlig gennemføre så mange kilometer som muligt. Målet er, at alle som minimum når maratondistancen, 42,195 kilometer, og derudover få mange med i ”klub 100”. Eleverne skal selv planlægge, hvornår de løber, spiser og sover for at få flest kilometer ud af de 24 timer.

Fra skolens side ønsker vi at benytte anledningen til at gøre en god gerning, som samtidig er med til at motivere eleverne til at løbe endnu længere. I år har vi valgt at pengene fra 24timersløbet helt ekstraordinært skal gå til to organisationer, det er Tanzibarn og Legeheltene.”

Vi glæder os i Tanzibarn over at være med og følger spændte begivenhederne.

Skriv kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488