Status fra Tanzania: Masser af succeser og ideer

David Mmole er projektleder i flere af Tanzibarns projekter i Usa River. Han giver her en status over, hvordan det går i byen, og hvordan tiltagene udvikler sig i Tanzania. Der er nok af nye ideer og gode eksempler på aktiviteter, som have givet gode resultater.

DSC_0230

Skrevet af David “Daudi” Mmole – Oversat af Anders Hjortskov

Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvad sker der, og hvordan går det i Usa River. I disse dage er der regntid, hvor vi får meget regn, der har taget hårdt på vores infrastruktur, og nogle huse er endda blevet ødelagt. Regeringen har opgraderet byen på sundhedsområdet ved at lave et femte apotek og et sundhedscenter, som skal tage sig af de mere end 17.000 mennesker i Usa River.

De 20 tidligere børnehjemsbørn er i gang med mange forskellige uddannelser, især håndværksuddannelser, overbygningen på den tanzanianske skole eller på college. Resten leder efter praktikpladser eller jobs, hvilket er en stadig udfordring.  

Sportsklubben byder på mere end boldspil

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Sportsklubben URYDO trives og stedet er blevet meget populært. mange mennesker kender vores lille klubhus og aktiviteter. Der er mange, der synes godt om tiltagene – det er på grund af transparens trofaste medlemmer og hårdt arbejde af ledelsen.

Der er blandt andet fodbold og netball på programmet i klubben, men der også tid og mulighed til at se champions league-fodbold på TV’et, der bliver sat op til lejligheden. Den benyttes naturligvis også til at se relevante nyheder.

Der sker også mange forskellige aktiviteter, som går ud over sporten i sig selv. Blandt andet offentlige møder for byen, da vi har nok plads, borde og bænke. Foreningen Tanzania Social Action Fund deler mad ud til fattigste mennesker hver anden måned. Frihedssymbolet, Uhuru Torch, kommer ned på sportspladsen og bliver fejret – det har vi muligheden for at facilitere.

I borgerforeningen er der mange succeser at pege på

Hvilke aktiviteter har så været mest succesfulde i URICO – vores borgerforening?

Vi har haft et stort Pre Form One-kursus, som forbereder skolebørn til de større klasser. Børnene fra de fattigste familier kan deltage gratis i et kursus i tre måneder, som bestyrelsen fra URICO arrangerer. Resultaterne taler for sig selv: fra dette kursus er mere end 85 børn kommet ind i skolernes overbygning.

Derudover har vi stadig mange aktiviteter omkring vores låne- og sparegrupper, der mødes én gang pr. måned. Da de startede projektet, hvor vi blandt andet havde besøg fra den danske bestyrelse, de kunne fundraise omkring 2 mio. tanzanianske shilling (ca. 5.000 DKK), som kunne lånes til medlemmerne. Nu er beløbet oppe på 14 mio. tanzanianske shilling (ca. 40.000 DKK)

En anden succes er vores iværksætterkursus. Lige nu er der 20 personer, der udgør en gruppe, der begyndte at lave batik, tæppe og sæbe, og de startede, da Vibeke fra bestyrelsen var her i sidste måned til ferie, fik hun chancen for at mødes med disse mennesker og lavede nogle videoer.

En sidste succesfuld aktivitet jeg vil pege på er sundhedsseminaret med fysisk træning, der løb af stablen for nogle måneder siden. Hvor mere end 500 mennesker kom til banen, hvor vi havde musik og højttalere omkring i byen for at invitere folk til at komme og lære om sundhed. Her havde vi motionsaktiviteter med den lokale fitness klub, hvor de præsenterer forskellige former for motion.

Planer for et nyt projekt: morgendagens sportsklub

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

Vi har store planer for et nyt projekt, som der er kommet penge til fra CISU. Vi har allerede begyndt at arbejde og forberede projektet, som hedder URYDO Kesho – eller: Sportsklubben “imorgen” . Vi fik nyheder fra ledelsen, at CISU godkendte vores forslag i Danmark.

Herefter havde vi medlemsmøde, hvor 96 medlemmer og Vibeke fra bestyrelsen deltog. 30 medlemmer blev valgt til at deltage i en workshop, som kunne udvikle forretningsideer til bæredygtige forretninger, som foreningen kan understøtte. Det kom der to forretningsplaner ud af, som omhandler etablering af en café og salg af forskellige håndværk.

Derefter mødtes bestyrelsen og talte med en konsulent om planerne, som vi har sendt og er i dialog om med den danske forening omkring.

Diskussionslyst og forhåbninger til Generalforsamling

Traditionen tro var medlemmer af foreningen og bestyrelsen samlet i Kolding til årets generalforsamling, hvor der var direkte forbindelse til Tanzania, gode diskussioner om fremtiden og en enkelt vigtig beslutning om et TV. 

31218566_2110969758920012_7700867943592099840_o

Der var god mad på bordet, kaffe og et enkelt glas Tanzi-vin, da medlemmer af foreningen Tanzibarn og bestyrelsen holdt en lille, men virksom og hyggelig generalforsmaling på Kolding Bibliotek, der i over et årti har dannet rammerne om foreningens organisatoriske virke. 

Med nye batikduge på bordet, der var direkte importeret fra seneste workshop, var scenen sat. De officielle dele af mødet spandt stille af, hvor der var rent genvalg på posterne i bestyrelsen og de økonomiske dele også blev kyndigt gennemgået af kasserer Hanne Johansen. 

Et positivt nyt tiltag var den direkte skype-forbindelse til manager Daudi, kasserer Issa og bestyrelsesmedlem Komba, der var med i 45 minutter og fortalte om alle projekterne, som de var involverede i, mens vi stillede spørgsmål. Hele hans beretning er snart at finde på hjemmesiden.

31171460_2109138389103149_7223526772963278848_oEn enkelt vigtig vigtig beslutning kunne ikke vente længere, da sportsklubbens elskede TV var gået i stykker. Det bliver dagligt brugt til at vise nyheder, men lige så vigtigt Champions League-kampene, som klubben har vist gratis for sine medlemmer og for andre borgere i byen. Det giver et alternativ til byens barer eller betalingssteder – vi kalder det public service. Nu har Tanzibarn bevilliget penge til et nyt og lidt større TV, så kampene og nyhederne kan genoptages. 

URCC – børnehjemsbørnene og deres videre uddannelse

Tanzibarn støtter for tiden 20 børn/ unge med at færdiggøre deres uddannelse.

De 3 mindste har nu afsluttet deres grundskole. Saidi er kommet i elektrikerlære og Najma og Aisha fortsætter form one på secondary School. Filbert, Irene og Upendo går i form 2,Winnie Frida, Harrison, Huruma og Salma går i form 4 og Jackline form 6 på secondary School – alle går de på kost skoler. Haruna, Neema, Zena og Agripima læser hotel management. Aisha har afsluttet sin diplomuddannelse og venter på sine karakterer. Violet afslutter sin sekretæruddannelse næste år. Derudover støtter vi Anna, Rose og Joyce, da de ikke har fået et fast job endnu efter endt uddannelse.

Hussagen står stadig på

Over 1 år efter vores bygninger blev beslaglagt har vi endnu ikke fået dem tilbage. Som tidligere beskrevet har vi nu valgt at gå rettens vej for at få bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da vores modstander – byrådssekretæren – er udeblevet fra mange retsmøder. Når han endeligt er der, er dommeren væk. Dette har betydet at sagen er trukket i langdrag, og vi hænger lige nu fast i mæglingsforsøg dikteret af dommeren. Dette er selvfølgeligt meget frustrerende os, men især også for vores samarbejdspartnere og de mange medlemmer af foreningerne i Usa River, der må vente på at få adgang til undervisningslokaler, biblioteker, computere og meget mere.

Vi kæmper dog videre, og håber snart at retten sker fyldest.  Vi lægger løbende updates ud på Facebook. I mellemtiden knokler personalet i Usa River for, at børnene fortsat kan passe deres skolegang, selvom de ikke kan bo på centret i øjeblikket. 

Desværre har hele sagen om bygningerne skubbet lidt til planerne for medborgerhuset og projektet omkring URICO. Da vi ikke længere har de fysiske rammer som vores bygninger sikrede os, har vi været nødsaget til at tænke ud af boksen. Heldigvis er bestyrelsen for URICO både kreativ og løsningsorienteret, og der blev i april 2017 bygget et halvtag ved sportsklubben, hvor der kunne samles store grupper og afholdes kurser mm.

Der har, trods udfordringerne, været afholdt rigtig gode kurser og seminarer, og de har været velbesøgte. Der kommer gerne op til 350 medlemmer til bl.a. entreprenørseminarer, hvor man lærer om økonomi og forretning. Der er endda arbejdet lidt ud over selve projektbeskrivelsen, og afholdt lektiehjælp til elever der skal søge ind på Form One. 120 børn deltog, og af disse blev 95% optaget, hvilket vi synes er en stor succes.

31239533_2110969768920011_7478354724597530624_o

Et nyt projekt med Sportsklubben

Året 2017 har været præget af URYDOs usikkerhed om fremtiden. Det er ikke altid let af indsamle de midler i Danmark, som de har brug for i Tanzania for at føre deres ideer ud i livet – og indsamling lokalt er endnu sværere. Derfor har vi taget et nyt stort skridt og søgt Danida-midler til en ny projektperiode, med fokus på at fremtidssikre URYDO, ved at gøre dem mere uafhængige af os.

Projektet hedder KESHO, der betyder i morgen. Fokus: Finansiel bæredygtighed. Målet er at URYDO skal opstarte en socialøkonomisk virksomhed, hvor medlemmerne gennem frivilligt arbejde får nye kompetencer og tjener penge til klubben. Projektet er allerede iværksat og den første fase går ud på at der er udvalgt ca. 30 medlemmer som kernefrivillige, der gennem kurser lærer at lave markedsanalyser, business plans, kundeprofiler, styre økonomi osv. Dernæst udarbejde tre business analyser, hvoraf de skal udvælge den, der er mest profitabel og forsøge at realisere den. Projekt løber t.o.m. medio 2020.  

Målet blev nået i Danmark

Hjemme i Danmark er vores fokus på to ting: at skaffe midler til de mange projekter i Tanzania og sikre en stærk medlemsbase. Igen i år var vi nervøse for, om vi kunne mønstre de nødvendige 300 medlemmer, som gør os til en forening med de fordele og vilkår, som gør sig gældende i Danmark. Det lykkedes med hiv og sving, og nytårsdag kunne vi også tælle 345 medlemmer af Tanzibarn. Vi er rigtig glade for alle støtter.

En vigtig del af vores løbende arbejde i Danmark handler naturligvis om at søge fonde, lave DANIDA-ansøgninger og søge penge på anden vis til at holde de tre projekter i gang. I begyndelsen af året satte vi os et rimeligt ambitiøst mål om at indsamle 125.000 kroner, så vi dermed ikke trak på svindende penge på kontoen igen i år. Det lykkedes at søge en lang række fonde, men også få en del afslag i processen. Det ændrer ikke ved, at vi endte med at have samlet 173.970 kroner og ender dermed for første gang i mange år med et lille overskud. Det er vi stolte over, og vi håber, at vi i 2018 også kan fortsætte det seje træk med at have færre omkostninger, samle flere penge ind ved fonde, men samtidig at få mest ud af hver doneret krone.

“Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har svært ved at have visioner, der går længere end til at få vores egne bygninger tilbage. Enhver, der har set ‘Liberty’ kan sikkert nemt forestille sig, hvilke kræfter, vi er oppe imod. Sagen har som nævnt tidligere kørt i et år nu, men vi regner stadig med, at retfærdigheden vil ske fyldest,” fortalte formand Birthe Bache i sin formandsberetning, der dog sluttede med at sige: 

“Derudover er der visioner både her i landet og i Tanzania: I Tanzania er der fuld fart på, så visionerne kan koges ned til at håbe på, at de mange projekter, som der arbejdes målrettet på, vil få succes.”

Sportsklubben hjælper til med demokratiet

Bestyrelsen og Daudi beretter om stadig fremgang i foreningens medlemmer og om det kommende præsidentvalg, hvor sportsklubben spillede en aktiv demokratisk rolle.

20150718_113905

Der sker stadig mange ting omkring det lille klubhus og fodboldbanen midt i Usa River. Blandt andet har sportsklubben for nyligt afholdt seminar omkring HIV og AIDS, der var velbesøgt med 60 medlemmer, der var mødt op.

Bestyrelsen for URYDO er stolt over at være gået fra 30 aktive medlemmer i begyndelsen til at mønstre 350 medlemmer, hvilket styrker lokalsamfundets fokus på foreningen og dermed også dens slagkraft. Over 100 medlemmer mødte samtidig op til seneste medlemsmøde, hvilket peger på en stadig stærkere foreningsdemokrati.

Der bliver stadig arrangeret aktiviteter udover de ugentlige træningsaftener og kampe i forskellige discipliner. Blandt andet har en forening ved navn Tasaf netop afholdt et arrangement ved sportsklubben, hvor 200 socialt udsatte har fået mulighed for at få støtte i form af mad, tøj og skolepenge.

Præsidentvalg -også på sportspladsen!

Tanzania vælger nye medlemmer til deres parlament den 25. oktober i år og dermed også ny præsident. Klubhuset er tidligere blevet anvendt som både valgsted og registreringssted for vælgere, hvilket vi naturligvis er stolte af.

Bestyrelsen fra sportsklubben beretter, at klubhuset er blevet anvendt til partimøder for de forskellige repræsenterede partier, der er på valg. Sportsklubben kan tilbyde en stor åben plads, borde og bænke og ikke mindst strøm til arrangementerne og dermed være naturligt samlingspunkt for byens borgere omkring valgets diskussioner.

Sportsklubben modtager stor donation fra Scanrate

Scanrate har doneret 18.000 kr de næste 3 år til Tanzibarns sportsprojekt. Det betyder, at ungdoms- og sportsforeningen i byen kan få deres eget klubhus.
DSC_0039

“Vi synes det er et godt projekt, som I driver, og Scanrates medarbejderes synes det samme, så det vil vi fortsat gerne støtte op om,” skriver Jens Gadensgaard Hermann, der er partner og Manager of Operations i Scanrate.

Med Scanrates store donation ser projektets fremtid lysere ud, og projektets samarbejdspartnere i Tanzania og i Danmark kan nu fokusere på at fortsætte med sportsklubbens mange spændende aktiviteter.

Sportsklubbens projekt kører rigtig godt, og der er mange medlemmer, som viser større og større ejerskab og ansvar for projektet. Rigtig mange af de tidligere passive medlemmer tager nu del i planlægningen af møder, kurser og sportsaktiviteter. Ligeledes er det lykkes klubben at støtte rigtig mange medlemmer i at få arbejde og starte deres egne forretninger. Vi er alle meget stolte og tilfredse med projektet.

Bestyrelsen for sportsforeningen foran klubhuset.

Bestyrelsen for sportsforeningen foran klubhuset.

Køb af eget klubhus

Sportsklubben har for nylig fået mulighed for at købe det klubhus, der bliver brugt til de fleste arrangementer, og der indtil videre er lejet af en dame fra Usa River. Den månedlige udgift til leje er steget meget over de sidste år, da sportsklubben har hjulpet til at gøre området mere attraktivt. Derfor er sportsklubben nu meget interesseret i at købe huset.

Tanzibarn arbejder vil gerne støtte sportsklubben i huskøbet, da det vil give vores partner større frihed og selvstændighed i fremtiden. Derfor kontaktede vi Scanrate, for at høre om de var interesseret i at støtte klubhus-købet, og det var de.

Så nu skal der arbejdes på at ordne papirarbejdet, så sportsklubben forhåbentlig snart kan kalde sig ejere af deres eget klubhus.

Ung kvindeligt bestyrelsesmedlem tror på sig selv

Twawike Stalon er navnet på én af de tre unge kvinder, der blev valgt ind i bestyrelsen af sportsklubben i sommeren 2014.

Wawike ses som nummer fire fra venstre på dette billede bestående af bestyrelsen for ungdomsklubben, de to daglige ledere og repræsentanter for Tanzibarn.

Wawike ses som nummer fire fra venstre på dette billede bestående af bestyrelsen for ungdomsklubben, de to daglige ledere og repræsentanter for Tanzibarn.

[Læs mere…]

Bestyrelsens beretning

Formand Birthe Bache giver en status på Tanzibarn.dks arbejde med uddannelsesprojekter og andre aktiviteter, som er sket i årets løb.

De unge mennesker, der netop har afsluttet Form Four eksamen.

De unge mennesker, der netop har afsluttet Form Four eksamen.

[Læs mere…]

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488