URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

Skolegang og jobs til børnehjemsbørnene

Nyt om børnene fra Tanzibarns partnerorganisation URCC, som bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen besøgte i august. Her fik hun et godt indtryk af børnenes ve og vel og af de problemstillinger, som Tanzibarn forsøger at hjælpe med at løse.

Af Vibeke Larsen, Bestyrelsesmedlem Tanzibarn

Nu er det de 3 yngste børn fra Tanzibarns tur til at forlade grundskolen. I slutningen af august har Najma, Saidi og Aisha været til den nationale eksamen på Leganga skole. Vi håber, det er gået godt. Planen er, at de skal fortsætte i det andet grundtrin på en boarding school, en skole, hvor børnene spiser og overnatter i hverdagen.

BørnemødeNu hvor børnehjemmets bygninger ikke kan benyttes, bor de alle tre hos deres respektive bedsteforældre, der er meget fattige.  Alle tre familier takker for den hjælp, vi har ydet til dem i form af lidt ris, sukker og olie i ny og næ. Det har dog stadig været en udfordring for børnene at bo hjemme, og ikke nemt at skulle koncentrere sig om deres skole.

Jobs til de ældste børn

13 af de lidt større børn går på forskellige skoler – både nært og fjernt fra Usa River. Nogle af børnene på Secondary school (det andet grundtrin af skolegangen) og andre på Hotel Management-skoler, hvor de lærer et fag f.eks. tjener, sekretær. Den ældste Aisha tager i øjeblikket en diplomuddannelse i hovedstaden Dodoma.

Billede2

Nogle af de ældste børn har fået sig en uddannelse og et job – såsom Athumani der har fået et studio i den lille by Makumira, hvor han tager ud og spiller til bryllupper og andre festlige lejligheder. Gertrude har en lille forretning ved vejen og sælger taletidskort til mobiltelefoner. Eva har fået job som damefrisør i Daar Es-Salaam.

Der er flere unge, der er arbejdssøgende. Den lokale leder Daudi hjælper dem, så vidt det er muligt for ham. Som han siger: ”I am famous in this town”. Og det er nødvendigt at kende nogen og have et godt netværk, når du søger job.

Børnemøde: Glædeligt gensyn i Usa River

Den 19. august mødtes elleve af de børn, der bor nær Usa River i sportsklubben. Der blev skrevet sponsorbreve, og der blev snakket en del.

Billede3

Men vigtigst at alt blev der hygget. Daudi holdt et lille ”far til søn/datter-foredrag”, da børnene er teenagere. Efter mødet blev alle børn inviteret ud at spise på en lille restaurant i nærheden. Der blev serveret Chips Mayai (æggekage med pommes frites) og lammekød. Det var tydeligt, at det ikke var en hverdagsret. Kødet forsvandt hurtigt, og snakken gik  livligt. Det var tydeligt, at børnene havde savnet hinanden og havde det godt sammen.

Billede4

Ved mødets slutning delte Daudi lommepenge ud. Nogle børn skulle bruge penge til bus til skole. De fik lidt mere end de andre. Men en ung mand på 19 år får omkring 60 kr om måneden, og de yngre får mindre. De børn, der havde bestået en eksamen godt fik en gave af Daudi. En kuglepen og et skrivehæfte. Dette var for at motivere de andre til også at gøre det godt.

Der er ingen tvivl om , at den hjælp der ydes fra Tanzibarn, er givet godt ud. Der er virkelig brug for hver en krone.  Man kunne ønske sig flere midler at gøre godt med.

Hussagen trækker ud

Endnu en tur i retssalen resulterede ikke i en egentlig retssag, da den anden part igen ikke dukkede op. Resultatet på hussagen er derfor udskudt til september.
Børnehjemmets børn er med til et intermistisk møde med en anden NGO i sportsklubbens lille kontor.

Børnehjemmets børn er med til et intermistisk møde med en anden NGO i sportsklubbens lille kontor.

Forventningerne var store, da Tanzibarns tanzanianske partner igen skulle i retten, hvor håbet var igen at få overdraget børnehjemsbygningerne til organisationen URCC. Dog blev både projektleder Daudi og vi i den danske bestyrelse skuffede over, at modparten igen ikke dukkede op. Dommeren valgte at udskyde retssagen til den 18. september uden mulighed for, at modparten kunne blive væk igen – men også uden mulighed for at fremskyde processen.

Det er natuligvis frustrerende for både vores tanzanianske partner og os selv, at vi ikke kan benytte bygningerne, der er byggede i regi af børnehjemmet, og hvor computere, køkken, undervisningslokale, senge og meget mere står. Daudi, Issa og resten af den tanzanianske bestyrelses medlemmer holder stadig humøret oppe, og finder måder at gennemføre møder og workshops på. Vi ser alle frem til en afslutning på en sag, der for de fleste ser ganske absurd ud.

 

 

Familier, uddannelse og fremtidige jobs på programmet til børnemøde

BørnemødeStor aktivitet og mange gode diskussioner prægede børnemødet på Usa River Children Centre, da den danske bestyrelse var på besøg i juli.

[Læs mere…]

Anna starter på en ny skole

AnnaogDaudi

Anna har været tilknyttet Usa River Children Centre, siden hun var en lille pige. I dag er hun en rar og glad ung kvinde med konkrete fremtidsplaner, selv om hun ikke altid har haft det let. For nogle år tilbage var Anna igennem et alvorligt sygdomsforløb, og siden har hun skulle leve med svære følger og har i dag blandt andet meget nedsat synsevne og hørelse. Derfor har hun i flere år været tilknyttet en specialskole, som har kunnet yde ekstra støtte og hjælp i hendes hverdag.

Hun har bestået sin eksamen og har netop været til en samtale på et college i Tanga, der uddanner unge med nedsat synsevne og andre fysiske handicap. Ifølge den daglige manager Daudi er Anna nu blevet optaget og vil følge et 2-årigt forløb, hvor hun blandt andet vil lære forskellige sekretærfunktioner.
Vi glæder os til at kunne berette mere om, hvordan det kommer til at gå Anna med hendes uddannelse og kvalifikationer som sekretær.

Anna og Aisha

Anna og Aisha

Centret åbner dørene for Usa Rivers borgere

I august var tre repræsentanter fra Tanzibarn i Usa River for at besøge sportsklubben og holde møder med centrets bestyrelse og børnene.

Merete

[Læs mere…]

Festlig fejring af gennemført skolegang

Fem børn fra Usa River Children Centre har netop afsluttet deres skolegang i Primary School. Se billederne af dem og af fejringen med den traditionelle kagespisning. 

Primary School Graduates

[Læs mere…]

Bestyrelsens beretning

Formand Birthe Bache giver en status på Tanzibarn.dks arbejde med uddannelsesprojekter og andre aktiviteter, som er sket i årets løb.

De unge mennesker, der netop har afsluttet Form Four eksamen.

De unge mennesker, der netop har afsluttet Form Four eksamen.

[Læs mere…]

Nyt fra Prosper i Norge

Prosper er det ældste af børnene fra Usa River Children Center. Han er 27 år og står i dag på egne ben uden støtte fra centret. Han har i den seneste tid opholdt sig i Norge og fortæller her lidt om sit studieophold i en lille julehilsen.

Skrevet af: Prosper Michael

Det er en fornøjelse at fortælle jer, at jeg har det godt. Det er min anden vinter i Norge, og jeg nyder nu den første sne. Lige nu har jeg travlt med den afsluttende eksamen på min master kaldet Feed Technology.

At være i stand til at fortsætte min uddannelse og opleve livet i en anden kultur, har ikke fået mig til at føle mig speciel, men minder mig om, hvor vigtigt det var for mig at blive støttet og leve på Usa River Children Centre. Jeg tænker altid på mine yngre brødre og søstre på dét center, der engang var mit hjem.

Ligegyldig hvor meget succes jeg opnår i livet, skyldes det grundlæggende de danskere, der har støttet min uddannelse og givet mig en chance for få en tryg opvækst på børnehjemmet. Uanset hvor godt mit liv udformer sig, vil jeg aldrig betragte mig selv som en succesfuld person, hvis jeg ikke er i stand til at bidrage med noget i mit samfund, og hjælpe sårbare personer som eksempelvis forældreløse børn.

Jeg håber, at den danske bestyrelse fortsætte alle deres gode intentioner med at støtte børnene så de fortsat kan holde liv i deres drømme. Jeg lover at være der for centeret og at hjælpe med alt hvad jeg kan for at skabe en god fremtid for Tanzania og verden generelt.

Efter min eksamen skal jeg skriver mit speciale (jeg skriver om laktoseintolerans), og tilbringe nogle gode timer med Bibi-Birgitte og Babu-Svein. Jeg ser også frem til at stå på ski, at fiske og at fejre jul og nytår med nogle gode venner her i Norge.

Jeg vil meget gerne fortælle jer mere omkring mig selv, når jeg får lidt mere tid, men det er alt for nu. Tak.

“God Jul og Godt Nyttår”
-Hilsener fra Prosper

Artiklen er oversat af Kathrine Brejnrod (se Prospers hilsen på originalsprog nedenfor.

HELLO

It is a pleasure to let you know that I’m doing fine. It is my second winter in Norway and I’m enjoying the first snow. Right now I’m busy doing my final exams for my master-program (MSc. Feed Technology). Being able to take further education and to experience life in another culture does not make me feel I’m clever but it reminds me of how important it was for me to get support and to live in a children’s home (Usa-River Children’s Center).

I always think of my young brothers and sister at the Center – that had once been a home for me. Whatever kind of success I may achieve, it is basically due to the Danish people who supported my education and gave me a chance to live happily in the orphanage center. No matter how better my life can get, I shall never consider myself as a successful person if I’m unable to contribute something in my society to help the vulnerable people such as orphans.

I hope that the Danish board keeps all its good intentions to support the children so that they can keep their dreams alive. I promise to be there for the Center, always to help in any way that I can do to create a promising future in Tanzania and the world in general.

After the exams, I will be writing my thesis (about LACTOSE/MILK INTOLERANCE) and have some good time with Bibi-birgite og Babu-Svein. I’m also looking forward to ski, to fish and to celebrate Christmas and New Year with some good friends here in Norway. I really wish to tell you more about myself when I get enough time. That is all for now.

Thank you.

God Jul og Godt Nyttår
-Hilsener fra Prosper

Nyhedsbrev Efterår 2013

I dette nyhedsbrev fortæller vi om bestyrelsesrejsen til Usa River i juli, om beslutningerne der er taget bl.a. på baggrund af denne rejse og om sponsorers oplevelse af at besøge URCC og mødes med deres sponsorbarn for første gang. Derudover fortæller sportsklubben URYDO om deres store arbejde, der nu også omhandler bl.a. seksualundervisning og låne- sparegrupper i Usa River.

Læs efterårets nyhedsbrev her Nyhedsbrev Efterår 2013

Bestyrelsesrejsen til Usa River i juli, om beslutningerne der er taget bl.a. på baggrund af denne rejse og om sponsorers første møde med deres sponsorbarn.