Socialøkonomisk virksomhed er fremtiden i sportsklubben

Siden 2007 har der været en rivende udvikling på den engang så hullede og ujævne bane, der tidligere udgjorde sportsbanen i Usa River. En livlig sports- og hobbyklub for drenge og piger er vokset op og en fremtid uden hjælp fra donationer tegner sig.

Af Maja Buskbjerg

URYDO_soapseminar

År 2017 går på hæld og det er en anledning til at hæfte sig ved den store udvikling, der er sket omkring en helt særlig fodboldbane i Usa River. I år er det 10 år siden at Maren, Merete, Mette og Maja – der alle havde været volontører på børnehjemmet – rejste til Tanzania og mødtes med en gruppe lokale, der gerne ville gøre noget for de unge i Usa River.

Det var blandt andre tømrer og fodboldtræner Daudi, der i dag er projektleder på flere af vores projekter. I samarbejde udviklede vi ideen om en sports- og hobbyklub til gavn for byens unge. Første spadestik var at gøre fodboldbanen tilnærmelsesvist spillebar. Den skulle ikke længere domineres af huller, vasketøj og krydsende biler og høns.

Og så skulle vi klæde vores samarbejdspartner på til at drive aktiviteter for de unge, administrere finanserne og rapportere tilbage til os. Med en gammel bærbar fra Danmark i hænderne, måtte Daudi lære en helt ny verden at kende.

Rivende udvikling

Siden da er projektet vokset. I størrelse og i kunnen. Vores samarbejdspartner i Usa River er med Tanzibarns støtte – økonomisk og kompetencemæssigt – blevet en veldrevet og demokratisk forening. Et forbillede for andre foreninger i området. Og det der startede som en sportsklub med få aktiviteter, er nu en levende ungdomsklub, der samler unge på tværs af skel. Piger og drenge, fattige og veluddannede, unge og gamle mødes til alle mulige aktiviteter lige fra fodbold til låne/spare-grupper til kurser i entreprenørskab. Her kan de både danse og diskutere. For vi favner hele byen – op mod flere tusind – når vi laver arrangementer.

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et "salon kursus" i byen og åbne sin egen frisørsalon

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et “salon kursus” i byen og åbne sin egen frisørsalon

For os handler det både om at give de unge et alternativ til gaden, men også om at give dem redskaberne og modet til at tage vare på deres eget liv. Det lærer medlemmerne blandt andet ved selv at bidrage i klubben. Vi har 450 medlemmer og mange af dem lægger en frivillig arbejdsindsats. Det betyder, at en stor del af klubbens aktiviteter er drevet af frivillige. En af vores økonomiske støtter og rådgivere i Danmark – CISU under Danida – har ligefrem kaldt det en hidtil uset succes i afrikansk kontekst.

Eget klubhus og mange erfaringer rigere

URYDO er i dag en helt naturlig del af et ungdomsliv i Usa River. Børnene glæder sig til de bliver gamle nok til at være medlem. Klubben har således lige fået en flok nye medlemmer, som er de unge på cirka 13 år, der er startet i Pre Form One (efter grundskolen, der går til 7.klasse). Der er blandt andre 30 unge piger, der er begyndt at spille netball. Det er vi meget stolte af. Da klubben åbnede i 2008 var der ingen kvindelige medlemmer og det var ikke naturligt for kvinder og mænd at møde på tværs til sociale fritidsaktiviteter. URYDO_tid til rengøring

Mange erfaringer rigere ser vi frem mod en ny fase for vores samarbejde med URYDO, hvor det ikke længere er finansieret af Danida. Takket være en stor donation i 2016 fra Bent Larsen, ejer vi nu vores klubhus – helt lovformeligt! – og skal ikke bruge penge på husleje. Det er en stor udgift der er elimineret. Men det er ikke uden udfordringer. Konkurrencen om midlerne i Danmark er hård og foreningens kræfter begrænsede.

Næste skridt: socialøkonomisk virksomhed

URYDO ønsker at tage endnu mere ansvar for driften ved at stå for hovedparten af finansieringen. Det skal primært ske gennem socialøkonomisk virksomhed – frem for donationer. URYDO har allerede gang i nogle testprojekter: Nogle medlemmer er med hjælp fra Tanzibarn blevet uddannet i madlavning og har nu lavet en cateringgruppe af URYDOs medlemmer. De laver mad til større begivenheder såsom bryllupper, og en del af pengene skal gå til URYDO. For at udvide denne aktivitet, er de netop begyndt at dyrke nogle grøntsager selv.URYDO_netballspillere

Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan vi bedst skruer en fornuftig virksomhed sammen, til gavn for URYDO, de enkelte medlemmer og hele Usa River.

Vi har set, hvordan nogle af de børn og unge, der har været med alle ti år, har udviklet sig til ambitiøse sportsfolk og ansvarsbevidste unge. Andre nyder at komme og lege og være en del af fællesskabet. Det er det hele værd: At se klubben leve gennem medlemmerne. Og vi mener derfor, at Usa River Sports and Hobby Club er kommet for at blive.

10 år med sportsklubben: Masser af aktivitet og virkelyst

For 10 år siden fik nogle lokale ildsjæle i henholdsvis Usa River og Danmark ideen om, at starte en sportsklub midt i det fattige område Ngarasero i Usa River. Målet var at lave en sportsklub, der kunne tiltrække unge mænd, så de kunne skifte de snuskede barer ud med fodboldbanen. Håbet var, at sportsklubben kunne hjælpe unge mennesker med at få nogle sunde interesser, der kunne have en positiv indflydelse på deres hverdag og fremtid.
Udekamp i Arusha i marts 2017

Udekamp i Arusha i marts 2017

Klubben har dog vist sig at blive meget mere end bare en sportsklub, og har også vist at kunne tiltrække en bred skare af Usa Rivers’ fattigste og ikke blot unge mænd. Der er i dag en bred vifte af sportsaktiviteter, som varierer lige fra fodbold og netball til bordtennis og volleyball. Holdene træner på den store jordbanen lige ved klubhuset, hvor de også afholder deres hjemmebanekampe. Når man kommer forbi fodboldbanen

Fodboldklubbens nye logo: “We bring game to the city”

Fodboldklubbens nye logo: “We bring game to the city”

på en almindelig hverdag, hvor luften er støvet og eftermiddagstemperaturen stadig høj, så kan man være sikker på, at der rundt langs banens kant sidder masser af mennesker, store som små. De kommer for at se holdene træne, og nogle gange spille kamp. Der er altid et rend af små børn, der løber omkring i kanten af banen, og området har vist sig at fungere som en udvidet legestue for de mange små børn.

Men holdene spiller ikke kun på hjemmebane, de deltager i turneringer, og kører ud af byen til kampe. I december måned blev klubbens fodboldhold distriktsmestre, hvilket klubben med rette var utrolig stolte over, og holdet blev fejret og hyldet af de lokale fans.

Glæden var stor da sportsklubbens fodboldhold blev distriktsmester.

Glæden var stor da sportsklubbens fodboldhold blev distriktsmester.

 

 

Udover sportsaktiviteterne er der en lang række andre aktiviteter i klubben. Der er stort fokus på det de omtaler som “family planning”. Der har været seksualundervisning for unge drenge og piger, og de skaber rum for at tale åbent om pigers mulighed for at vælge, hvornår de vil være gravide bl.a. ved brug af hormonel prævention. Men Sportsklubben har også stor fokus på jobskabende aktiviteter. De har blandt andet med stor succes opstartet et kokketeam, som tager sig af madlavningen til bryllupper og store fester i byen, og på den måde tjener medlemmerne både penge til sig selv og til klubben.

Der er i dag omkring 400 medlemmer i klubben, og aktiviteterne i klubben er i vid udstrækning drevet af lokale frivillige, som bruger deres fritid på at gøre sportsklubben for et godt sted for dem selv og de andre medlemmer. Der er i alt en lønnet fuldttidsstilling i klubben, fordelt på en halvtidsmanager og en halvtids regnskabs- og økonomiansvarlig, og resten er drevet af de mange frivilliges arbejde og energi. De frivillige har på det sidste arbejdet med foreningens logo, ligesom der også er blevet afholdt arrangementer som “Cultural And Environmental Day” og “Youth Awareness Day” med aktiviteter som plantning af træer, live bands og venskabskamp på boldbanen.

I sportsklubben afholdte de i december en “Cultural and Environmental Day”, hvor der var fokus på miljøet kombineret med livebands og venskabskamp.

I sportsklubben afholdte de i december en “Cultural and Environmental Day”, hvor der var fokus på miljøet kombineret med livebands og venskabskamp.

Med støtte fra mange af jer og nogle flotte bevillinger fra DANIDA, er det således lykkedes vores lokal partnere, at skabe en rigtig stærk forening med masser af aktiviteter og virkelyst der bygger på frivilligt engagement fra de lokale medlemmer. Det kan man da kun blive glad og stolt af!

Kan det betale sig at støtte?

Hvorfor støtte sportsarrangementer, informationsaftener og lektiecafeer i Tanzania, når folk flygter fra krig i Mellemøsten? Fordi man hellere vil forebygge end at behandle symptomer!

DSC_0139
[Læs mere…]