Hjælp os med at nå den magiske grænse

Virksomheden Tiedemann Independent ønsker at støtte Tanzibarn med 16.000 kroner, hvis vi når at få 300 medlemmer inden årsskiftet.DSC_0114

Familievirksomheden Tiedemann Independent A/S fokuserer på ordentlighed i deres forretninger på et globalt plan. De ønsker også at støtte gode projekter, som påvirker deres forretninger direkte eller indirekte ude i verden. De vil gerne støtte vores projekter med en flot donation.

Vores udfordring er at have nok medlemmer i foreningen, så vi kan sikrer et demokratisk grundlag for vores arbejde i Tanzania. Derfor har Independent Invest valgt at give os den udfordring, at nå 300 medlemmer inden årsskiftet og derefter udløses en donation.

Det er vores egen ambition at nå dette antal og gerne flere medlemmer inden 1. januar, og foreningen tæller indtil videre ca. 200 betalende medlemmer i år.

Foreningen bygger på frivillighed og aktive medlemmer

Tanzibarn bliver drevet af en lille gruppe frivillige, som i over 15 år har arbejdet med udviklingsarbejde i Usa River, driver DANIDA-projekter og løbende besøger vores samarbejdspartnere i Tanzania. Men som forening er vi stærkt afhængige af at have en bred medlemsopbakning, der diskuterer med os og følger med i foreningens virke.

Med en stærkt reduceret ulandsbistand til projekter i Afrika, forsøger vi at gå nye veje og samarbejde med virksomheder, der ønsker at støtte udviklingsarbejde. Med denne lille udfordring på at nå 300 medlemmer inden årsskiftet prøver vi at forene de to udfordringer og slå to fluer med et smæk.

Meld dig ind på flere måder

Vi håber at du har lyst til at støtte foreningen og involvere dig projekterne i Usa River. Det koster 50 kr at blive medlem – et beløb som går direkte til vores samarbejdspartnere i Tanzania!

Du kan blive medlem:

    • via PayPal på hjemmesiden
    • via MobilePay på 31 19 03 95 (husk at indtaste dit navn, adresse og mail)
    • ved at indbetale pengene direkte til foreningens konto i

Sydbank:
Reg.nr.: 7040
Kontonummer: 1195642.
(Husk at opgive navn og adresse)

Bestyrelsen har fokus på samarbejde om visioner

BESTYRELSESMØDE: Visioner, medlemstal og økonomi var blandt emnerne på dagsordenen, der blev diskuteret, da bestyrelsen i januar holdt møde i Odense.Chairman & Anders

[Læs mere…]

Medlemskab i julegave

Når du køber et medlemskab til dig selv eller til at give væk, laver vi gerne et flot og personligt print-selv gavebevis til et års medlemskab.

Det eneste du skal gøre, er at sende os en mail på PRtanzibarn@gmail.com med navn og e-mail på modtager(ene) af medlemskabet, når de 50,- er overført. Når vi kan se overførslen, laver vi et gavebevis i det tilsendte navn, og sender det pr. mail til dig.

Medlemskab kan købes her:
http://tanzibarn.dk/dit-bidrag/bliv-medlem/

(Normalpris for medlemskab er 300,-)

Glædelig december måned ønskes du af Tanzibarn.dk