Hjælp Jackline med at uddanne Tanzania

Jackline har boet på Usa River Children Centre og er blevet støttet i sin skolegang siden. Nu er hun kommet ind på en universitetsuddannelse, der forhåbentlig kan give hende et job som underviser i fremtiden.40038791_1773418652784589_657854183608680448_n

Skrevet af Jackline Kitomary

Mit navn er Jackline Kitomary. Jeg blev født den 17/1/1998, og da jeg var et år gammel, døde min far. Min mor døde, da jeg var tre år gammel. Fra det tidspunkt tog min bedstemor sig af mig, og jeg har siden levet på denne måde. Familiesituationen er ikke specielt god, da jeg har været meget afhængig af min bedstemor, som er gammel, skulle stå for alt og ikke har haft råd til at sende mig i skole.

I 2005 kom jeg i stedet ind på Usa River Children Centre, og jeg kunne begynde at gå i skole på Leganga Primary School og efterfølgende på Muungano Secondary School. Jeg blev senere flyttet til Rift Valley Secondary School, hvor jeg bestod min eksamen. Jeg søgte ind på statsskolerne, men fik desværre afslag. Jeg var igen heldig at blive støttet af Usa River Children Centre, der fik mig ind på Enaboishu High School, hvor jeg har gået i to år.

På gymnasiet fik jeg gode nok karakterer til at søge ind på universitetet og forsøgte med en kunst og undervisningsuddannelse på St. Augustine Universitet i Mwanza. Jeg søgte ind, da jeg elsker at undervise og ønsker en dag selv at undervise unge. Jeg vil gerne redde og uddanne flere tanzanianere med mange forskellige baggrunde, som af den ene eller anden grund ikke kan få en uddannelse og måske endda lever på gaden. Jeg tror, at jeg ikke ville være der, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke fik muligheden for den uddannelse, som jeg har.40103476_524717441320638_4494541219220684800_n

Uddannelse er nøglen til et bedre Tanzania

Det er desuden vigtigt at vi udbreder god uddannelse i Tanzania, da en stor del af befolkningen stadig er analfabeter, hvilket er et tegn på, at landet stadig er underudviklet. Det er vigtigt at få en god uddannelse, så vi kan booste økonomien og få mange professionelle inden for Tanzanias grænser.

Derfor beder jeg også om hjælp fra Tanzibarn og jeres sponsorer, så jeg kan gøre mit og få min egen drøm til at gå i opfyldelse. Jeg vil love at arbejde hårdt og ikke skuffe jer. I kan hjælpe mig med min drøm. Og ikke mindst tak for allerede at have været der for mig i de mange års skolegang lige fra jeg begyndte i første klasse. Tusind tak!  

Livet som ung mor i Tanzania

 

Rose er nu blevet voksen og har en datter, der bliver 2 år til september. Hun er alene med hende og har desværre ingen kontakt eller hjælp fra faren. Rose har en lillebror, der bor tæt på. Ellers har hun ingen familie. Men Rose siger, at han ikke har midler til at hjælpe hende og har tværtimod også brug for hjælp ind i mellem.

39135593_684522481896547_2267319089598824448_nRose fået lidt penge til at købe løg, og sælger dem på markedet i Kikatiti, Tengeru og Usa River i alt 6 dage om ugen. Hun arbejder fra 6.00 om morgenen til 20.00 om aftenen. Hun tjener 2000 tanzanianske shilling om dagen, og skal betale 1000 af dem for at få sit barn passet om dagen af naboen. Om mandagen har hun fri. Rose skal prøve i 3 måneder, om det er en forretning, hun kan leve af.  Indtil nu betaler Tanzibarn hendes husleje 30.000 tsh/ måned + vand og el.39135593_684522481896547_2267319089598824448_n

Rose har en seng, en primus til at lave mad på, og en vaskebalje til at vaske op i og vaske tøj i. På væggen hænger fire håndtasker i forskellige farver. På gulvet står en lille lyserød plastikbørnestol, der samtidig er en potte. Det er hvad Rose ejer. Men hun er glad og tilfreds.

Børnehistorier: Filbert får gode karakterer og har meninger

Filbert mener, at de lokale myndigheder skal give Usa River Children Centre deres bygninger tilbage. Han er ikke bange for at sige sin mening og har også ambitioner for sin egen fremtid.

Tanzibarn_Filbert_Jul_Slider

Filbert er 16 og bor i byen Maji ya Chai med sin mor og søster. Maji ya Chai ligger ikke så langt fra Usa River, og han går stadig på skolen St. Jude i Form 1 (overbygningen på grundskolen).

Filbert er heldig, at han går på denne skole, da St. Jude giver ham mad med hjem til familien i ferien. Hans yndlingsmad er ”rice and meat” og det er heldigt at skolen har ressourcer til at støtte børnene. Som Filbert siger ”når jeg har ferie tager jeg hjem, og så giver skolen mig olie, ris, mel og andre ting med”.

På skolen har Filbert mulighed for at lære at bruge en computer, og det fanger ham meget. Han bruger sin fritid på at bruge computere og læse bøger om computere. Filbert har altid været en intelligent dreng, og hans planer for fremtiden er, ”at jeg gerne vil være computeringeniør og hjælpe andre der har brug for hjælp”.

Den unge mands gåpåmod ses også på hans forslag til de lokale myndigheder: “Mit foreslag er, at myndighederne burde give bygningerne, som de har taget fra os, tilbage.”

Filbert elsker at gå i skole, og han skriver: “Jeg vil gerne fortælle at jeg har bestået min grundskole og er nu i Form 1 på St. Jude. Jeg elsker at gå i skole.”

Børnehistorier: Upendo savner børnehjemmet

Upendo vil meget gerne tilbage til centeret, som jo faktisk har været hendes barndomshjem, da hun kom dertil som baby, og har nydt at have en stor familie af børn og voksne omkring sig.

DSC02912

Upendo er blevet 14 år gammel og går på Kikwe secondary school i Form 1, der er overbygning på grundskolen. Upendo bor nu på boarding school og hjemme engang imellem, da centeret er blevet lukket for børnene af de lokale myndigheder (vi kæmper dog for at få retten til bygningerne tilbage). Upendo fortæller ”Det er meget hårdt, fordi jeg ikke får lige så god mad, nyt tøj osv.”

Grunden til at Usa River Children Center blev startet for 17 år siden var netop, at mange familier ikke havde råd til at betale skole, mad og tøj til deres børn, der derfor endte som gadebørn. Foreningen arbejder nu sammen med partnerne i Usa River for at skabe bedre vilkår, ikke kun for børnene, men for hele lokalsamfundet.

Upendo kom til centeret som baby, men sidenhen blev der fundet en bedstemor og en onkel, så Upendo har familie hun kan bo hos, når der er ferie fra skolen. Når hun ikke er i skole, er Upendo glad for sport, især netball og fodbold. Hun laver også chicken chips (kylling og pomfritter) og sælger dem. Hun skriver: “mine planer for fremtiden er at blive en læge”. Vi glæder os til at høre mere fra hende.

Børnehistorier: En hilsen fra Irine

Den 14-årige pige fra St. Jude’s Secondary School sender en tak for foreningens støtte til hendes skolegang og fortæller om sit liv.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine Michael er navnet på et af de tidligere børnehjemsbørn, som tilbringer hverdagen på talentskolen St. Jude’s Secondary School. Humøret og ambitionerne fejler ikke noget for den  unge skolepige.

“Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være en læge,” fortæller Irine, som elsker at læse litteratur og være sammen med veninderne på skolen. Hun bor i øjeblikket hjemme hos én af medarbejderne fra børnehjemmet i weekenderne, når hun har fri fra skole.

“Helt præcist, så vil jeg gerne være en hjertelæge. Der er så mange mennesker i Tanzania, der lider af hjerteproblemer og forsøger at finde penge til at blive opereret i fx Indien eller USA. Hvis jeg kan hjælpe dem her i landet, så bliver det meget billigere at blive behandlet,” argumenterer den unge frøken.

Tanzibarn hjælper også uden for URCC

“Jeg vil gerne takke jer rigtig mange gange for alt jeres støtte til min skolegang lige siden jeg gik i 1. klasse. Det sætter både jeg og resten af børnene fra URCC stor pris på,” skriver Irine.

Ifølge hende, ville hun gerne på URCC, men ordningen med at bo hos en af de lokale mamas i weekender. Det er på den måde muligt at gøre mange af de samme ting og lære forskellige mennesker at kende. “Jeg er blevet bedre til at klare mig selv på denne måde,” skriver hun og peger på, at det bedste ved Usa River er alle de meget venlige mennesker, som opmuntrer hende og ikke mindst har ladet hende bo hos dem og sørger for mad og et sted at sove.

“Jeg er spændt og ser frem til at begynde i Form One i den overbygningen af grundskolen. Jeg er glad for, at det lykkedes at tage skridtet fra de første skoletrin til de næste. Det er også kun lykkedes med den støtte jeg får gennem jer. Tusind tak for det!” skriver Irine til foreningen.

Skolegang og jobs til børnehjemsbørnene

Nyt om børnene fra Tanzibarns partnerorganisation URCC, som bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen besøgte i august. Her fik hun et godt indtryk af børnenes ve og vel og af de problemstillinger, som Tanzibarn forsøger at hjælpe med at løse.

Af Vibeke Larsen, Bestyrelsesmedlem Tanzibarn

Nu er det de 3 yngste børn fra Tanzibarns tur til at forlade grundskolen. I slutningen af august har Najma, Saidi og Aisha været til den nationale eksamen på Leganga skole. Vi håber, det er gået godt. Planen er, at de skal fortsætte i det andet grundtrin på en boarding school, en skole, hvor børnene spiser og overnatter i hverdagen.

BørnemødeNu hvor børnehjemmets bygninger ikke kan benyttes, bor de alle tre hos deres respektive bedsteforældre, der er meget fattige.  Alle tre familier takker for den hjælp, vi har ydet til dem i form af lidt ris, sukker og olie i ny og næ. Det har dog stadig været en udfordring for børnene at bo hjemme, og ikke nemt at skulle koncentrere sig om deres skole.

Jobs til de ældste børn

13 af de lidt større børn går på forskellige skoler – både nært og fjernt fra Usa River. Nogle af børnene på Secondary school (det andet grundtrin af skolegangen) og andre på Hotel Management-skoler, hvor de lærer et fag f.eks. tjener, sekretær. Den ældste Aisha tager i øjeblikket en diplomuddannelse i hovedstaden Dodoma.

Billede2

Nogle af de ældste børn har fået sig en uddannelse og et job – såsom Athumani der har fået et studio i den lille by Makumira, hvor han tager ud og spiller til bryllupper og andre festlige lejligheder. Gertrude har en lille forretning ved vejen og sælger taletidskort til mobiltelefoner. Eva har fået job som damefrisør i Daar Es-Salaam.

Der er flere unge, der er arbejdssøgende. Den lokale leder Daudi hjælper dem, så vidt det er muligt for ham. Som han siger: ”I am famous in this town”. Og det er nødvendigt at kende nogen og have et godt netværk, når du søger job.

Børnemøde: Glædeligt gensyn i Usa River

Den 19. august mødtes elleve af de børn, der bor nær Usa River i sportsklubben. Der blev skrevet sponsorbreve, og der blev snakket en del.

Billede3

Men vigtigst at alt blev der hygget. Daudi holdt et lille ”far til søn/datter-foredrag”, da børnene er teenagere. Efter mødet blev alle børn inviteret ud at spise på en lille restaurant i nærheden. Der blev serveret Chips Mayai (æggekage med pommes frites) og lammekød. Det var tydeligt, at det ikke var en hverdagsret. Kødet forsvandt hurtigt, og snakken gik  livligt. Det var tydeligt, at børnene havde savnet hinanden og havde det godt sammen.

Billede4

Ved mødets slutning delte Daudi lommepenge ud. Nogle børn skulle bruge penge til bus til skole. De fik lidt mere end de andre. Men en ung mand på 19 år får omkring 60 kr om måneden, og de yngre får mindre. De børn, der havde bestået en eksamen godt fik en gave af Daudi. En kuglepen og et skrivehæfte. Dette var for at motivere de andre til også at gøre det godt.

Der er ingen tvivl om , at den hjælp der ydes fra Tanzibarn, er givet godt ud. Der er virkelig brug for hver en krone.  Man kunne ønske sig flere midler at gøre godt med.

Fremtidige safariguides knokler med uddannelserne

På sommerens bestyrelsestur til Usa River mødte vi mange af de børn og unge, der nu er flyttet fra børnehjemmet URCC. Vi fik mange positive historier om, hvad de laver og hvordan de har det.

DSC_0181_4791

At vokse op på børnehjemmet i Usa River har givet de stærkt voksende børn og unge forskellige kompetencer, de nu kan bruge i deres uddannelse. At vokse op med volontører på centeret har gjort børnene dygtige til engelsk og gode til at snakke med udlændinge.  

Dette ses blandt andet ved de tre safariguides Gertrude, Athumani og Fransisca. De klarer sig godt på deres uddannelse og arbejder hårdt på at lære alle træer og fugle udenad. De ønsker sig computere til at kunne finde information og skrive opgaver omkring de forskellige emner, og vi vil se, om vi ikke kan opfylde ønsket.

Nye prioriteringer i støtten

Da mange af børnene nu er ved at blive voksne, skal vi til at tænke på deres jobmuligheder, og vi holder fokus på at hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Da børnene har forskellige uddannelser og kompetencer, vil vi hjælpe dem individuelt.

Fransisca på 20 år bor med sin kæreste i Usa River, ca. 15 minutters gang fra centeret. De har sammen fået en dreng, der nu er 10 måneder gammel. Hun arbejder hårdt på at passe sin uddannelse og sin lille familie, og hun er heldig at have en god hjælp i sin svigerfamilie. Foreningen URCC støtter hende med dagligdagsting, som mad og sæbe samt støtte i hendes uddannelse.

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488