Børnehistorier: Filbert får gode karakterer og har meninger

Filbert mener, at de lokale myndigheder skal give Usa River Children Centre deres bygninger tilbage. Han er ikke bange for at sige sin mening og har også ambitioner for sin egen fremtid.

Tanzibarn_Filbert_Jul_Slider

Filbert er 16 og bor i byen Maji ya Chai med sin mor og søster. Maji ya Chai ligger ikke så langt fra Usa River, og han går stadig på skolen St. Jude i Form 1 (overbygningen på grundskolen).

Filbert er heldig, at han går på denne skole, da St. Jude giver ham mad med hjem til familien i ferien. Hans yndlingsmad er ”rice and meat” og det er heldigt at skolen har ressourcer til at støtte børnene. Som Filbert siger ”når jeg har ferie tager jeg hjem, og så giver skolen mig olie, ris, mel og andre ting med”.

På skolen har Filbert mulighed for at lære at bruge en computer, og det fanger ham meget. Han bruger sin fritid på at bruge computere og læse bøger om computere. Filbert har altid været en intelligent dreng, og hans planer for fremtiden er, ”at jeg gerne vil være computeringeniør og hjælpe andre der har brug for hjælp”.

Den unge mands gåpåmod ses også på hans forslag til de lokale myndigheder: “Mit foreslag er, at myndighederne burde give bygningerne, som de har taget fra os, tilbage.”

Filbert elsker at gå i skole, og han skriver: “Jeg vil gerne fortælle at jeg har bestået min grundskole og er nu i Form 1 på St. Jude. Jeg elsker at gå i skole.”

Børnehistorier: Upendo savner børnehjemmet

Upendo vil meget gerne tilbage til centeret, som jo faktisk har været hendes barndomshjem, da hun kom dertil som baby, og har nydt at have en stor familie af børn og voksne omkring sig.

DSC02912

Upendo er blevet 14 år gammel og går på Kikwe secondary school i Form 1, der er overbygning på grundskolen. Upendo bor nu på boarding school og hjemme engang imellem, da centeret er blevet lukket for børnene af de lokale myndigheder (vi kæmper dog for at få retten til bygningerne tilbage). Upendo fortæller ”Det er meget hårdt, fordi jeg ikke får lige så god mad, nyt tøj osv.”

Grunden til at Usa River Children Center blev startet for 17 år siden var netop, at mange familier ikke havde råd til at betale skole, mad og tøj til deres børn, der derfor endte som gadebørn. Foreningen arbejder nu sammen med partnerne i Usa River for at skabe bedre vilkår, ikke kun for børnene, men for hele lokalsamfundet.

Upendo kom til centeret som baby, men sidenhen blev der fundet en bedstemor og en onkel, så Upendo har familie hun kan bo hos, når der er ferie fra skolen. Når hun ikke er i skole, er Upendo glad for sport, især netball og fodbold. Hun laver også chicken chips (kylling og pomfritter) og sælger dem. Hun skriver: “mine planer for fremtiden er at blive en læge”. Vi glæder os til at høre mere fra hende.

Nye tiltag for at skaffe arbejdspladser

Når de unge skal i arbejde efter endt uddannelse, møder de nye problemstillinger, som omhandler praktikpladser, anbefalinger og startkapital.11896014_898142866933166_3094959902693211805_n

[Læs mere…]

Anna starter på en ny skole

AnnaogDaudi

Anna har været tilknyttet Usa River Children Centre, siden hun var en lille pige. I dag er hun en rar og glad ung kvinde med konkrete fremtidsplaner, selv om hun ikke altid har haft det let. For nogle år tilbage var Anna igennem et alvorligt sygdomsforløb, og siden har hun skulle leve med svære følger og har i dag blandt andet meget nedsat synsevne og hørelse. Derfor har hun i flere år været tilknyttet en specialskole, som har kunnet yde ekstra støtte og hjælp i hendes hverdag.

Hun har bestået sin eksamen og har netop været til en samtale på et college i Tanga, der uddanner unge med nedsat synsevne og andre fysiske handicap. Ifølge den daglige manager Daudi er Anna nu blevet optaget og vil følge et 2-årigt forløb, hvor hun blandt andet vil lære forskellige sekretærfunktioner.
Vi glæder os til at kunne berette mere om, hvordan det kommer til at gå Anna med hendes uddannelse og kvalifikationer som sekretær.

Anna og Aisha

Anna og Aisha