Indkaldelse til generalforsamling 2019

Tanzibarn indkalder hermed alle medlemmer af foreningen til ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen foregår traditionen tro på kolding bibliotek, hvor alle interesserede er meget velkomne:

Lørdag d. 30. marts
12.00 – 14.30
på: Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4
6000 Kolding

På generalforsamlingen vil blive fortalt og vist billeder fra de igangværende projekter, og du vil blive opdateret på de lokale samarbejdsparters arbejde og projekternes aktiviteter og resultater. I starten af året har bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen igen været forbi projekterne i Usa River og har set hvordan det går med de tre projekter.

Mad og drikke vil koste 30 kr. og af hensyn til traktementet, beder vi om tilmelding til næstformand Anders Hjortskov på tanzibarn@gmail.com eller på telefon 42318704 inden den 27. marts (frist for tilmelding).

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
  4. Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for foreningens virksomhed i det kommende år samt budget for det nye regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af suppleant(er) til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg (Punkt 5 og 6):

Anders Hjortskov, Kathrine Brejnrod, Vibeke Larsen, Karen Marie Thulstrup er på valg.

URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

Ung kvindeligt bestyrelsesmedlem tror på sig selv

Twawike Stalon er navnet på én af de tre unge kvinder, der blev valgt ind i bestyrelsen af sportsklubben i sommeren 2014.

Wawike ses som nummer fire fra venstre på dette billede bestående af bestyrelsen for ungdomsklubben, de to daglige ledere og repræsentanter for Tanzibarn.

Wawike ses som nummer fire fra venstre på dette billede bestående af bestyrelsen for ungdomsklubben, de to daglige ledere og repræsentanter for Tanzibarn.

[Læs mere…]

Lær at lave ”Kuku na wali” i sportsklubben

Fire bål, et bordtennisbord og 10 knive. Så lidt skal der til for at omdanne pladsen foran klubhuset til et storkøkken.
DSC_0281

[Læs mere…]

Centrets fremtid bliver diskuteret i Usa River

Bestyrelsen i Usa River holdt møde med de mange aktive medlemmer om centrets fremtid med gode diskussioner om både lederskab og centrets brug i fremtiden.

DSC03201

[Læs mere…]

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488