Moderne dansetrin på jordunderlag

Få et indblik i sports- og hobbyklubbens lille dansetrup, der med høj energi og en god portion ihærdighed øver flere gange om ugen og tager til lokale dansekonkurrencer med deres opfindelser.

Skærmbillede 2018-08-28 kl. 16.06.05

To fyre bevæger fødder og arme præcist og hurtigt i takt til den energiske musik, der bliver spillet ud af computerhøjtalerne. De bare fødder synes ikke at tage notits af den hårdstampede jordbund, som agerer underlag for deres mange øvetimer i dans.

Dansegruppen er en lille del af sports- og hobbyklubben URYDO. Den består af 6 unge teenagere fem drenge og en pige, der har danset sammen i et år. De har ingen lærer, men sætter selv programmer sammen og øver sig konstant.

Medfødt talent og et par computerhøjtalere

De kunne egentlig godt ønske sig et bedre øve sted end i sportsklubben. Gulvet er ikke støbt, så det er støvet og ikke egnet til ligge på. Stedet er også ganske lille som et øvelokale for gruppen, men det går alt sammen med det, de har til rådighed.

De har lånt computer af klubben, og en højtaler af en ven, så de kan spille deres musik til dansen – og der bliver øvet meget. De skal sætte et nyt program sammen til hver fredag, hvor de tager ud til konkurrencer og viser de nyeste opfindelser og serier for andre danseinteresserede.

Dansegruppen går op i, at det hele skal fungere som en enhed, så derfor er der også forskellige dragter og udstyr til hver dans. Dette er en stor økonomisk udfordring.

De siger selv, at deres talent er medfødt, og deres program er meget alsidigt. I hvert fald er det hele selvlært og deres repertoire er stort. De danser stille, følsomme danse, kulturelle danse og helt eksplosive og hurtige danse til moderne afrikansk popmusik.

Usa River har fået et nyt samlingssted

Usa River Children Center er ikke længere kun et børnehjem, men benyttes også til aktiviteter til gavn for børnenes familier, deres skolekammerater og i det hele taget byens fattigste.

12694620_976489465765172_5187463340237067870_o

[Læs mere…]

Lær at lave ”Kuku na wali” i sportsklubben

Fire bål, et bordtennisbord og 10 knive. Så lidt skal der til for at omdanne pladsen foran klubhuset til et storkøkken.
DSC_0281

[Læs mere…]

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488