Caféen er åben – med et nyt navn!

Så kom dagen, hvor sportsklubben URYDOs nye café fik sit navn. Det blev fejret med burgerundervisning og god stemning på det nye sted i byen, der skal generere overskud til sportsklubbens aktiviteter.

40855327_2056370334408011_5755510206775689216_n

Der var indhentet forslag fra DK via Facebook og fra TZ. Det blev enstemmigt vedtaget, at navnet skal være ”Hobby Fast Food” Navnet blev vedtaget i forbindelse med et medlemsmøde, hvor 51 unge deltog. Efter navnet blev fast slået var der arrangeret undervisning i at lave burgere for dem der var interesseret, da de unge havde bestemt, at der skal være burger på menukortet i cafeen.

Ca. 11 unge havde meldt sig til dette.  Der var bestilt en underviser til at komme kl. 14.00. Det viste sig at være ”African time”. Han kom kl 15.45.  Men han gik meget systematisk til opgaven og de unge deltog aktiv i opgaven. Det hele skulle laves uden brug af ovn og elektricitet, da der endnu ikke er elektricitet i cafeen, og der ikke er penge til en ovn.40684399_289235101904942_4797982612893204480_n

Brødet skulle bages i en ”kuffert” af metal, der bliver sat på gril kul og bagefter overdækkes med kul. Kunsten er så at vide, hvor meget kul, der skal under og over ”kufferten” for at brødet bliver lige som det skal. Det lykkedes rigtig godt.

Kødet skulle også steges på kul. Det hele tog sin tid, og da mørket faldt på, var der ikke noget, der var færdigt endnu. Så der blev hentet en generator, for at give lidt lys til kokkene. Det hele endte ud i en kylling burger og en bøfburger, der smagte himmelsk. Det brød, der blev lavet i den ”kuffert”, kan simpelt hen ikke laves bedre i en el-ovn.

Problemet er bare, at det tager tid…

Begge burgere vil være på menu kortet i Hobby Fast Food. Der vil også blive serveret traditionelle Tanzanianske retter. Det er de unge, der skal styre cafeen som frivillige fra ungdomsklubben Urydo. Alt overskud vil gå til ungdomsklubben.

Moderne dansetrin på jordunderlag

Få et indblik i sports- og hobbyklubbens lille dansetrup, der med høj energi og en god portion ihærdighed øver flere gange om ugen og tager til lokale dansekonkurrencer med deres opfindelser.

Skærmbillede 2018-08-28 kl. 16.06.05

To fyre bevæger fødder og arme præcist og hurtigt i takt til den energiske musik, der bliver spillet ud af computerhøjtalerne. De bare fødder synes ikke at tage notits af den hårdstampede jordbund, som agerer underlag for deres mange øvetimer i dans.

Dansegruppen er en lille del af sports- og hobbyklubben URYDO. Den består af 6 unge teenagere fem drenge og en pige, der har danset sammen i et år. De har ingen lærer, men sætter selv programmer sammen og øver sig konstant.

Medfødt talent og et par computerhøjtalere

De kunne egentlig godt ønske sig et bedre øve sted end i sportsklubben. Gulvet er ikke støbt, så det er støvet og ikke egnet til ligge på. Stedet er også ganske lille som et øvelokale for gruppen, men det går alt sammen med det, de har til rådighed.

De har lånt computer af klubben, og en højtaler af en ven, så de kan spille deres musik til dansen – og der bliver øvet meget. De skal sætte et nyt program sammen til hver fredag, hvor de tager ud til konkurrencer og viser de nyeste opfindelser og serier for andre danseinteresserede.

Dansegruppen går op i, at det hele skal fungere som en enhed, så derfor er der også forskellige dragter og udstyr til hver dans. Dette er en stor økonomisk udfordring.

De siger selv, at deres talent er medfødt, og deres program er meget alsidigt. I hvert fald er det hele selvlært og deres repertoire er stort. De danser stille, følsomme danse, kulturelle danse og helt eksplosive og hurtige danse til moderne afrikansk popmusik.

En café i en container

Så er vores projekt godt i gang. På den store grusvej i Usa River mellem hovedvejen og Old Moshi Road står nu en flot ombygget Maersk container. En cafe i 2 etager. Oven på er der overdækkede borde med den flotteste udsigt til Mount Meru, Kilimanjaro, og tanzanit bjerget nær lufthavnen.

38834165_1722202921234975_4718491822035304448_nDet er de unge i ungdomsklubben Urydo, der er i gang med det nyeste Danida-støttede projekt. Projektet har til formål at gøre klubben mere uafhængig af Danmark. De skal til “at stå på egne ben”. Al overskud fra cafeen skal gå til ungdomsklubben. Og de unge medlemmer skal alle arbejde frivilligt i cafeen. Til gengæld har mange af dem været på kursus, og lært at lave en forretningsplan, som forhåbentlig også har givet noget, de kan bruge senere i livet.

Cafeen, som af den tanzanianske bestyrrelse kaldes Usa Rivers stolthed, mangler kun stole og køkkenudstyr for at kunne åbne. Der vil blive serveret både tanzanianske hverdagsretter, snacks og også retter for den kræsne udenlandske smag. Derfor vil der inden åbningen være en “ burger konkurrence “ hvor den mest velsmagende burger vil komme på menukortet. Ved samme lejlighed vil der være en konkurrence om det bedste navn til denne cafe midt i USA River.

 

Status fra Tanzania: Masser af succeser og ideer

David Mmole er projektleder i flere af Tanzibarns projekter i Usa River. Han giver her en status over, hvordan det går i byen, og hvordan tiltagene udvikler sig i Tanzania. Der er nok af nye ideer og gode eksempler på aktiviteter, som have givet gode resultater.

DSC_0230

Skrevet af David “Daudi” Mmole – Oversat af Anders Hjortskov

Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvad sker der, og hvordan går det i Usa River. I disse dage er der regntid, hvor vi får meget regn, der har taget hårdt på vores infrastruktur, og nogle huse er endda blevet ødelagt. Regeringen har opgraderet byen på sundhedsområdet ved at lave et femte apotek og et sundhedscenter, som skal tage sig af de mere end 17.000 mennesker i Usa River.

De 20 tidligere børnehjemsbørn er i gang med mange forskellige uddannelser, især håndværksuddannelser, overbygningen på den tanzanianske skole eller på college. Resten leder efter praktikpladser eller jobs, hvilket er en stadig udfordring.  

Sportsklubben byder på mere end boldspil

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Sportsklubben URYDO trives og stedet er blevet meget populært. mange mennesker kender vores lille klubhus og aktiviteter. Der er mange, der synes godt om tiltagene – det er på grund af transparens trofaste medlemmer og hårdt arbejde af ledelsen.

Der er blandt andet fodbold og netball på programmet i klubben, men der også tid og mulighed til at se champions league-fodbold på TV’et, der bliver sat op til lejligheden. Den benyttes naturligvis også til at se relevante nyheder.

Der sker også mange forskellige aktiviteter, som går ud over sporten i sig selv. Blandt andet offentlige møder for byen, da vi har nok plads, borde og bænke. Foreningen Tanzania Social Action Fund deler mad ud til fattigste mennesker hver anden måned. Frihedssymbolet, Uhuru Torch, kommer ned på sportspladsen og bliver fejret – det har vi muligheden for at facilitere.

I borgerforeningen er der mange succeser at pege på

Hvilke aktiviteter har så været mest succesfulde i URICO – vores borgerforening?

Vi har haft et stort Pre Form One-kursus, som forbereder skolebørn til de større klasser. Børnene fra de fattigste familier kan deltage gratis i et kursus i tre måneder, som bestyrelsen fra URICO arrangerer. Resultaterne taler for sig selv: fra dette kursus er mere end 85 børn kommet ind i skolernes overbygning.

Derudover har vi stadig mange aktiviteter omkring vores låne- og sparegrupper, der mødes én gang pr. måned. Da de startede projektet, hvor vi blandt andet havde besøg fra den danske bestyrelse, de kunne fundraise omkring 2 mio. tanzanianske shilling (ca. 5.000 DKK), som kunne lånes til medlemmerne. Nu er beløbet oppe på 14 mio. tanzanianske shilling (ca. 40.000 DKK)

En anden succes er vores iværksætterkursus. Lige nu er der 20 personer, der udgør en gruppe, der begyndte at lave batik, tæppe og sæbe, og de startede, da Vibeke fra bestyrelsen var her i sidste måned til ferie, fik hun chancen for at mødes med disse mennesker og lavede nogle videoer.

En sidste succesfuld aktivitet jeg vil pege på er sundhedsseminaret med fysisk træning, der løb af stablen for nogle måneder siden. Hvor mere end 500 mennesker kom til banen, hvor vi havde musik og højttalere omkring i byen for at invitere folk til at komme og lære om sundhed. Her havde vi motionsaktiviteter med den lokale fitness klub, hvor de præsenterer forskellige former for motion.

Planer for et nyt projekt: morgendagens sportsklub

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

Vi har store planer for et nyt projekt, som der er kommet penge til fra CISU. Vi har allerede begyndt at arbejde og forberede projektet, som hedder URYDO Kesho – eller: Sportsklubben “imorgen” . Vi fik nyheder fra ledelsen, at CISU godkendte vores forslag i Danmark.

Herefter havde vi medlemsmøde, hvor 96 medlemmer og Vibeke fra bestyrelsen deltog. 30 medlemmer blev valgt til at deltage i en workshop, som kunne udvikle forretningsideer til bæredygtige forretninger, som foreningen kan understøtte. Det kom der to forretningsplaner ud af, som omhandler etablering af en café og salg af forskellige håndværk.

Derefter mødtes bestyrelsen og talte med en konsulent om planerne, som vi har sendt og er i dialog om med den danske forening omkring.

Socialøkonomisk virksomhed er fremtiden i sportsklubben

Siden 2007 har der været en rivende udvikling på den engang så hullede og ujævne bane, der tidligere udgjorde sportsbanen i Usa River. En livlig sports- og hobbyklub for drenge og piger er vokset op og en fremtid uden hjælp fra donationer tegner sig.

Af Maja Buskbjerg

URYDO_soapseminar

År 2017 går på hæld og det er en anledning til at hæfte sig ved den store udvikling, der er sket omkring en helt særlig fodboldbane i Usa River. I år er det 10 år siden at Maren, Merete, Mette og Maja – der alle havde været volontører på børnehjemmet – rejste til Tanzania og mødtes med en gruppe lokale, der gerne ville gøre noget for de unge i Usa River.

Det var blandt andre tømrer og fodboldtræner Daudi, der i dag er projektleder på flere af vores projekter. I samarbejde udviklede vi ideen om en sports- og hobbyklub til gavn for byens unge. Første spadestik var at gøre fodboldbanen tilnærmelsesvist spillebar. Den skulle ikke længere domineres af huller, vasketøj og krydsende biler og høns.

Og så skulle vi klæde vores samarbejdspartner på til at drive aktiviteter for de unge, administrere finanserne og rapportere tilbage til os. Med en gammel bærbar fra Danmark i hænderne, måtte Daudi lære en helt ny verden at kende.

Rivende udvikling

Siden da er projektet vokset. I størrelse og i kunnen. Vores samarbejdspartner i Usa River er med Tanzibarns støtte – økonomisk og kompetencemæssigt – blevet en veldrevet og demokratisk forening. Et forbillede for andre foreninger i området. Og det der startede som en sportsklub med få aktiviteter, er nu en levende ungdomsklub, der samler unge på tværs af skel. Piger og drenge, fattige og veluddannede, unge og gamle mødes til alle mulige aktiviteter lige fra fodbold til låne/spare-grupper til kurser i entreprenørskab. Her kan de både danse og diskutere. For vi favner hele byen – op mod flere tusind – når vi laver arrangementer.

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et "salon kursus" i byen og åbne sin egen frisørsalon

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et “salon kursus” i byen og åbne sin egen frisørsalon

For os handler det både om at give de unge et alternativ til gaden, men også om at give dem redskaberne og modet til at tage vare på deres eget liv. Det lærer medlemmerne blandt andet ved selv at bidrage i klubben. Vi har 450 medlemmer og mange af dem lægger en frivillig arbejdsindsats. Det betyder, at en stor del af klubbens aktiviteter er drevet af frivillige. En af vores økonomiske støtter og rådgivere i Danmark – CISU under Danida – har ligefrem kaldt det en hidtil uset succes i afrikansk kontekst.

Eget klubhus og mange erfaringer rigere

URYDO er i dag en helt naturlig del af et ungdomsliv i Usa River. Børnene glæder sig til de bliver gamle nok til at være medlem. Klubben har således lige fået en flok nye medlemmer, som er de unge på cirka 13 år, der er startet i Pre Form One (efter grundskolen, der går til 7.klasse). Der er blandt andre 30 unge piger, der er begyndt at spille netball. Det er vi meget stolte af. Da klubben åbnede i 2008 var der ingen kvindelige medlemmer og det var ikke naturligt for kvinder og mænd at møde på tværs til sociale fritidsaktiviteter. URYDO_tid til rengøring

Mange erfaringer rigere ser vi frem mod en ny fase for vores samarbejde med URYDO, hvor det ikke længere er finansieret af Danida. Takket være en stor donation i 2016 fra Bent Larsen, ejer vi nu vores klubhus – helt lovformeligt! – og skal ikke bruge penge på husleje. Det er en stor udgift der er elimineret. Men det er ikke uden udfordringer. Konkurrencen om midlerne i Danmark er hård og foreningens kræfter begrænsede.

Næste skridt: socialøkonomisk virksomhed

URYDO ønsker at tage endnu mere ansvar for driften ved at stå for hovedparten af finansieringen. Det skal primært ske gennem socialøkonomisk virksomhed – frem for donationer. URYDO har allerede gang i nogle testprojekter: Nogle medlemmer er med hjælp fra Tanzibarn blevet uddannet i madlavning og har nu lavet en cateringgruppe af URYDOs medlemmer. De laver mad til større begivenheder såsom bryllupper, og en del af pengene skal gå til URYDO. For at udvide denne aktivitet, er de netop begyndt at dyrke nogle grøntsager selv.URYDO_netballspillere

Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan vi bedst skruer en fornuftig virksomhed sammen, til gavn for URYDO, de enkelte medlemmer og hele Usa River.

Vi har set, hvordan nogle af de børn og unge, der har været med alle ti år, har udviklet sig til ambitiøse sportsfolk og ansvarsbevidste unge. Andre nyder at komme og lege og være en del af fællesskabet. Det er det hele værd: At se klubben leve gennem medlemmerne. Og vi mener derfor, at Usa River Sports and Hobby Club er kommet for at blive.

10 år med sportsklubben: Masser af aktivitet og virkelyst

For 10 år siden fik nogle lokale ildsjæle i henholdsvis Usa River og Danmark ideen om, at starte en sportsklub midt i det fattige område Ngarasero i Usa River. Målet var at lave en sportsklub, der kunne tiltrække unge mænd, så de kunne skifte de snuskede barer ud med fodboldbanen. Håbet var, at sportsklubben kunne hjælpe unge mennesker med at få nogle sunde interesser, der kunne have en positiv indflydelse på deres hverdag og fremtid.
Udekamp i Arusha i marts 2017

Udekamp i Arusha i marts 2017

Klubben har dog vist sig at blive meget mere end bare en sportsklub, og har også vist at kunne tiltrække en bred skare af Usa Rivers’ fattigste og ikke blot unge mænd. Der er i dag en bred vifte af sportsaktiviteter, som varierer lige fra fodbold og netball til bordtennis og volleyball. Holdene træner på den store jordbanen lige ved klubhuset, hvor de også afholder deres hjemmebanekampe. Når man kommer forbi fodboldbanen

Fodboldklubbens nye logo: “We bring game to the city”

Fodboldklubbens nye logo: “We bring game to the city”

på en almindelig hverdag, hvor luften er støvet og eftermiddagstemperaturen stadig høj, så kan man være sikker på, at der rundt langs banens kant sidder masser af mennesker, store som små. De kommer for at se holdene træne, og nogle gange spille kamp. Der er altid et rend af små børn, der løber omkring i kanten af banen, og området har vist sig at fungere som en udvidet legestue for de mange små børn.

Men holdene spiller ikke kun på hjemmebane, de deltager i turneringer, og kører ud af byen til kampe. I december måned blev klubbens fodboldhold distriktsmestre, hvilket klubben med rette var utrolig stolte over, og holdet blev fejret og hyldet af de lokale fans.

Glæden var stor da sportsklubbens fodboldhold blev distriktsmester.

Glæden var stor da sportsklubbens fodboldhold blev distriktsmester.

 

 

Udover sportsaktiviteterne er der en lang række andre aktiviteter i klubben. Der er stort fokus på det de omtaler som “family planning”. Der har været seksualundervisning for unge drenge og piger, og de skaber rum for at tale åbent om pigers mulighed for at vælge, hvornår de vil være gravide bl.a. ved brug af hormonel prævention. Men Sportsklubben har også stor fokus på jobskabende aktiviteter. De har blandt andet med stor succes opstartet et kokketeam, som tager sig af madlavningen til bryllupper og store fester i byen, og på den måde tjener medlemmerne både penge til sig selv og til klubben.

Der er i dag omkring 400 medlemmer i klubben, og aktiviteterne i klubben er i vid udstrækning drevet af lokale frivillige, som bruger deres fritid på at gøre sportsklubben for et godt sted for dem selv og de andre medlemmer. Der er i alt en lønnet fuldttidsstilling i klubben, fordelt på en halvtidsmanager og en halvtids regnskabs- og økonomiansvarlig, og resten er drevet af de mange frivilliges arbejde og energi. De frivillige har på det sidste arbejdet med foreningens logo, ligesom der også er blevet afholdt arrangementer som “Cultural And Environmental Day” og “Youth Awareness Day” med aktiviteter som plantning af træer, live bands og venskabskamp på boldbanen.

I sportsklubben afholdte de i december en “Cultural and Environmental Day”, hvor der var fokus på miljøet kombineret med livebands og venskabskamp.

I sportsklubben afholdte de i december en “Cultural and Environmental Day”, hvor der var fokus på miljøet kombineret med livebands og venskabskamp.

Med støtte fra mange af jer og nogle flotte bevillinger fra DANIDA, er det således lykkedes vores lokal partnere, at skabe en rigtig stærk forening med masser af aktiviteter og virkelyst der bygger på frivilligt engagement fra de lokale medlemmer. Det kan man da kun blive glad og stolt af!

Indkaldelse til Generalforsamling

Tanzibarn.dk indkalder hermed alle medlemmer af foreningen til ordinær generalforsamling.

IMG_20150723_170523859_HDR

Generalforsamlingen vil i år have fokus på det nye projekt i Usa River og på de seneste besøg i Tanzania.  Der kommer dermed til at være forskellige oplæg om projekterne og historier om, hvordan det går med borgere i byen og børnene fra det tidligere børnehjem.

Lørdag d. 18. marts kl. 13.00 – 15.00

Kolding bibliotek

Slotssøvejen 4

6000 Kolding

Vi vil igen i år servere lidt afrikanske lækkerier. Mad og drikke vil koste 30 kr. og af hensyn til traktementet, beder vi om tilmelding til Birthe Bache på Birthebache22@gmail.com eller på telefon 23 71 36 40 inden den 11. marts.

Læs Indkaldelse til generalforsamling 2017

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af Årsregnskabet til godkendelse: Regnskab 2016 (udkast)
  4. Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for foreningens virksomhed i det kommende år samt budget for det nye regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af suppleant(er) til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg (Punkt 6):

Anders Hjortskov, Kathrine Brejnrod, Karen Marie Thulstrup, Mette Falch Bache er på valg.

Forslag til ændring af §1 foreningens navn og hjemsted

Nuværende tekst:

Foreningens navn er: tanzibarn.dk. Foreningens hjemsted er formandens adresse.

Ændres til:

Foreningens navn er: Tanzibarn. Foreningens hjemsted er formandens adresse

Forslag til ændring af §6 Generalforsamlingen

Nuværende tekst:

  •                                             6 Generalforsamlingen
  1.   Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen
  2.   Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt før 1/7. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Med indkaldelsen skal endvidere følge foreningens regnskab eller henvisning til foreningens hjemmeside, hvor regnskabet er offentliggjort.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 15 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.

Forslag til ændring:

  •                                             6 Generalforsamlingen
  1.   Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen
  2.   Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt før 1/7. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted senest med 3 ugers varsel ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside tanzibarn.dk samt med mail til de medlemmer der er registreret med mailadresse. Med indkaldelsen skal endvidere følge foreningens regnskab eller henvisning til foreningens hjemmeside, hvor regnskabet er offentliggjort.

 

 

Giv et gavemedlemsskab i julegave

Giv et Tanzibarn-medlemskab i julegave til dem, du holder af for 50 kr årligt. Vi laver gerne et personligt gavebevis, send os blot en mail med navn på modtager og giver, så lavet vi et medlemskabsbevis der kan printes ud og lægges under juletræet. Ønsker du at give et medlemskab til Tanzibarn.dk i gave, kontakt os på: prtanzibarn@gmail.dk

12307927_1201887906494873_5786560202220976412_o
Sådan ser gavemedlemskabet ud:

julegave-bevis-2017

Hjælp os med at nå den magiske grænse

Virksomheden Tiedemann Independent ønsker at støtte Tanzibarn med 16.000 kroner, hvis vi når at få 300 medlemmer inden årsskiftet.DSC_0114

Familievirksomheden Tiedemann Independent A/S fokuserer på ordentlighed i deres forretninger på et globalt plan. De ønsker også at støtte gode projekter, som påvirker deres forretninger direkte eller indirekte ude i verden. De vil gerne støtte vores projekter med en flot donation.

Vores udfordring er at have nok medlemmer i foreningen, så vi kan sikrer et demokratisk grundlag for vores arbejde i Tanzania. Derfor har Independent Invest valgt at give os den udfordring, at nå 300 medlemmer inden årsskiftet og derefter udløses en donation.

Det er vores egen ambition at nå dette antal og gerne flere medlemmer inden 1. januar, og foreningen tæller indtil videre ca. 200 betalende medlemmer i år.

Foreningen bygger på frivillighed og aktive medlemmer

Tanzibarn bliver drevet af en lille gruppe frivillige, som i over 15 år har arbejdet med udviklingsarbejde i Usa River, driver DANIDA-projekter og løbende besøger vores samarbejdspartnere i Tanzania. Men som forening er vi stærkt afhængige af at have en bred medlemsopbakning, der diskuterer med os og følger med i foreningens virke.

Med en stærkt reduceret ulandsbistand til projekter i Afrika, forsøger vi at gå nye veje og samarbejde med virksomheder, der ønsker at støtte udviklingsarbejde. Med denne lille udfordring på at nå 300 medlemmer inden årsskiftet prøver vi at forene de to udfordringer og slå to fluer med et smæk.

Meld dig ind på flere måder

Vi håber at du har lyst til at støtte foreningen og involvere dig projekterne i Usa River. Det koster 50 kr at blive medlem – et beløb som går direkte til vores samarbejdspartnere i Tanzania!

Du kan blive medlem:

    • via PayPal på hjemmesiden
    • via MobilePay på 31 19 03 95 (husk at indtaste dit navn, adresse og mail)
    • ved at indbetale pengene direkte til foreningens konto i

Sydbank:
Reg.nr.: 7040
Kontonummer: 1195642.
(Husk at opgive navn og adresse)

Usa River har fået et nyt samlingssted

Usa River Children Center er ikke længere kun et børnehjem, men benyttes også til aktiviteter til gavn for børnenes familier, deres skolekammerater og i det hele taget byens fattigste.

12694620_976489465765172_5187463340237067870_o

[Læs mere…]

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488