Nye evner i forretningsdrift til gamle børnehjemsbørn

At kunne få sin forretning til at give overskud og samtidig huske at tænke på husleje, materialeindkøb og andre udgifter kan være en avanceret øvelse. Ni af de unge mennesker, som voksede op på Usa River Children Centre, er nu blevet klædt på til at klare strabadserne. 

Nogle af de sidste børn fra det gamle børnehjem er snart færdige med deres uddannelser og skal nu finde ud af, hvad de vil efterfølgende. For at hjælpe dem på vej, er der blevet arrangeret et seminar om drift af forretning, business plans og udregninger af overskud. Ideen er både at klæde dem på til fremtiden, men også begynde at forberede dem på at skulle ud og tjene egne penge. 

 

 

Bestyrelsesmedlem med rejselyst

Vibeke er i Tanzania hvert halve år og elsker kulturen og de venlige mennesker, som hun har skabt relationer til. Hun er trådt ind i Tanzibarns bestyrelse og har siden brugt sine mange rejser til også at bidrage til de tanzaniske projekter.

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

 

Vibekes interesse for specielt Tanzania har været der lige siden hun som barn så i fjernsynet, hvordan overskuddet fra Børnenes julekalender gik til børnene ved Kilimanjaro.

”Men Tanzania forblev en drøm indtil jeg fyldte 50, og der fik en tur til at bestige Kilimanjaro i gave af min mand. Efter denne tur blev min kærlighed til landet for alvor vakt. Jeg tænkte, jeg måtte kunne gøre noget for at hjælpe dette land og dets venlige folk, der tog så godt imod mig og min mand,” fortæller Vibeke og fortsætter:

”Så gik min søgen i gang og efter kort tid, fandt jeg en lille dansk organisation: Tanzibarn. Der gik alt hjælpen ubeskåret til folket og ingen omkostninger til danske lønninger eller administration. Og medlemmerne brændte for at hjælpe. Mange havde været frivillige i organisationen i Tanzania, og det betød noget for mig.”

På toppen af Kilimanjaro

I januar 2013 rejste Vibeke med sin mand til Tanzania for at bestige Kilimanjaro og se Afrika fra toppen af dets højeste bjerg på 5895 meter.

”Det blev en fantastisk oplevelse – fuldstændig ubeskriveligt. Vi nåede toppen på den 6. dag af vores tur gennem regnskov, hedeland, klippelandskab og alpint ørkenlandskab. En ubeskrivelig hård tur, som ikke kunne lykkes uden vores professionelle guider og bærere.”

Sidenhen har parret besteget bjerget af tre forskellige ruter. Hver gang ved hjælp af det det samme mandskab, som de også har skabt stærke relationer til.  

”En af vores guider er blevet gift i mellemtiden, og vi har været med til hans bryllup, hvilket var en kæmpe oplevelse. Udover at klatre på Kilimanjaro har jeg prøvet at lære noget om den tanzanianske kultur og Swahili, sproget som tales de fleste steder. Det har været nødvendigt for at kunne hjælpe i lokalbefolkningen, forklarer Vibeke, som nu rejser til Usa River i Tanzania hvert halve år, hvor hun opholder sig fem uger ad gangen.

Forretning og fornøjelse i landet

Når Vibeke er i Tanzania, bruger hun nogle dage på endnu et Swahili-kursus, der kan gøre hende bedre til sproget. Derudover besøger hun sin gamle guiders familier i Marangu – tæt på Kilimanjaro.

”Der udleverer jeg det tøj, jeg har indsamlet, mens jeg er i Danmark. Der er hårdt brug for varmt tøj i højlandet ved Kilimanjaro, så jeg har altid en ekstra kuffert med fyldt med børnetøj. Ellers bruger jeg min tid i Usa River, hvor vores organisation hører hjemme. Jeg har med stor fornøjelse deltaget i både arbejde i forhold til de børn, der tidligere boede på børnehjemmet, sportsklubben og vores projekter i medborgerhuset,” fortæller hun.

”Jeg har nydt at være med til opstarten af vores sidste nye Danida-støttede projekt, som er en Café hvor de unge fra ungdomsklubben arbejder frivilligt. De har selv været med til at bygge en café i en MAERSK-container. En café de unge nu selv bestyrer med stor succes,” fortæller hun.

Derudover har Vibeke deltaget i et projekt i medborgerhuset, hvor driftige kvinder har inviteret hende med til workshops, hvor de lærer, hvordan man laver sæbe og batik, som senere kan sælges på det lokale marked.

Tanzanianere åbner hjem og hjerter

Den store rejselyst får Vibeke stillet ved at tage uger ud af kalenderen og komme tilbage til det østafrikanske land. Men det er mødet med borgerne i byerne Marangu og Usa River, der betyder mest:

”Befolkningen giver mig så meget tilbage med deres gæstfrihed, venlighed og gavmildhed. Der ser jeg, hvordan man kan have en god hverdag uden ret mange midler. Det er en kæmpe udfordring at arbejde med de forskellige projekter, men også en gave at få lov til at være med,” fortæller hun.

Det gør meget for projekterne og samarbejdet Tanzania og Danmark imellem, at der indimellem kommer repræsentant fra den danske bestyrelse. Tankegangen i de to

kulturer er meget forskellige, men sammen kan vi gøre en forskel for de unge i Usa River, mener Vibeke:

”Det betaler sig helt sikkert at støtte de unge mennesker og familierne i Usa River.Ungdomsarbejdsløsheden er stor, så en uddannelse giver de unge en chance for at klare sig i deres voksne liv. En chance de ikke ville have fået uden støtte fra Tanzibarn,” slutter hun.

Hvad får de gamle børnehjemsbørn hjælp til?

De sidste 20 år har Tanzibarn hjulpet børn og unge til en tryg og stabil opvækst på børnehjemmet Usa River Children Centre. Børnene har fået sygeforsikringer, kunne gå til tandlæger, fået hjælp til lektier.

Derudover har deres familier fået sygeforsikringer og i det omfang, det var muligt har de fået hjælp til at holde kontakten til børnene. Alt dette udelukkende i kraft af Tanzibarns arbejde og de mange danske medlemmer og sponsorers støtte.

“Det betaler sig helt sikkert at støtte de unge mennesker i Usa River. Ungdomsarbejdsløsheden er stor. Så en uddannelse giver de unge en chance for at klare sig i deres voksne liv. En chance de ikke ville have fået uden støtte fra Tanzibarn,” fortæller bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen, der netop er vendt hjem fra endnu en rejse til landet, hvor hun altid besøger projekterne og taler med børn og unge fra uddannelsesprojektet. 

Eksemplerne er mange

Rose med sin datter.

Rose har fået hjælp via Tanzibarn til at kunne stifte hjem til sig selv og hendes lille datter på 2 år. Hun har fået en mulighed for at træne til hverdagen via Tanzibarn. Ellers havde den lille pige måske endt på et børnehjem, som hendes mor selv gjorde som lille.

Anna, der næsten er blind  og hørehæmmet vil nu få mulighed for at klare sig selv vha en lille forretning. Dette fuldstændig umuligt uden støtte fra Tanzibarn. 

Haruna har fået en uddannelse og står nu for at skulle yd og klare sig selv i samfundet. Uden uddannelse ville det have været meget svært for ham at kunne klare sig selv. Nu er hans chancer øget.

Eksamenstid for fire unge tanzanianere

Huruma, Harrison, Salma og Winnie Frida har alle været til eksamen i Form Four – de afsluttende eksamener på overbygningen i skolen. Nu skal de blot vente på resultaterne.

 
At de børn, der for få år siden var de mindste børnehjemsbørn nu er godt på vej mod voksenlivet, bliver vi i Tanzibarn hele tiden mindet om. Her er det fire af de alleryngste fra Usa River Children Centre, der nu er klar til at vinke farvel til den grundlæggende skolegang. 
Manager for uddannelsesprojektet, Daudi, har hentet de fire unge mennesker på deres forskellige skoler, så de kan komme tilbage. Huruma, Harrison and Salma skal nu hjem og besøge deres familier, mens Winnie Frida skal bo i et lejet værelse sammen med Violeth i Usa River. De kommer til at vente et godt stykke tid på eksamensresulateterne og dermed få svar på, hvad de kan gøre i fremtiden. 
 
 
 
 
 
 

Neema henter madvarer til bedstemoren og hende

Børnehjemsbarnet Neema er ved at være en voksen kvinde, der studerer Hotel Management i nabobyen. Men hun bliver også stadig støttet med de grundlæggende madvarer hver måned.

40104062_494775404328390_5686221762837086208_n (1)Neema har i mange år boet på børnehjemmet Usa River Children Centre, men studerer i øjeblikket Hotel Management, så hun forhåbentlig kan få sig et job i den voksende hotelbranche efterfølgende. I mellemtiden bliver hun støttet af den tanzanianske forening med mad- og dagligvarer, som hun henter hver måned – udover at få uddannelsen betalt naturligvis. 

Hør her hvad den lille hjælpepakke består af, når Neema pakker ud og viser det hele til den besøgende bestyrelsesmedlem af Tanzibarn, Vibeke: 

Livet som ung mor i Tanzania

 

Rose er nu blevet voksen og har en datter, der bliver 2 år til september. Hun er alene med hende og har desværre ingen kontakt eller hjælp fra faren. Rose har en lillebror, der bor tæt på. Ellers har hun ingen familie. Men Rose siger, at han ikke har midler til at hjælpe hende og har tværtimod også brug for hjælp ind i mellem.

39135593_684522481896547_2267319089598824448_nRose fået lidt penge til at købe løg, og sælger dem på markedet i Kikatiti, Tengeru og Usa River i alt 6 dage om ugen. Hun arbejder fra 6.00 om morgenen til 20.00 om aftenen. Hun tjener 2000 tanzanianske shilling om dagen, og skal betale 1000 af dem for at få sit barn passet om dagen af naboen. Om mandagen har hun fri. Rose skal prøve i 3 måneder, om det er en forretning, hun kan leve af.  Indtil nu betaler Tanzibarn hendes husleje 30.000 tsh/ måned + vand og el.39135593_684522481896547_2267319089598824448_n

Rose har en seng, en primus til at lave mad på, og en vaskebalje til at vaske op i og vaske tøj i. På væggen hænger fire håndtasker i forskellige farver. På gulvet står en lille lyserød plastikbørnestol, der samtidig er en potte. Det er hvad Rose ejer. Men hun er glad og tilfreds.

Børnehjemsbørn tager uddannelser og søger jobs

Hvad laver børnene fra Usa River Children Center i dag? De 21 børn og unge går stadig på forskellige uddannelser eller modtager støtter på anden vis fra Tanzibarn. Her er en gennemgang af de forskellige tidligere børnehjemsbørn, som i dag er i gang med mange forskellige ting.

12418910_976489245765194_1851691973177780614_o

“Det er godt, at selvom vi har de mange udfordringer med at få bygningerne tilbage, så har URCC-børnene det godt og kan fortsætte deres uddannelser,” fortæller Daudi Mmole, projektlederen for organisationen, der tager sig af børn og unge fra det gamle børnehjem, Usa River Children Centre.

Sammen med resten af bestyrelsen for Usa River Children Centre står han for holde styr på de 21 børn og unge – hvor de er i deres uddannelser, hvordan det går med karakterer, praktikker og jobs. Bestyrelsen sørger også for at udlevere madvarer til flere af de familier, der er tilknyttet det tidligere børnecenter og betaler for sygesikring.

Daudi har lavet et overblik over børnenes status, som vi her gengiver kort.

De yngste i de ældste klasser

De yngste børn, der stadig går i skole, er nu i overbygningen af den tanzanianske

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

folkeskole. Det drejer sig om børnene Lille Aisha, Najma og Upendo, som bor på deres skoler, hvor de går i Form 1 og 2 (svarende til 8.-9 klasse) og Filbert og Irine, som også går i Form 2 på den sponsorerede internationale skole St. Jude uden for Arusha.

I klassetrinnet Form 4 går de fire børn Salma, Winnie Frida, Harrison og Huruma, mens den lidt ældre Jackleen er den eneste, som går på det avancerede niveau, Form 6, der svarer til et gymnasieniveau. Hun går med tanker om at gå på college, hvis karaktererne er til det, og håber på at Tanzibarn kan sponsorere en computer til studierne til den tid.

Hotel management er et hit

Der er ikke mange af de tidligere børnehjemsbørn, der har fået sig en håndværksuddannelse, men den unge Saidi har netop påbegyndt sin elektrikeruddannelse i Moshi. Også Rashid er ved at uddanne sig til håndværker – som blikkenslager.

Hos mange af de ældre kvinder og en enkelt fyr fra URCC har den 2-årige uddannelse Hotel Management været populær. Både Neema, Rose og Haruna er i gang med uddannelsen, mens Agripina og Zena for nyligt har afsluttet den. De to sidstnævnte leder pt efter jobs, og Zena arbejder på et midlertidigt job på Zanzibar i mellemtiden – her har hun også været i praktik for et år siden. Den sidste i denne aldersgruppe, Violeth, går på en sekretæruddannelse.

Udfordringer med jobs og fremtiden

Rose er stoppet på sin uddannelsen, da hun har fået et barn og ikke kunne få det til at hænge sammen med uddannelsen. Hun arbejder på et midlertidigt job, men betaler en barnepige, som tager sig af hendes barn imens. Tanzibarn hjælper hende stadig med husleje og mad, men hun sidder stramt i det, og vi forsøger at finde en mere fremtidssikret løsning.

Anna er også udfordret – ikke mindst hendes problemer med et svækket syn. Hun bor hos sin mosters familie og forsøger at hjælpe til derhjemme. Dog håber hun på at kunne hjælpes til at få en mindre butik op at stå i fremtiden.

De to ældste af de 21 tidligere børnehjemsbørn søger i øjeblikket efter jobs. Joyce har for nyligt afsluttet sin revisoruddannelse, bor hos sin søster og søger et job. Det gør store Aisha også – hun har afsluttet sin handelsuddannelse i hovedstaden Dodoma.

Status fra Tanzania: Masser af succeser og ideer

David Mmole er projektleder i flere af Tanzibarns projekter i Usa River. Han giver her en status over, hvordan det går i byen, og hvordan tiltagene udvikler sig i Tanzania. Der er nok af nye ideer og gode eksempler på aktiviteter, som have givet gode resultater.

DSC_0230

Skrevet af David “Daudi” Mmole – Oversat af Anders Hjortskov

Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvad sker der, og hvordan går det i Usa River. I disse dage er der regntid, hvor vi får meget regn, der har taget hårdt på vores infrastruktur, og nogle huse er endda blevet ødelagt. Regeringen har opgraderet byen på sundhedsområdet ved at lave et femte apotek og et sundhedscenter, som skal tage sig af de mere end 17.000 mennesker i Usa River.

De 20 tidligere børnehjemsbørn er i gang med mange forskellige uddannelser, især håndværksuddannelser, overbygningen på den tanzanianske skole eller på college. Resten leder efter praktikpladser eller jobs, hvilket er en stadig udfordring.  

Sportsklubben byder på mere end boldspil

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Sportsklubben URYDO trives og stedet er blevet meget populært. mange mennesker kender vores lille klubhus og aktiviteter. Der er mange, der synes godt om tiltagene – det er på grund af transparens trofaste medlemmer og hårdt arbejde af ledelsen.

Der er blandt andet fodbold og netball på programmet i klubben, men der også tid og mulighed til at se champions league-fodbold på TV’et, der bliver sat op til lejligheden. Den benyttes naturligvis også til at se relevante nyheder.

Der sker også mange forskellige aktiviteter, som går ud over sporten i sig selv. Blandt andet offentlige møder for byen, da vi har nok plads, borde og bænke. Foreningen Tanzania Social Action Fund deler mad ud til fattigste mennesker hver anden måned. Frihedssymbolet, Uhuru Torch, kommer ned på sportspladsen og bliver fejret – det har vi muligheden for at facilitere.

I borgerforeningen er der mange succeser at pege på

Hvilke aktiviteter har så været mest succesfulde i URICO – vores borgerforening?

Vi har haft et stort Pre Form One-kursus, som forbereder skolebørn til de større klasser. Børnene fra de fattigste familier kan deltage gratis i et kursus i tre måneder, som bestyrelsen fra URICO arrangerer. Resultaterne taler for sig selv: fra dette kursus er mere end 85 børn kommet ind i skolernes overbygning.

Derudover har vi stadig mange aktiviteter omkring vores låne- og sparegrupper, der mødes én gang pr. måned. Da de startede projektet, hvor vi blandt andet havde besøg fra den danske bestyrelse, de kunne fundraise omkring 2 mio. tanzanianske shilling (ca. 5.000 DKK), som kunne lånes til medlemmerne. Nu er beløbet oppe på 14 mio. tanzanianske shilling (ca. 40.000 DKK)

En anden succes er vores iværksætterkursus. Lige nu er der 20 personer, der udgør en gruppe, der begyndte at lave batik, tæppe og sæbe, og de startede, da Vibeke fra bestyrelsen var her i sidste måned til ferie, fik hun chancen for at mødes med disse mennesker og lavede nogle videoer.

En sidste succesfuld aktivitet jeg vil pege på er sundhedsseminaret med fysisk træning, der løb af stablen for nogle måneder siden. Hvor mere end 500 mennesker kom til banen, hvor vi havde musik og højttalere omkring i byen for at invitere folk til at komme og lære om sundhed. Her havde vi motionsaktiviteter med den lokale fitness klub, hvor de præsenterer forskellige former for motion.

Planer for et nyt projekt: morgendagens sportsklub

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

Vi har store planer for et nyt projekt, som der er kommet penge til fra CISU. Vi har allerede begyndt at arbejde og forberede projektet, som hedder URYDO Kesho – eller: Sportsklubben “imorgen” . Vi fik nyheder fra ledelsen, at CISU godkendte vores forslag i Danmark.

Herefter havde vi medlemsmøde, hvor 96 medlemmer og Vibeke fra bestyrelsen deltog. 30 medlemmer blev valgt til at deltage i en workshop, som kunne udvikle forretningsideer til bæredygtige forretninger, som foreningen kan understøtte. Det kom der to forretningsplaner ud af, som omhandler etablering af en café og salg af forskellige håndværk.

Derefter mødtes bestyrelsen og talte med en konsulent om planerne, som vi har sendt og er i dialog om med den danske forening omkring.

Hussagen har konsekvenser for de ansatte i Usa River

Vi har været nødsaget til at afskedige vores gode medarbejdere på Usa River Children Center, da vi nu i et helt år har været nægtet adgang på centeret.

IMG-20171128-WA0036

De lokale myndigheder overtog børnehjemmets bygninger i 2016, og foreningens bestyrelse i Usa River har brugt det seneste år på gentagende gange at tage i retten, hvor modparten blot lader være med at dukke op og dermed får udsat sagen.

Det er ikke let at finde et job i Tanzania, og vi har det sidste år forsøgt at strække os langt for at kunne sikre de ansatte og deres familier. Det ser desværre ud til, at sagen vil fortsætte i lang tid endnu, og vi har ikke råd til at fortsætte med at betale løn til ansatte, der er forhindret i at udføre deres arbejde. Det sidste halve års tid, har alle staff været aflønnet på en halvtidsstilling, selvom der kun har været meget lidt egentligt arbejde at udføre, og vi ser os nu nødt til at afskedige det fastansatte personale, der ellers har stået for det daglige arbejde på centret.

Nogle af de ansatte hjælper til med at have børn boende i weekender og ferier, hvilket de hjælper med fremadrettet også, og de aflønnes naturligvis herefter. Børnene kender de ansatte, og har et godt forhold til dem. Derfor er vi glade for, at de børn der ikke har en familie at bo hos, kan bo ved folk, som de er trygge ved og kender fra centeret.

De ansatte fik en afskedigelsesbonus, så de har noget at leve for, indtil de finder nyt arbejde.

Vi håber at sagen snart afsluttes, så vi igen kan byde de ansatte velkommen tilbage på centeret!

IMG-20171128-WA0032IMG-20171128-WA0035

URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488