Neema henter madvarer til bedstemoren og hende

Børnehjemsbarnet Neema er ved at være en voksen kvinde, der studerer Hotel Management i nabobyen. Men hun bliver også stadig støttet med de grundlæggende madvarer hver måned.

40104062_494775404328390_5686221762837086208_n (1)Neema har i mange år boet på børnehjemmet Usa River Children Centre, men studerer i øjeblikket Hotel Management, så hun forhåbentlig kan få sig et job i den voksende hotelbranche efterfølgende. I mellemtiden bliver hun støttet af den tanzanianske forening med mad- og dagligvarer, som hun henter hver måned – udover at få uddannelsen betalt naturligvis. 

Hør her hvad den lille hjælpepakke består af, når Neema pakker ud og viser det hele til den besøgende bestyrelsesmedlem af Tanzibarn, Vibeke: 

Livet som ung mor i Tanzania

 

Rose er nu blevet voksen og har en datter, der bliver 2 år til september. Hun er alene med hende og har desværre ingen kontakt eller hjælp fra faren. Rose har en lillebror, der bor tæt på. Ellers har hun ingen familie. Men Rose siger, at han ikke har midler til at hjælpe hende og har tværtimod også brug for hjælp ind i mellem.

39135593_684522481896547_2267319089598824448_nRose fået lidt penge til at købe løg, og sælger dem på markedet i Kikatiti, Tengeru og Usa River i alt 6 dage om ugen. Hun arbejder fra 6.00 om morgenen til 20.00 om aftenen. Hun tjener 2000 tanzanianske shilling om dagen, og skal betale 1000 af dem for at få sit barn passet om dagen af naboen. Om mandagen har hun fri. Rose skal prøve i 3 måneder, om det er en forretning, hun kan leve af.  Indtil nu betaler Tanzibarn hendes husleje 30.000 tsh/ måned + vand og el.39135593_684522481896547_2267319089598824448_n

Rose har en seng, en primus til at lave mad på, og en vaskebalje til at vaske op i og vaske tøj i. På væggen hænger fire håndtasker i forskellige farver. På gulvet står en lille lyserød plastikbørnestol, der samtidig er en potte. Det er hvad Rose ejer. Men hun er glad og tilfreds.

Børnehjemsbørn tager uddannelser og søger jobs

Hvad laver børnene fra Usa River Children Center i dag? De 21 børn og unge går stadig på forskellige uddannelser eller modtager støtter på anden vis fra Tanzibarn. Her er en gennemgang af de forskellige tidligere børnehjemsbørn, som i dag er i gang med mange forskellige ting.

12418910_976489245765194_1851691973177780614_o

“Det er godt, at selvom vi har de mange udfordringer med at få bygningerne tilbage, så har URCC-børnene det godt og kan fortsætte deres uddannelser,” fortæller Daudi Mmole, projektlederen for organisationen, der tager sig af børn og unge fra det gamle børnehjem, Usa River Children Centre.

Sammen med resten af bestyrelsen for Usa River Children Centre står han for holde styr på de 21 børn og unge – hvor de er i deres uddannelser, hvordan det går med karakterer, praktikker og jobs. Bestyrelsen sørger også for at udlevere madvarer til flere af de familier, der er tilknyttet det tidligere børnecenter og betaler for sygesikring.

Daudi har lavet et overblik over børnenes status, som vi her gengiver kort.

De yngste i de ældste klasser

De yngste børn, der stadig går i skole, er nu i overbygningen af den tanzanianske

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

folkeskole. Det drejer sig om børnene Lille Aisha, Najma og Upendo, som bor på deres skoler, hvor de går i Form 1 og 2 (svarende til 8.-9 klasse) og Filbert og Irine, som også går i Form 2 på den sponsorerede internationale skole St. Jude uden for Arusha.

I klassetrinnet Form 4 går de fire børn Salma, Winnie Frida, Harrison og Huruma, mens den lidt ældre Jackleen er den eneste, som går på det avancerede niveau, Form 6, der svarer til et gymnasieniveau. Hun går med tanker om at gå på college, hvis karaktererne er til det, og håber på at Tanzibarn kan sponsorere en computer til studierne til den tid.

Hotel management er et hit

Der er ikke mange af de tidligere børnehjemsbørn, der har fået sig en håndværksuddannelse, men den unge Saidi har netop påbegyndt sin elektrikeruddannelse i Moshi. Også Rashid er ved at uddanne sig til håndværker – som blikkenslager.

Hos mange af de ældre kvinder og en enkelt fyr fra URCC har den 2-årige uddannelse Hotel Management været populær. Både Neema, Rose og Haruna er i gang med uddannelsen, mens Agripina og Zena for nyligt har afsluttet den. De to sidstnævnte leder pt efter jobs, og Zena arbejder på et midlertidigt job på Zanzibar i mellemtiden – her har hun også været i praktik for et år siden. Den sidste i denne aldersgruppe, Violeth, går på en sekretæruddannelse.

Udfordringer med jobs og fremtiden

Rose er stoppet på sin uddannelsen, da hun har fået et barn og ikke kunne få det til at hænge sammen med uddannelsen. Hun arbejder på et midlertidigt job, men betaler en barnepige, som tager sig af hendes barn imens. Tanzibarn hjælper hende stadig med husleje og mad, men hun sidder stramt i det, og vi forsøger at finde en mere fremtidssikret løsning.

Anna er også udfordret – ikke mindst hendes problemer med et svækket syn. Hun bor hos sin mosters familie og forsøger at hjælpe til derhjemme. Dog håber hun på at kunne hjælpes til at få en mindre butik op at stå i fremtiden.

De to ældste af de 21 tidligere børnehjemsbørn søger i øjeblikket efter jobs. Joyce har for nyligt afsluttet sin revisoruddannelse, bor hos sin søster og søger et job. Det gør store Aisha også – hun har afsluttet sin handelsuddannelse i hovedstaden Dodoma.

Status fra Tanzania: Masser af succeser og ideer

David Mmole er projektleder i flere af Tanzibarns projekter i Usa River. Han giver her en status over, hvordan det går i byen, og hvordan tiltagene udvikler sig i Tanzania. Der er nok af nye ideer og gode eksempler på aktiviteter, som have givet gode resultater.

DSC_0230

Skrevet af David “Daudi” Mmole – Oversat af Anders Hjortskov

Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvad sker der, og hvordan går det i Usa River. I disse dage er der regntid, hvor vi får meget regn, der har taget hårdt på vores infrastruktur, og nogle huse er endda blevet ødelagt. Regeringen har opgraderet byen på sundhedsområdet ved at lave et femte apotek og et sundhedscenter, som skal tage sig af de mere end 17.000 mennesker i Usa River.

De 20 tidligere børnehjemsbørn er i gang med mange forskellige uddannelser, især håndværksuddannelser, overbygningen på den tanzanianske skole eller på college. Resten leder efter praktikpladser eller jobs, hvilket er en stadig udfordring.  

Sportsklubben byder på mere end boldspil

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Projektleder Daudi er flere og flere gange med til vores bestyrelsesmøder direkte fra Tanzania. Det bliver lidt sent nogle gange med tidsforskellen, men han stiller altid op, når teknologien lykkedes!

Sportsklubben URYDO trives og stedet er blevet meget populært. mange mennesker kender vores lille klubhus og aktiviteter. Der er mange, der synes godt om tiltagene – det er på grund af transparens trofaste medlemmer og hårdt arbejde af ledelsen.

Der er blandt andet fodbold og netball på programmet i klubben, men der også tid og mulighed til at se champions league-fodbold på TV’et, der bliver sat op til lejligheden. Den benyttes naturligvis også til at se relevante nyheder.

Der sker også mange forskellige aktiviteter, som går ud over sporten i sig selv. Blandt andet offentlige møder for byen, da vi har nok plads, borde og bænke. Foreningen Tanzania Social Action Fund deler mad ud til fattigste mennesker hver anden måned. Frihedssymbolet, Uhuru Torch, kommer ned på sportspladsen og bliver fejret – det har vi muligheden for at facilitere.

I borgerforeningen er der mange succeser at pege på

Hvilke aktiviteter har så været mest succesfulde i URICO – vores borgerforening?

Vi har haft et stort Pre Form One-kursus, som forbereder skolebørn til de større klasser. Børnene fra de fattigste familier kan deltage gratis i et kursus i tre måneder, som bestyrelsen fra URICO arrangerer. Resultaterne taler for sig selv: fra dette kursus er mere end 85 børn kommet ind i skolernes overbygning.

Derudover har vi stadig mange aktiviteter omkring vores låne- og sparegrupper, der mødes én gang pr. måned. Da de startede projektet, hvor vi blandt andet havde besøg fra den danske bestyrelse, de kunne fundraise omkring 2 mio. tanzanianske shilling (ca. 5.000 DKK), som kunne lånes til medlemmerne. Nu er beløbet oppe på 14 mio. tanzanianske shilling (ca. 40.000 DKK)

En anden succes er vores iværksætterkursus. Lige nu er der 20 personer, der udgør en gruppe, der begyndte at lave batik, tæppe og sæbe, og de startede, da Vibeke fra bestyrelsen var her i sidste måned til ferie, fik hun chancen for at mødes med disse mennesker og lavede nogle videoer.

En sidste succesfuld aktivitet jeg vil pege på er sundhedsseminaret med fysisk træning, der løb af stablen for nogle måneder siden. Hvor mere end 500 mennesker kom til banen, hvor vi havde musik og højttalere omkring i byen for at invitere folk til at komme og lære om sundhed. Her havde vi motionsaktiviteter med den lokale fitness klub, hvor de præsenterer forskellige former for motion.

Planer for et nyt projekt: morgendagens sportsklub

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

De første spæde spadestik bliver gjort i Usa River til noget, der måske kan blive til en café engang.

Vi har store planer for et nyt projekt, som der er kommet penge til fra CISU. Vi har allerede begyndt at arbejde og forberede projektet, som hedder URYDO Kesho – eller: Sportsklubben “imorgen” . Vi fik nyheder fra ledelsen, at CISU godkendte vores forslag i Danmark.

Herefter havde vi medlemsmøde, hvor 96 medlemmer og Vibeke fra bestyrelsen deltog. 30 medlemmer blev valgt til at deltage i en workshop, som kunne udvikle forretningsideer til bæredygtige forretninger, som foreningen kan understøtte. Det kom der to forretningsplaner ud af, som omhandler etablering af en café og salg af forskellige håndværk.

Derefter mødtes bestyrelsen og talte med en konsulent om planerne, som vi har sendt og er i dialog om med den danske forening omkring.

Hussagen har konsekvenser for de ansatte i Usa River

Vi har været nødsaget til at afskedige vores gode medarbejdere på Usa River Children Center, da vi nu i et helt år har været nægtet adgang på centeret.

IMG-20171128-WA0036

De lokale myndigheder overtog børnehjemmets bygninger i 2016, og foreningens bestyrelse i Usa River har brugt det seneste år på gentagende gange at tage i retten, hvor modparten blot lader være med at dukke op og dermed får udsat sagen.

Det er ikke let at finde et job i Tanzania, og vi har det sidste år forsøgt at strække os langt for at kunne sikre de ansatte og deres familier. Det ser desværre ud til, at sagen vil fortsætte i lang tid endnu, og vi har ikke råd til at fortsætte med at betale løn til ansatte, der er forhindret i at udføre deres arbejde. Det sidste halve års tid, har alle staff været aflønnet på en halvtidsstilling, selvom der kun har været meget lidt egentligt arbejde at udføre, og vi ser os nu nødt til at afskedige det fastansatte personale, der ellers har stået for det daglige arbejde på centret.

Nogle af de ansatte hjælper til med at have børn boende i weekender og ferier, hvilket de hjælper med fremadrettet også, og de aflønnes naturligvis herefter. Børnene kender de ansatte, og har et godt forhold til dem. Derfor er vi glade for, at de børn der ikke har en familie at bo hos, kan bo ved folk, som de er trygge ved og kender fra centeret.

De ansatte fik en afskedigelsesbonus, så de har noget at leve for, indtil de finder nyt arbejde.

Vi håber at sagen snart afsluttes, så vi igen kan byde de ansatte velkommen tilbage på centeret!

IMG-20171128-WA0032IMG-20171128-WA0035

URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

Børnehistorier: Filbert får gode karakterer og har meninger

Filbert mener, at de lokale myndigheder skal give Usa River Children Centre deres bygninger tilbage. Han er ikke bange for at sige sin mening og har også ambitioner for sin egen fremtid.

Tanzibarn_Filbert_Jul_Slider

Filbert er 16 og bor i byen Maji ya Chai med sin mor og søster. Maji ya Chai ligger ikke så langt fra Usa River, og han går stadig på skolen St. Jude i Form 1 (overbygningen på grundskolen).

Filbert er heldig, at han går på denne skole, da St. Jude giver ham mad med hjem til familien i ferien. Hans yndlingsmad er ”rice and meat” og det er heldigt at skolen har ressourcer til at støtte børnene. Som Filbert siger ”når jeg har ferie tager jeg hjem, og så giver skolen mig olie, ris, mel og andre ting med”.

På skolen har Filbert mulighed for at lære at bruge en computer, og det fanger ham meget. Han bruger sin fritid på at bruge computere og læse bøger om computere. Filbert har altid været en intelligent dreng, og hans planer for fremtiden er, ”at jeg gerne vil være computeringeniør og hjælpe andre der har brug for hjælp”.

Den unge mands gåpåmod ses også på hans forslag til de lokale myndigheder: “Mit foreslag er, at myndighederne burde give bygningerne, som de har taget fra os, tilbage.”

Filbert elsker at gå i skole, og han skriver: “Jeg vil gerne fortælle at jeg har bestået min grundskole og er nu i Form 1 på St. Jude. Jeg elsker at gå i skole.”

Børnehistorier: Upendo savner børnehjemmet

Upendo vil meget gerne tilbage til centeret, som jo faktisk har været hendes barndomshjem, da hun kom dertil som baby, og har nydt at have en stor familie af børn og voksne omkring sig.

DSC02912

Upendo er blevet 14 år gammel og går på Kikwe secondary school i Form 1, der er overbygning på grundskolen. Upendo bor nu på boarding school og hjemme engang imellem, da centeret er blevet lukket for børnene af de lokale myndigheder (vi kæmper dog for at få retten til bygningerne tilbage). Upendo fortæller ”Det er meget hårdt, fordi jeg ikke får lige så god mad, nyt tøj osv.”

Grunden til at Usa River Children Center blev startet for 17 år siden var netop, at mange familier ikke havde råd til at betale skole, mad og tøj til deres børn, der derfor endte som gadebørn. Foreningen arbejder nu sammen med partnerne i Usa River for at skabe bedre vilkår, ikke kun for børnene, men for hele lokalsamfundet.

Upendo kom til centeret som baby, men sidenhen blev der fundet en bedstemor og en onkel, så Upendo har familie hun kan bo hos, når der er ferie fra skolen. Når hun ikke er i skole, er Upendo glad for sport, især netball og fodbold. Hun laver også chicken chips (kylling og pomfritter) og sælger dem. Hun skriver: “mine planer for fremtiden er at blive en læge”. Vi glæder os til at høre mere fra hende.

Børnehistorier: En hilsen fra Irine

Den 14-årige pige fra St. Jude’s Secondary School sender en tak for foreningens støtte til hendes skolegang og fortæller om sit liv.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine Michael er navnet på et af de tidligere børnehjemsbørn, som tilbringer hverdagen på talentskolen St. Jude’s Secondary School. Humøret og ambitionerne fejler ikke noget for den  unge skolepige.

“Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være en læge,” fortæller Irine, som elsker at læse litteratur og være sammen med veninderne på skolen. Hun bor i øjeblikket hjemme hos én af medarbejderne fra børnehjemmet i weekenderne, når hun har fri fra skole.

“Helt præcist, så vil jeg gerne være en hjertelæge. Der er så mange mennesker i Tanzania, der lider af hjerteproblemer og forsøger at finde penge til at blive opereret i fx Indien eller USA. Hvis jeg kan hjælpe dem her i landet, så bliver det meget billigere at blive behandlet,” argumenterer den unge frøken.

Tanzibarn hjælper også uden for URCC

“Jeg vil gerne takke jer rigtig mange gange for alt jeres støtte til min skolegang lige siden jeg gik i 1. klasse. Det sætter både jeg og resten af børnene fra URCC stor pris på,” skriver Irine.

Ifølge hende, ville hun gerne på URCC, men ordningen med at bo hos en af de lokale mamas i weekender. Det er på den måde muligt at gøre mange af de samme ting og lære forskellige mennesker at kende. “Jeg er blevet bedre til at klare mig selv på denne måde,” skriver hun og peger på, at det bedste ved Usa River er alle de meget venlige mennesker, som opmuntrer hende og ikke mindst har ladet hende bo hos dem og sørger for mad og et sted at sove.

“Jeg er spændt og ser frem til at begynde i Form One i den overbygningen af grundskolen. Jeg er glad for, at det lykkedes at tage skridtet fra de første skoletrin til de næste. Det er også kun lykkedes med den støtte jeg får gennem jer. Tusind tak for det!” skriver Irine til foreningen.

Byrådssekretær holder fortsat børnene ude af URCC-bygningerne

Det er ikke kun i Korsbæk, at der er problemer med byrådssekretærer, der ikke har rent mel i posen. Det gælder også i Usa River. Her er det byrådssekretæren, der på baggrund af falske udsagn nu har beslaglagt URCC-bygningerne i over 9 måneder. Han har bl.a. påstået, at foreningen URCC slet ikke findes – en påstand, som ikke er sand.

Godtfred lund

Som tidligere beskrevet har vi nu valgt at gå rettens vej for at få bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

Tre udeblivelser fra retten var ikke nok

Desværre har dommeren ved sidste retsmøde valgt at se bort fra reglen om, at tre udeblivelser medfører, at den udeblevne part taber. Dette er selvfølgeligt meget frustrerende os, men især også for vores samarbejdspartnere og de mange medlemmer af foreningerne i Usa River, der må vente på at få adgang til undervisningslokaler, biblioteker, computere og meget mere.

Vi kæmper dog videre, og håber snart at retten sker fyldest.  Vi lægger løbende updates ud på Facebook. I mellemtiden knokler personalet i Usa River for, at børnene fortsat kan passe deres skolegang, selvom de ikke kan bo på centret i øjeblikket.  

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488