Hussagen har konsekvenser for de ansatte i Usa River

Vi har været nødsaget til at afskedige vores gode medarbejdere på Usa River Children Center, da vi nu i et helt år har været nægtet adgang på centeret.

IMG-20171128-WA0036

De lokale myndigheder overtog børnehjemmets bygninger i 2016, og foreningens bestyrelse i Usa River har brugt det seneste år på gentagende gange at tage i retten, hvor modparten blot lader være med at dukke op og dermed får udsat sagen.

Det er ikke let at finde et job i Tanzania, og vi har det sidste år forsøgt at strække os langt for at kunne sikre de ansatte og deres familier. Det ser desværre ud til, at sagen vil fortsætte i lang tid endnu, og vi har ikke råd til at fortsætte med at betale løn til ansatte, der er forhindret i at udføre deres arbejde. Det sidste halve års tid, har alle staff været aflønnet på en halvtidsstilling, selvom der kun har været meget lidt egentligt arbejde at udføre, og vi ser os nu nødt til at afskedige det fastansatte personale, der ellers har stået for det daglige arbejde på centret.

Nogle af de ansatte hjælper til med at have børn boende i weekender og ferier, hvilket de hjælper med fremadrettet også, og de aflønnes naturligvis herefter. Børnene kender de ansatte, og har et godt forhold til dem. Derfor er vi glade for, at de børn der ikke har en familie at bo hos, kan bo ved folk, som de er trygge ved og kender fra centeret.

De ansatte fik en afskedigelsesbonus, så de har noget at leve for, indtil de finder nyt arbejde.

Vi håber at sagen snart afsluttes, så vi igen kan byde de ansatte velkommen tilbage på centeret!

IMG-20171128-WA0032IMG-20171128-WA0035

Året der gik i medborgerforeningen

Den tanzanianske bestyrelse har gjort status over foreningen URICOs projekter, som kredser om både sundhed, uddannelse og ikke mindst låne-/sparegrupper. Her fortæller medlem af bestyrelsen, Daudi, om udviklingen af aktiviteterne.

Mtandao opstart1

“Vi i den tanzanianske bestyrelse lover at arbejde hårdt for at reducere fattigdommen for borgerne i Usa River”. Sådan fortæller Daudi om den tanzanianske bestyrelsens mission. Trods udfordringer med den manglende adgang til børnehjemsbygninger, har aktiviteterne i projektet ikke stået stille.

“Vi har haft et travlt år, hvor bl.a. låne-/ sparegrupperne har udviklet sig meget. Sidste år havde de indbetalinger for 10 mio. tanzanianske shilling, men i år er de nået op på 20 mio. via månedlige betalinger,” fortæller Daudi om projekterne i URICO. Han fortsætter:

“Vi har kørt flere forskellige kurser om forretningsføring og iværksætteri. Her vidner både den store stigning i låne-/sparegruppernes pengebeholdning og de ændrede forhold i medlemmernes livsførelse til det bedre om fremgangen,” fortæller han.

Undervisning i sportsklubben og sundhedsaktiviteter

Udover aktiviteterne omkring låne-/sparegrupperne, har URICO ifølge Daudi også fokuseret på uddannelse og sundhed i år.

“Vi havde også et større preform one-kursus, hvor omkring 100 elever deltog og alle gennemførte.  Til sammenligning havde vi sidste år 70 elever, hvoraf 45 gennemførte hele kurset,” fortæller han.  

“Sidst men ikke mindst har vi også haft flere kurser omkring generel sundhed, familieplanlægning og hiv. Ud af de seneste 50 elever, som fik testet deres blod, var alle tests negative. Der er også færre babyer!” mener Daudi, der vist mener, at det er en god ting med reduktionen i fødselstallet.

Han håber at kunne fortsætte de mange aktiviteter i 2018 og lover at arbejde videre med de midler, som vi giver dem:

“Vi vil gerne takke alle medlemmer af Tanzibarn og alle sponsorer, der støtter Usa Rivers lokalsamfund. Der er nok af organisationer at støtte, men bestyrelsen i Tanzania og foreningens medlemmer takker jer af hele hjertet,” slutter han.

Daudi viser sin “Chinga Hardware”-shop frem

Manager Daudi er en driftig herre, der altid har mange projekter i støbeskeen. Han har for nylig åbnet en hardware-shop, der er navngivet efter hans eget kælenavn. 

941A3C53-4B31-4B27-AB24-5B58CB9EE9E7

 

Projektlederen David “Daudi” Lezyle er sammen med Issa Sanga både repræsentanter i de tanzanianske foreningers bestyrelser, men især også det vigtigste forbindelsesled til aktiviteterne i Usa River. Den danske bestyrelse skriver sammen med og holder møder med Daudi ugentligt og aktivitetsniveauet er altid højt. 

Men det stopper ikke her. Daudi laver også sine egne forretninger som tømrer og også som butiksejer i Usa River. Butikken “Chinga Hardware” sælger alt fra cement og lim over håndvaske til ledninger og stikbokse – alt hvad en gør-det-selv mand har brug for. 

De seneste projekter i Tanzania har bl.a. omhandlet jobskabelse og iværksætteri, hvor Daudi tager udgangspunkt i sine egne forretningsforetagender, når URICO laver forløb med entreprenørskab som omdrejningspunkt. Daudis butik er opkaldt efter hans andet kælenavn, Chinga.

URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

Byrådssekretær holder fortsat børnene ude af URCC-bygningerne

Det er ikke kun i Korsbæk, at der er problemer med byrådssekretærer, der ikke har rent mel i posen. Det gælder også i Usa River. Her er det byrådssekretæren, der på baggrund af falske udsagn nu har beslaglagt URCC-bygningerne i over 9 måneder. Han har bl.a. påstået, at foreningen URCC slet ikke findes – en påstand, som ikke er sand.

Godtfred lund

Som tidligere beskrevet har vi nu valgt at gå rettens vej for at få bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

Tre udeblivelser fra retten var ikke nok

Desværre har dommeren ved sidste retsmøde valgt at se bort fra reglen om, at tre udeblivelser medfører, at den udeblevne part taber. Dette er selvfølgeligt meget frustrerende os, men især også for vores samarbejdspartnere og de mange medlemmer af foreningerne i Usa River, der må vente på at få adgang til undervisningslokaler, biblioteker, computere og meget mere.

Vi kæmper dog videre, og håber snart at retten sker fyldest.  Vi lægger løbende updates ud på Facebook. I mellemtiden knokler personalet i Usa River for, at børnene fortsat kan passe deres skolegang, selvom de ikke kan bo på centret i øjeblikket.  

DANIDA-projekt forsætter ufortrødent

Kazi Kwa Pamoja betyder “samarbejde”. Det nyeste DANIDA-projekt, som Tanzibarn og samarbejdspartneren URICO i Syd har sat i søen, kører videre trods udfordringerne med de manglende bygninger. Sportsklubben hjælper til med at få alle projekter til at lykkes.

Under et lille halvtag uden for sportsklubbens lille klubhus sidder omkring 30 kvinder bænket til foredrag. Oplægsholderen fortæller om opstart af forretning og økonomi, mens der bliver lyttet intenst og nikket med farverige tørklæder fra tilhørerrækkerne. De 30 mamas mødes konsekvent hver uge og diskuterer penge, handel og iværksætteri på et meget håndgribeligt niveau i de mange låne-/sparegrupper, som i flere år har været grundstenen i foreningen URICO.

21688079_1851813444835646_3426413546335980514_o

Tidligere på dagen sad 68 lokale børn og modtog supplerende undervisning i engelsk for at kunne klare sig på det andet grundtrin i secondary school. Halvtaget holder både den stærke sol, men også regntidsregnen ude, selvom vilkårene er en smule spartanske. Dog er halvtaget blevet et symbol på den ihærdighed, som lokalbefolkningen arbejder i projekterne med og i høj grad også det samarbejde, som vi oplever på tværs mellem sportsklub, undervisning af børn og medlemsaktiviteter.

Børnehjemmets fysiske rammer blev anvendt til mange forskellige projekter og aktiviteter, da de blev inddraget og efterlod dermed flere tanzanianske foreninger og deres mange medlemmer med store problemstillinger. Manager Daudi orkestrerede den midlertidige løsning med halvtaget ved sportsklubben, så aktiviteterne kunne fortsætte på bedst mulig måde.

17990620_1669032986447027_6340398235668427901_o

Halvtaget er ikke en langtidsholdbar løsning, men vidner om den virkelyst og det aktivitetsniveau, som foreningerne i Usa River stadig lægger for dagen. Og ikke mindst det gode samarbejde, der naturligt er opstået mellem de tre forskelligartede projekter, som mønstrer mere end 800 medlemmer tilsammen.

Fokus på entreprenørskab og etablering af små bæredygtige forretninger

Jobskabelse og entreprenørskab er igennem de seneste år blevet et af de bærende elementer i de projekter, vi støtter i Usa River. Dette er blandt andet via hjælp til etablering af små forretninger, der kan hjælpe borgerne i Usa River med at blive selvforsørgende.Sæbe_2_April_2017

Ved årets generalforsamling i Tanzibarn, var der igen fokus på, hvordan vi understøtter de lokale med at skabe bæredygtige forretninger, så de kan få et stabilt indkomstgrundlag med mulighed for udvikling. At skabe små bæredygtige forretninger er blevet et vigtigt emne for alle de tre foreninger Tanzibarn støtter i Usa River. Emnet er vigtigt både for de unge mennesker fra børnehjemmet, for sportsklubbens medlemmer og senest for medlemmerne af det nye community centre.

At være selvforsørgende og have en stabil og sikker indkomst er vigtigt for alle mennesker. I Usa River er der ikke ret mange, der er ansat i en fast stilling, som man typisk er det i Danmark. Det betyder, at mange af byens borger har en meget ustabil og varierende indtjening, der kan gøre det svært at planlægge fremtiden på både kort og lang sigt. Derudover har de ikke en fagforening til at kæmpe for en fair løn, gode arbejdstider og sikre arbejdsforhold, så arbejdsvilkårene kan være hårde.

Nogle er heldige at få jobs turistindustrien, som kok eller bærer, mens andre igen tager mod det vestlige Tanzania og får midlertidige jobs i den hårde mineindustri. Men en stor del tjener penge ved mindre småjobs fra dag til dag, eller ved at have deres egen lille forretning på markedet eller langs vejkanten i byen.

Der er derfor stor fokus fra vores lokale partnerforeninger på at lave aktiviteter, der kan hjælpe medlemmerne i arbejde, og der er mange forskelligartede aktiviteter i de tre foreninger. Det er blandt andet workshops med fokus på konkrete forretningskoncepter. Et eksempel herpå ses af billederne, hvor sportsklubbens medlemmer er til seminar om, hvordan man producerer sæbe, som de kan sælge på byens marked.

Sæbe_april_2017

Udover at have et konkret forretningskoncept, er det også vigtigt at have den fornødne viden til at drive sin forretning. Der har derfor også i flere omgang være kurser i entreprenørskab, hvor medlemmerne lærer om hvordan man styrer og driver en forretning. Senest blev der afholdt et seminar om entreprenørskab i slutningen af april, hvor 95 medlemmer fra det nye community center deltog. Seminaret foregik hos sportsklubben, men da det nye halvtag ikke var færdigbygget, var det lidt trangt med pladsen til de mange medlemmer der var mødt op.

Ligger du inde med nogle gode ideer eller kender du nogle spændende projekter og aktiviteter i østafrika, som kunne være interessante for vores partner foreninger, så tøv ikke med at kontakte os.

 

Indkaldelse til Generalforsamling

Tanzibarn.dk indkalder hermed alle medlemmer af foreningen til ordinær generalforsamling.

IMG_20150723_170523859_HDR

Generalforsamlingen vil i år have fokus på det nye projekt i Usa River og på de seneste besøg i Tanzania.  Der kommer dermed til at være forskellige oplæg om projekterne og historier om, hvordan det går med borgere i byen og børnene fra det tidligere børnehjem.

Lørdag d. 18. marts kl. 13.00 – 15.00

Kolding bibliotek

Slotssøvejen 4

6000 Kolding

Vi vil igen i år servere lidt afrikanske lækkerier. Mad og drikke vil koste 30 kr. og af hensyn til traktementet, beder vi om tilmelding til Birthe Bache på Birthebache22@gmail.com eller på telefon 23 71 36 40 inden den 11. marts.

Læs Indkaldelse til generalforsamling 2017

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af Årsregnskabet til godkendelse: Regnskab 2016 (udkast)
  4. Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for foreningens virksomhed i det kommende år samt budget for det nye regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af suppleant(er) til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg (Punkt 6):

Anders Hjortskov, Kathrine Brejnrod, Karen Marie Thulstrup, Mette Falch Bache er på valg.

Forslag til ændring af §1 foreningens navn og hjemsted

Nuværende tekst:

Foreningens navn er: tanzibarn.dk. Foreningens hjemsted er formandens adresse.

Ændres til:

Foreningens navn er: Tanzibarn. Foreningens hjemsted er formandens adresse

Forslag til ændring af §6 Generalforsamlingen

Nuværende tekst:

  •                                             6 Generalforsamlingen
  1.   Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen
  2.   Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt før 1/7. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Med indkaldelsen skal endvidere følge foreningens regnskab eller henvisning til foreningens hjemmeside, hvor regnskabet er offentliggjort.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 15 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.

Forslag til ændring:

  •                                             6 Generalforsamlingen
  1.   Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen
  2.   Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt før 1/7. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted senest med 3 ugers varsel ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside tanzibarn.dk samt med mail til de medlemmer der er registreret med mailadresse. Med indkaldelsen skal endvidere følge foreningens regnskab eller henvisning til foreningens hjemmeside, hvor regnskabet er offentliggjort.

 

 

Giv et gavemedlemsskab i julegave

Giv et Tanzibarn-medlemskab i julegave til dem, du holder af for 50 kr årligt. Vi laver gerne et personligt gavebevis, send os blot en mail med navn på modtager og giver, så lavet vi et medlemskabsbevis der kan printes ud og lægges under juletræet. Ønsker du at give et medlemskab til Tanzibarn.dk i gave, kontakt os på: prtanzibarn@gmail.dk

12307927_1201887906494873_5786560202220976412_o
Sådan ser gavemedlemskabet ud:

julegave-bevis-2017

Hjælp os med at nå den magiske grænse

Virksomheden Tiedemann Independent ønsker at støtte Tanzibarn med 16.000 kroner, hvis vi når at få 300 medlemmer inden årsskiftet.DSC_0114

Familievirksomheden Tiedemann Independent A/S fokuserer på ordentlighed i deres forretninger på et globalt plan. De ønsker også at støtte gode projekter, som påvirker deres forretninger direkte eller indirekte ude i verden. De vil gerne støtte vores projekter med en flot donation.

Vores udfordring er at have nok medlemmer i foreningen, så vi kan sikrer et demokratisk grundlag for vores arbejde i Tanzania. Derfor har Independent Invest valgt at give os den udfordring, at nå 300 medlemmer inden årsskiftet og derefter udløses en donation.

Det er vores egen ambition at nå dette antal og gerne flere medlemmer inden 1. januar, og foreningen tæller indtil videre ca. 200 betalende medlemmer i år.

Foreningen bygger på frivillighed og aktive medlemmer

Tanzibarn bliver drevet af en lille gruppe frivillige, som i over 15 år har arbejdet med udviklingsarbejde i Usa River, driver DANIDA-projekter og løbende besøger vores samarbejdspartnere i Tanzania. Men som forening er vi stærkt afhængige af at have en bred medlemsopbakning, der diskuterer med os og følger med i foreningens virke.

Med en stærkt reduceret ulandsbistand til projekter i Afrika, forsøger vi at gå nye veje og samarbejde med virksomheder, der ønsker at støtte udviklingsarbejde. Med denne lille udfordring på at nå 300 medlemmer inden årsskiftet prøver vi at forene de to udfordringer og slå to fluer med et smæk.

Meld dig ind på flere måder

Vi håber at du har lyst til at støtte foreningen og involvere dig projekterne i Usa River. Det koster 50 kr at blive medlem – et beløb som går direkte til vores samarbejdspartnere i Tanzania!

Du kan blive medlem:

    • via PayPal på hjemmesiden
    • via MobilePay på 31 19 03 95 (husk at indtaste dit navn, adresse og mail)
    • ved at indbetale pengene direkte til foreningens konto i

Sydbank:
Reg.nr.: 7040
Kontonummer: 1195642.
(Husk at opgive navn og adresse)