Børnehistorier: En hilsen fra Irine

Den 14-årige pige fra St. Jude’s Secondary School sender en tak for foreningens støtte til hendes skolegang og fortæller om sit liv.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine Michael er navnet på et af de tidligere børnehjemsbørn, som tilbringer hverdagen på talentskolen St. Jude’s Secondary School. Humøret og ambitionerne fejler ikke noget for den  unge skolepige.

“Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være en læge,” fortæller Irine, som elsker at læse litteratur og være sammen med veninderne på skolen. Hun bor i øjeblikket hjemme hos én af medarbejderne fra børnehjemmet i weekenderne, når hun har fri fra skole.

“Helt præcist, så vil jeg gerne være en hjertelæge. Der er så mange mennesker i Tanzania, der lider af hjerteproblemer og forsøger at finde penge til at blive opereret i fx Indien eller USA. Hvis jeg kan hjælpe dem her i landet, så bliver det meget billigere at blive behandlet,” argumenterer den unge frøken.

Tanzibarn hjælper også uden for URCC

“Jeg vil gerne takke jer rigtig mange gange for alt jeres støtte til min skolegang lige siden jeg gik i 1. klasse. Det sætter både jeg og resten af børnene fra URCC stor pris på,” skriver Irine.

Ifølge hende, ville hun gerne på URCC, men ordningen med at bo hos en af de lokale mamas i weekender. Det er på den måde muligt at gøre mange af de samme ting og lære forskellige mennesker at kende. “Jeg er blevet bedre til at klare mig selv på denne måde,” skriver hun og peger på, at det bedste ved Usa River er alle de meget venlige mennesker, som opmuntrer hende og ikke mindst har ladet hende bo hos dem og sørger for mad og et sted at sove.

“Jeg er spændt og ser frem til at begynde i Form One i den overbygningen af grundskolen. Jeg er glad for, at det lykkedes at tage skridtet fra de første skoletrin til de næste. Det er også kun lykkedes med den støtte jeg får gennem jer. Tusind tak for det!” skriver Irine til foreningen.

Skriv kommentar

*