Frivillige sikrer succes i den nye cafe

En historie om, hvordan udviklingsarbejde forhåbentligt kan blive selvfinaniserende på sigt. Sportsklubben URYDOs nyeste frivilligprojekt med en café viser de første tegn på succes.

Siden sommeren har vores partner i Syd (URYDO) drevet deres helt egen socialøkonomiske café: Hobby Fast Food. De unge medlemmer kalder selv cafeen for ”byens stolthed”, og det er helt med rette. Ikke alene er cafeen allerede nu en overskudsforretning, den er også flot og serverer god mad. Det vigtigste er dog, at den er også baseret frivillig arbejdskraft fra ungdomsklubbens medlemmer.

Frivilligt arbejde er meget usædvanligt i Tanzania, og de unges engagement skaber helt nye muligheder for bæredygtighed. Hvis de unge de unge oplever, at de ved at gå sammen kan skabe resultatet, er forventningen at det vil styrke deres selvtillid og tro på, at de kan skabe et godt liv i lokalområdet. Overskuddet fra projektet anvendes til projekter for de unge som fx erhvervskurser, og dette skaber forhåbninger om, at URYDO på sigt kan blive selvfinansierende

For at forbedre indtjeningen er det tanken, at projektet løbende skal udvikles med en række sideforretninger særligt målrettet turister og vestlige volontører.

URYDO tours

Den første mulighed er ture i lokalområdet, hvor man på cykel eller gåben kan opleve det ægte Tanzania fri fra turistfælder. Der er allerede indkøbt cykler og udtænkt ture, men der mangler fortsat kunder. Vi håber alle der kommer til Tanzania vil lægge vejen forbi og prøve en betaversion til billige penge.

URYDO relax

En anden mulighed er, at de frivillige skal tilbyde en række afslappende behandlinger som massage og fodbehandlinger. Omkostningerne til dette er meget lave sammenlignet med gevinsterne, og denne sideforretning har derfor potentiale til at blive en stor indtægtskilde. De unge mangler dog undervisning, og vi efterlyser derfor frivillige der kan afholdes 1-2 uges kurser i massage, kropsbehandlinger og lignende.

 

Eksamenstid for fire unge tanzanianere

Huruma, Harrison, Salma og Winnie Frida har alle været til eksamen i Form Four – de afsluttende eksamener på overbygningen i skolen. Nu skal de blot vente på resultaterne.

 
At de børn, der for få år siden var de mindste børnehjemsbørn nu er godt på vej mod voksenlivet, bliver vi i Tanzibarn hele tiden mindet om. Her er det fire af de alleryngste fra Usa River Children Centre, der nu er klar til at vinke farvel til den grundlæggende skolegang. 
Manager for uddannelsesprojektet, Daudi, har hentet de fire unge mennesker på deres forskellige skoler, så de kan komme tilbage. Huruma, Harrison and Salma skal nu hjem og besøge deres familier, mens Winnie Frida skal bo i et lejet værelse sammen med Violeth i Usa River. De kommer til at vente et godt stykke tid på eksamensresulateterne og dermed få svar på, hvad de kan gøre i fremtiden. 
 
 
 
 
 
 

Hvad går pengene til?

Med mange forskellige projekter i gang og en del navne og forkortelser, som vi i Tanzibarn er slemme til at slynge omkring, så er det en god ide at koge tiltagene i Usa River ned til fem grundlæggende temaer. Se et overblik her. 

Hjælp Jackline med at uddanne Tanzania

Jackline har boet på Usa River Children Centre og er blevet støttet i sin skolegang siden. Nu er hun kommet ind på en universitetsuddannelse, der forhåbentlig kan give hende et job som underviser i fremtiden.40038791_1773418652784589_657854183608680448_n

Skrevet af Jackline Kitomary

Mit navn er Jackline Kitomary. Jeg blev født den 17/1/1998, og da jeg var et år gammel, døde min far. Min mor døde, da jeg var tre år gammel. Fra det tidspunkt tog min bedstemor sig af mig, og jeg har siden levet på denne måde. Familiesituationen er ikke specielt god, da jeg har været meget afhængig af min bedstemor, som er gammel, skulle stå for alt og ikke har haft råd til at sende mig i skole.

I 2005 kom jeg i stedet ind på Usa River Children Centre, og jeg kunne begynde at gå i skole på Leganga Primary School og efterfølgende på Muungano Secondary School. Jeg blev senere flyttet til Rift Valley Secondary School, hvor jeg bestod min eksamen. Jeg søgte ind på statsskolerne, men fik desværre afslag. Jeg var igen heldig at blive støttet af Usa River Children Centre, der fik mig ind på Enaboishu High School, hvor jeg har gået i to år.

På gymnasiet fik jeg gode nok karakterer til at søge ind på universitetet og forsøgte med en kunst og undervisningsuddannelse på St. Augustine Universitet i Mwanza. Jeg søgte ind, da jeg elsker at undervise og ønsker en dag selv at undervise unge. Jeg vil gerne redde og uddanne flere tanzanianere med mange forskellige baggrunde, som af den ene eller anden grund ikke kan få en uddannelse og måske endda lever på gaden. Jeg tror, at jeg ikke ville være der, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke fik muligheden for den uddannelse, som jeg har.40103476_524717441320638_4494541219220684800_n

Uddannelse er nøglen til et bedre Tanzania

Det er desuden vigtigt at vi udbreder god uddannelse i Tanzania, da en stor del af befolkningen stadig er analfabeter, hvilket er et tegn på, at landet stadig er underudviklet. Det er vigtigt at få en god uddannelse, så vi kan booste økonomien og få mange professionelle inden for Tanzanias grænser.

Derfor beder jeg også om hjælp fra Tanzibarn og jeres sponsorer, så jeg kan gøre mit og få min egen drøm til at gå i opfyldelse. Jeg vil love at arbejde hårdt og ikke skuffe jer. I kan hjælpe mig med min drøm. Og ikke mindst tak for allerede at have været der for mig i de mange års skolegang lige fra jeg begyndte i første klasse. Tusind tak!  

Caféen er åben – med et nyt navn!

Så kom dagen, hvor sportsklubben URYDOs nye café fik sit navn. Det blev fejret med burgerundervisning og god stemning på det nye sted i byen, der skal generere overskud til sportsklubbens aktiviteter.

40855327_2056370334408011_5755510206775689216_n

Der var indhentet forslag fra DK via Facebook og fra TZ. Det blev enstemmigt vedtaget, at navnet skal være ”Hobby Fast Food” Navnet blev vedtaget i forbindelse med et medlemsmøde, hvor 51 unge deltog. Efter navnet blev fast slået var der arrangeret undervisning i at lave burgere for dem der var interesseret, da de unge havde bestemt, at der skal være burger på menukortet i cafeen.

Ca. 11 unge havde meldt sig til dette.  Der var bestilt en underviser til at komme kl. 14.00. Det viste sig at være ”African time”. Han kom kl 15.45.  Men han gik meget systematisk til opgaven og de unge deltog aktiv i opgaven. Det hele skulle laves uden brug af ovn og elektricitet, da der endnu ikke er elektricitet i cafeen, og der ikke er penge til en ovn.40684399_289235101904942_4797982612893204480_n

Brødet skulle bages i en ”kuffert” af metal, der bliver sat på gril kul og bagefter overdækkes med kul. Kunsten er så at vide, hvor meget kul, der skal under og over ”kufferten” for at brødet bliver lige som det skal. Det lykkedes rigtig godt.

Kødet skulle også steges på kul. Det hele tog sin tid, og da mørket faldt på, var der ikke noget, der var færdigt endnu. Så der blev hentet en generator, for at give lidt lys til kokkene. Det hele endte ud i en kylling burger og en bøfburger, der smagte himmelsk. Det brød, der blev lavet i den ”kuffert”, kan simpelt hen ikke laves bedre i en el-ovn.

Problemet er bare, at det tager tid…

Begge burgere vil være på menu kortet i Hobby Fast Food. Der vil også blive serveret traditionelle Tanzanianske retter. Det er de unge, der skal styre cafeen som frivillige fra ungdomsklubben Urydo. Alt overskud vil gå til ungdomsklubben.

Moderne dansetrin på jordunderlag

Få et indblik i sports- og hobbyklubbens lille dansetrup, der med høj energi og en god portion ihærdighed øver flere gange om ugen og tager til lokale dansekonkurrencer med deres opfindelser.

Skærmbillede 2018-08-28 kl. 16.06.05

To fyre bevæger fødder og arme præcist og hurtigt i takt til den energiske musik, der bliver spillet ud af computerhøjtalerne. De bare fødder synes ikke at tage notits af den hårdstampede jordbund, som agerer underlag for deres mange øvetimer i dans.

Dansegruppen er en lille del af sports- og hobbyklubben URYDO. Den består af 6 unge teenagere fem drenge og en pige, der har danset sammen i et år. De har ingen lærer, men sætter selv programmer sammen og øver sig konstant.

Medfødt talent og et par computerhøjtalere

De kunne egentlig godt ønske sig et bedre øve sted end i sportsklubben. Gulvet er ikke støbt, så det er støvet og ikke egnet til ligge på. Stedet er også ganske lille som et øvelokale for gruppen, men det går alt sammen med det, de har til rådighed.

De har lånt computer af klubben, og en højtaler af en ven, så de kan spille deres musik til dansen – og der bliver øvet meget. De skal sætte et nyt program sammen til hver fredag, hvor de tager ud til konkurrencer og viser de nyeste opfindelser og serier for andre danseinteresserede.

Dansegruppen går op i, at det hele skal fungere som en enhed, så derfor er der også forskellige dragter og udstyr til hver dans. Dette er en stor økonomisk udfordring.

De siger selv, at deres talent er medfødt, og deres program er meget alsidigt. I hvert fald er det hele selvlært og deres repertoire er stort. De danser stille, følsomme danse, kulturelle danse og helt eksplosive og hurtige danse til moderne afrikansk popmusik.

Neema henter madvarer til bedstemoren og hende

Børnehjemsbarnet Neema er ved at være en voksen kvinde, der studerer Hotel Management i nabobyen. Men hun bliver også stadig støttet med de grundlæggende madvarer hver måned.

40104062_494775404328390_5686221762837086208_n (1)Neema har i mange år boet på børnehjemmet Usa River Children Centre, men studerer i øjeblikket Hotel Management, så hun forhåbentlig kan få sig et job i den voksende hotelbranche efterfølgende. I mellemtiden bliver hun støttet af den tanzanianske forening med mad- og dagligvarer, som hun henter hver måned – udover at få uddannelsen betalt naturligvis. 

Hør her hvad den lille hjælpepakke består af, når Neema pakker ud og viser det hele til den besøgende bestyrelsesmedlem af Tanzibarn, Vibeke: 

En café i en container

Så er vores projekt godt i gang. På den store grusvej i Usa River mellem hovedvejen og Old Moshi Road står nu en flot ombygget Maersk container. En cafe i 2 etager. Oven på er der overdækkede borde med den flotteste udsigt til Mount Meru, Kilimanjaro, og tanzanit bjerget nær lufthavnen.

38834165_1722202921234975_4718491822035304448_nDet er de unge i ungdomsklubben Urydo, der er i gang med det nyeste Danida-støttede projekt. Projektet har til formål at gøre klubben mere uafhængig af Danmark. De skal til “at stå på egne ben”. Al overskud fra cafeen skal gå til ungdomsklubben. Og de unge medlemmer skal alle arbejde frivilligt i cafeen. Til gengæld har mange af dem været på kursus, og lært at lave en forretningsplan, som forhåbentlig også har givet noget, de kan bruge senere i livet.

Cafeen, som af den tanzanianske bestyrrelse kaldes Usa Rivers stolthed, mangler kun stole og køkkenudstyr for at kunne åbne. Der vil blive serveret både tanzanianske hverdagsretter, snacks og også retter for den kræsne udenlandske smag. Derfor vil der inden åbningen være en “ burger konkurrence “ hvor den mest velsmagende burger vil komme på menukortet. Ved samme lejlighed vil der være en konkurrence om det bedste navn til denne cafe midt i USA River.

 

Livet som ung mor i Tanzania

 

Rose er nu blevet voksen og har en datter, der bliver 2 år til september. Hun er alene med hende og har desværre ingen kontakt eller hjælp fra faren. Rose har en lillebror, der bor tæt på. Ellers har hun ingen familie. Men Rose siger, at han ikke har midler til at hjælpe hende og har tværtimod også brug for hjælp ind i mellem.

39135593_684522481896547_2267319089598824448_nRose fået lidt penge til at købe løg, og sælger dem på markedet i Kikatiti, Tengeru og Usa River i alt 6 dage om ugen. Hun arbejder fra 6.00 om morgenen til 20.00 om aftenen. Hun tjener 2000 tanzanianske shilling om dagen, og skal betale 1000 af dem for at få sit barn passet om dagen af naboen. Om mandagen har hun fri. Rose skal prøve i 3 måneder, om det er en forretning, hun kan leve af.  Indtil nu betaler Tanzibarn hendes husleje 30.000 tsh/ måned + vand og el.39135593_684522481896547_2267319089598824448_n

Rose har en seng, en primus til at lave mad på, og en vaskebalje til at vaske op i og vaske tøj i. På væggen hænger fire håndtasker i forskellige farver. På gulvet står en lille lyserød plastikbørnestol, der samtidig er en potte. Det er hvad Rose ejer. Men hun er glad og tilfreds.

Børnehjemsbørn tager uddannelser og søger jobs

Hvad laver børnene fra Usa River Children Center i dag? De 21 børn og unge går stadig på forskellige uddannelser eller modtager støtter på anden vis fra Tanzibarn. Her er en gennemgang af de forskellige tidligere børnehjemsbørn, som i dag er i gang med mange forskellige ting.

12418910_976489245765194_1851691973177780614_o

“Det er godt, at selvom vi har de mange udfordringer med at få bygningerne tilbage, så har URCC-børnene det godt og kan fortsætte deres uddannelser,” fortæller Daudi Mmole, projektlederen for organisationen, der tager sig af børn og unge fra det gamle børnehjem, Usa River Children Centre.

Sammen med resten af bestyrelsen for Usa River Children Centre står han for holde styr på de 21 børn og unge – hvor de er i deres uddannelser, hvordan det går med karakterer, praktikker og jobs. Bestyrelsen sørger også for at udlevere madvarer til flere af de familier, der er tilknyttet det tidligere børnecenter og betaler for sygesikring.

Daudi har lavet et overblik over børnenes status, som vi her gengiver kort.

De yngste i de ældste klasser

De yngste børn, der stadig går i skole, er nu i overbygningen af den tanzanianske

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

De yngste tidligere børnehjemsbørn.

folkeskole. Det drejer sig om børnene Lille Aisha, Najma og Upendo, som bor på deres skoler, hvor de går i Form 1 og 2 (svarende til 8.-9 klasse) og Filbert og Irine, som også går i Form 2 på den sponsorerede internationale skole St. Jude uden for Arusha.

I klassetrinnet Form 4 går de fire børn Salma, Winnie Frida, Harrison og Huruma, mens den lidt ældre Jackleen er den eneste, som går på det avancerede niveau, Form 6, der svarer til et gymnasieniveau. Hun går med tanker om at gå på college, hvis karaktererne er til det, og håber på at Tanzibarn kan sponsorere en computer til studierne til den tid.

Hotel management er et hit

Der er ikke mange af de tidligere børnehjemsbørn, der har fået sig en håndværksuddannelse, men den unge Saidi har netop påbegyndt sin elektrikeruddannelse i Moshi. Også Rashid er ved at uddanne sig til håndværker – som blikkenslager.

Hos mange af de ældre kvinder og en enkelt fyr fra URCC har den 2-årige uddannelse Hotel Management været populær. Både Neema, Rose og Haruna er i gang med uddannelsen, mens Agripina og Zena for nyligt har afsluttet den. De to sidstnævnte leder pt efter jobs, og Zena arbejder på et midlertidigt job på Zanzibar i mellemtiden – her har hun også været i praktik for et år siden. Den sidste i denne aldersgruppe, Violeth, går på en sekretæruddannelse.

Udfordringer med jobs og fremtiden

Rose er stoppet på sin uddannelsen, da hun har fået et barn og ikke kunne få det til at hænge sammen med uddannelsen. Hun arbejder på et midlertidigt job, men betaler en barnepige, som tager sig af hendes barn imens. Tanzibarn hjælper hende stadig med husleje og mad, men hun sidder stramt i det, og vi forsøger at finde en mere fremtidssikret løsning.

Anna er også udfordret – ikke mindst hendes problemer med et svækket syn. Hun bor hos sin mosters familie og forsøger at hjælpe til derhjemme. Dog håber hun på at kunne hjælpes til at få en mindre butik op at stå i fremtiden.

De to ældste af de 21 tidligere børnehjemsbørn søger i øjeblikket efter jobs. Joyce har for nyligt afsluttet sin revisoruddannelse, bor hos sin søster og søger et job. Det gør store Aisha også – hun har afsluttet sin handelsuddannelse i hovedstaden Dodoma.

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488