Foreningskvinde i Usa River sætter fællesskaberne højt

Den driftige forkvinde i URICOs bestyrelse hedder Eunike Kuzwa og driver selv et børnecenter. Hun er meget optaget af at tingene gøres ordentligt og af låne-/sparegruppernes succes.

Kvinden, der bestyrer børnecenteret HEDO, er også formand i URICO. Hun taler flydende engelsk. Hun fortæller, at der lige nu er 10 grupper låne-/sparegrupper i borgerforeningen, der har eksisteret siden 2014. Der har været to grupper mere, men de to blev ekskluderet, da de ikke kunne overholde reglerne.

Låne-/sparegrupperne fik i starten et beløb fra foreningen, som de delte ud til alle grupperne. 2 millioner tanzanianske shilling til hver gruppe. Hver gruppe kunne så bestemme, hvordan de skulle lånes ud til deres medlemmer, og de betaler en meget lille rente i forhold til et lån i banken. (Af 100.000 shilling betales 3.000 shilling hver måned).

Sidste år havde denne kvindes gruppe et overskud på 1 million shilling, og de blev uddelt til medlemmerne. Grupperne består hovedsageligt af kvinder, og der foretages ikke noget i gruppen, uden det er bestemt på deres møder. De har møde hver tredje måned i grupperne og generalforsamling i november for alle grupperne.

Grupperne betyder, at kvinderne kan netværke med hinanden, og er fælles om forskellige ting. De har bygget et fællesskab op. Derover har det forbedret deres livsstil og gjort forretning nemmere.

Kvinderne kunne dog i høj grad bruge de gamle børnehjemsbygninger. Før de blev besat af regeringen, kunne kvinderne gøre brug af biblioteket og ind i mellem computerne. Desuden var der gode bygninger til deres møder, som godt kunne bruges. 

Et kig ind i et lokalt børnecenter

Besøg hos Hope Empoverment Development Organisation (HEDO), som bestyres af en af foreninges kvindelige medlemmer

Hope Empoverment Development Organisation (HEDO) er et børnecenter for omkring 50 børn i Usa River-området. Det har eksisteret i syv år. Børnene kommer dagligt fra klokken 8.00 til klokken 14.00 og enkelte til klokken 18.00. Børnene er i alderen fra 2 år til 6 år og bliver alle undervist i tal og bogstaver og får desuden engelskundervisning.

De bor om natten hjemme hos den familie, de har, hvilket blandt andet betyder, at mange bor hos deres bedsteforældre. Det er ikke gratis at gå i denne institution, det koster 15.000 tanzanianske shilling per måned, hvilket svarer til ca. 45 kroner. Pengene går til at betale to lærere, og to måltider mad dagligt. Børnene får ofte vælling til formiddag, og en frokost før de tager hjem.

HEDO bestyres af en tanzaniansk kvinde, der før hun gik på pension var lærer selv, så hun kan i ny og næ træde til med undervisning. Hun har bygget centret i sit eget hjem. Der er to bygninger til klasseværelser, to toiletter og et bad til børnene samt et køkken.

Kvinden har fået hjælp fra en amerikansk kvinde, der laver fundraising i USA til dette projekt. Hun syr også skoleuniformer og strikker huer til alle børnene. Så kunne nogle tænke sig at strikke huer til børn i alderen 2 til 6 år, er de velkomne. Der skal jo være en til hvert barn.

30 kvinder ville lære om sprøjtefri grønsager

Bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen tog med 30 medlemmer på foreningstur uden for Arusha, der skulle inspirere og skabe sammenhold i foreningen. Denne gang så de på mere økologiske landbrugsmetoder.

Af Vibeke Larsen

Dagen startede kl. 8.00 i cafeen i Usa River: Cafe Fast Food. Ca. 30 damer mødte op, formanden fra bestyrelsen, Daudi, Issa og 2 andre bestyrelsesmedlemmer. Damerne bestod af en for hver af de ti aktivitetsgrupper i foreningen URICO og resten fra den gruppe, der arbejder med at producere batik. De var alle klædt i de flotteste kjoler, og bar de flotteste hovedbeklædninger.

Først fik alle morgenmad serveret af de unge frivillige i cafeen. Derefter gik turen til en organisation lige uden for Arusha ved navn ECHO. Denne organisation er startet for mange år siden af en amerikaner, hvor der arbejdes med at udbrede viden til samfund, så tanzanianere kan dyrke deres afgrøder mere effektivt. Her dyrker de grøntsager, uden kemikalier. De har deres egen såsæd for ikke at få forurenet planterne. Der blev undervist i kompostering, brug af biogas og opsamling af regnvand i foreningen.

Desuden blev der undervist i, hvordan man kan undgå at sprøjte grøntsager ved at plante forskellige grøntsager sammen, der holder insekterne væk. Der blev undervist i, hvordan man kan jordforbedre med bestemte planter , og dække overfladen til for at undgå ukrudt og fordampning af vand. Desuden får medlemmerne af denne forening undervisning i, hvilke grøntsager, der er sunde for Afrikanere.

Efter en tur rundt i plantagen fik vi en rundvisning i det tilhørende lyd- og radiostudie. Her laves radioudsendelser til Tanzania og de omkringliggende lande. Udsendelser om undervisning i ovenstående, for at brede viden ud til så mange som muligt. Lydstudiet optager plader/ CD’er, primært med gospelmusik.

Efter turen kørte vi hjem til cafeen i Usa River, og fik alle frokost i cafeen.

Alle fik en pakke med frø, de kan dyrke i deres egen have, hvilket vakte stor glæde. Planen er nu, at alle damer skal tage deres viden med hjem til deres grupper og udbrede den der. Der er blevet plantet et lille frø i mere end én betydning! Det bliver spændende at se, om alle får held til at dyrke grøntsagerne.

Indkaldelse til generalforsamling 2019

Tanzibarn indkalder hermed alle medlemmer af foreningen til ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen foregår traditionen tro på kolding bibliotek, hvor alle interesserede er meget velkomne:

Lørdag d. 30. marts
12.00 – 14.30
på: Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4
6000 Kolding

På generalforsamlingen vil blive fortalt og vist billeder fra de igangværende projekter, og du vil blive opdateret på de lokale samarbejdsparters arbejde og projekternes aktiviteter og resultater. I starten af året har bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen igen været forbi projekterne i Usa River og har set hvordan det går med de tre projekter.

Mad og drikke vil koste 30 kr. og af hensyn til traktementet, beder vi om tilmelding til næstformand Anders Hjortskov på tanzibarn@gmail.com eller på telefon 42318704 inden den 27. marts (frist for tilmelding).

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
  4. Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for foreningens virksomhed i det kommende år samt budget for det nye regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  6. Valg af suppleant(er) til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Bestyrelsesvalg (Punkt 5 og 6):

Anders Hjortskov, Kathrine Brejnrod, Vibeke Larsen, Karen Marie Thulstrup er på valg.

Kan frivilligt arbejde give Haruna en fremtid?

Haruna har lært engelsk på Usa River Children Centre af de tilknyttede volontører, hvilket han nu gør brug af i den nye frivillige café. Han drømmer om at arbejde som kok eller sælge madvarer i Tanga – men indtil videre giver frivilligcaféen ham noget på CV’et.

Haruna er opvokset på Urcc – Usa River Children Center. Han flyttede ind, da han var 6 år, og er nu 22 år. Haruna husker specielt om sin opvækst, at det var et trygt sted at være som barn. Der var hele tiden nye volontører. De hjalp børnene med lektielæsning og legede med dem. Haruna siger, at hvis han f.eks. skulle låne nøglen til legerummet, ville volontøren Anders kun give den til ham, hvis han kunne spørge pænt og korrekt på engelsk.

Til jul lavede børnene julepynt og pyntede på stuerne. De havde også et juletræ, de gik rundt om juleaften. Haruna kan stadig synge sangen: ”Nu er det jul igen..” og han husker stadig, når de spiste risengrød til jul . Derudover fortæller Haruna om de lege, han var mest glad for at lege med volontørerne: Rundbold, fodbold og 2 mand frem for en enke.  Det var en god og tryg opvækst på børnehjemmet. Det kunne være lidt trist, når man kom til at kende volontørerne godt, og de så skulle hjem. Men heldigvis var der faste ”tanter”, som var de samme i en lang årrække til at tage sig af børnene.

Haruna husker en gang, da han var omkring 12 år, og skulle bo hos sin onkel i Tanga. Han var væk fra børnehjemmet i fem måneder. Det var en trist og hård tid for Haruna, og han bad om at komme hjem til børnehjemmet igen, hvilket han kom. Haruna har nu kontakt med sin bedstemor og besøger hende flere gange om året. Han har også kontakt med sin mor, men hun kan af helbredsmæssige årsager ikke tage sig af ham og har aldrig kunnet.

Haruna bor nu på et lejet værelse. Børnene blev for 2 år siden,  flyttet ud af deres børnehjem af en embedsmand, der siden har brugt bygningerne som sit kontor. Der kører en retssag om ejendomsretten til bygningerne, men indtil den sag er overstået, må Haruna bo uden for børnehjemmet. Han har et lille værelse på ca. 9 kvadratmeter, hvor der er ikke vand i komplekset, men der er strøm. Værelset koster 20.000 tanzanianske shilling om månedenen, hvilket svarer til ca. 60 kr. Derudover skal han betale for sit strømforbrug, men bliver støttet af Tanzibarn.  

Harunas nye dagligdag

Han har taget en 2-årig uddannelse i hotelbranchen.  Lige nu venter Haruna på sine karakterer. Indtil han får dem, arbejder Haruna frivilligt i Cafe Fast Food.  Han møder kl 6.30 hver morgen og forbereder morgenmad, laver frisk juice, bager brød, forbereder frokost og aftensmad.  

Haruna har fri kl. 16.00.  Så tager han ned til fodboldbanen og ser, når sportklubbens medlemmer spiller fodbold. Ellers går han ned til sine venner og snakker med dem. De bor lige ved fodboldbanen. De er 6 unge, og de har fået et stykke jord, de kan dyrke grøntsager på. Så de har nu plantet forskellige grøntsager. De mødes dagligt for at vande og passe planterne. Bagefter laver de som regel mad sammen, og spiser aftensmad sammen. Harunas livret er ugali og dagaa (små fisk), eller ris og bønner. Kød er ikke en hverdagsret i Tanzania.

Haruna har fri om søndagen. Så skal han vaske tøj, gøre sit værelse rent og hente vand til hele ugen. Vandet henter han ved sportsklubbens klubhus – ca 200 meter væk. Haruna må gå to gange for at fylde sine spande op med vand til en uge. Hos URYDO (Sportsklubben) er der gratis vand, og det bruges af mange i området.

Frivilligt arbejde er gratis erfaring

Haruna  er glad for sit frivillige arbejde. Det er godt at få erfaring, som han kan bruge, når han skal til at søge job. Ellers er Haruna glad for at arbejde sammen med de andre volontører. De har det godt sammen, joker og har det bare skægt.

Haruna er begyndt at tænke på sin fremtid. Lige nu vil han gerne have en forretning og sælge majs, bønner og andre afgrøder samt olie. Han tænker på at starte op i Tanga, hvor han har en onkel, der kan hjælpe ham.

Ellers vil Haruna  gerne bruge sin uddannelse. Han har søgt arbejde, hvor han var i praktik som kok. Han er stadig i kontakt med kokken der, og håber at der vil blive brug for ham på et tidspunkt.  Desværre er arbejdsløsheden høj for unge i Tanzania.

Haruna taler flydende engelsk, i modsætning til mange af de unge i kvarteret. Dette takker Haruna de danske volontører for. Det er utrolig vigtigt, hvis man skal arbejde indenfor turistbranchen siger Haruna.

Fra sæbe til gibsafstøbning

Der er gang i forretningslivet hos kvindegrupperne i Usa River Community Organisation. Virkelyst og nye ideer går hånd i hånd med de økonomiske mulighederne for at komme i gang.

Låne-/sparegrupperne i Usa River Community Organisation arbejder med mange forskellige tiltag, der kan genere en indkomst. Når ideerne er der, er der også muligheder for at gøre forsøget og se om kundegrundlaget er der.

Der er både forsøg med madlavningshold og produktion af stearinlys, batik og sæbe, som måske kan blive en sællert på markedet. Det er med at få den rigtige ide i grupperne og få arrangeret at en ekspert på området kan komme ud og lære fra sig.

Kvinden på billedet har gennem Usa River Community Organisation fået et lille kursus i gipsstøbning. Nu laver hun det hjemme og sælger det. Sammen med sæbe og batik, som hun også har lært at lave sammen med andre kvinder i foreningen, er det nu en god forretning for hende og hendes familie.

Hun kan nu sende sin store søn på universitetet.

I borgerforeningen laver kvinderne “vågn op”-sæbe

Damerne i Usa River Community Organisation har travlt med deres projekter, der giver dem gode produkter, som de kan sælge på det lokale marked.

Af Vibeke Larsen

Damerne laver sæbe. Sæbe til at vaske tøj i, og sæbe til at gøre rent med. De mødes to gange om måneden – om tirsdagen i sportsklubben og laver sammen ca. 25 liter sæbe af hver slags. Det sælger de så på markedet om lørdagen for 1000 Tanzania Shilling per halve liter, hvilket giver ca. 3 kroner.

   

Udover at lave sæbe, netværker de også, og snart skal damerne på en studietur for at se, hvordan andre gør og få nye ideer.

Den sidste nye ide, som damerne har fået, er en bandarole til sæbeflaskerne med deres navn ”Mwanamke Amka Sasa”, som betyder “Kvinde vågn op nu!”.

De håber på længere sigt, at denne forretning vil vokse. Så vil de have deres egne flasker med deres eget navn på. Lige nu samler de brugte vandflasker og større madolieflasker, som de selv rengør og bruger til den producerede sæbe.

Det er en lille forretning, men det hjælper kvinderne i byen i gang med få en indkomst og en produktion. Det giver sammenhold og mulighed for at lære nyt og komme videre i deres liv – og ikke mindst en stolthed i den lille kvindegruppe.           

Athumani aka DJ TUMBO

Athumani er vokset op på børnehjemmet URCC, hvor han kom, da han var 4 år. Nu er han blevet 24 år, og har i 2015 fået støtte fra URCC til at starte sit voksenliv.

Af Vibeke Larsen

Han har startet et lille studio. Det er ikke så stort, men der er plads til en computer, en stol til Athumani og 2 stole til kunder. Han sælger musik og film til kunder. Han betaler 30.000 TSH (90kr) pr. måned for at leje dette sted , hvor han ved hjælp af venner har bygget sin forretning. Han har fået en ven til at dekorere studiet indvendigt med en DJ i de fineste farver, og udenfor med navnet: DJ TUMBO.

Athumani klarer sig godt nu. Ud over at lave musik til folk i kvarteret, tager han også ud og spiller som DJ til fester. Der er mange kunder i dette område, da der ligger et universitet i nærheden, og mange studerende kommer og køber deres musik her.

Det gør Athumani i stand til at betale sin husleje, mad og lægge lidt til side i de gode tider. Han har sparet op til at købe en sofa i sit lejede værelse ikke langt fra sit studie. Derudover har han købt et tv, og det næste han ønsker sig, er et tv bord.

Athumani møder mig ordene: ”Velkommen, dejligt at se dig” Senere kommer også ”mange tak”. Han har været glad for de danske volontører gennem sin opvækst på URCC. Han er en meget åben og positiv person, og selv om vi ikke kender hinanden, fortæller Athumani glad om sine fremtidsplaner for sin forretning. Han ønsker at udvide sit studie og lave det i et  bedre materiale. Han vil have plads til flere kunder. Derudover ønsker han at have sit eget udstyr, så han selv kan tage ud til fester. Nu lejes han af firmaer, der har udstyret og mangler en DJ.

Meget imponerende, ung mand med drømme for sin fremtid.

       

 

Nye evner i forretningsdrift til gamle børnehjemsbørn

At kunne få sin forretning til at give overskud og samtidig huske at tænke på husleje, materialeindkøb og andre udgifter kan være en avanceret øvelse. Ni af de unge mennesker, som voksede op på Usa River Children Centre, er nu blevet klædt på til at klare strabadserne. 

Nogle af de sidste børn fra det gamle børnehjem er snart færdige med deres uddannelser og skal nu finde ud af, hvad de vil efterfølgende. For at hjælpe dem på vej, er der blevet arrangeret et seminar om drift af forretning, business plans og udregninger af overskud. Ideen er både at klæde dem på til fremtiden, men også begynde at forberede dem på at skulle ud og tjene egne penge. 

 

 

Rose: enlig mor og snart motorcykeludlejer

Rose, som nu er 21 år,  kæmper stadig for at få sig en indtægt, så hun kan forsørge sig selv og sin datter Vanessa på to et halvt. Hun har prøvet at sælge løg på markedet seks dage om ugen, men det kunne ikke give en indtægt, så hun kunne klare sig. Drømmen er en motorcykeludlejning.

Rose har en 2 årig uddannelse, Hotel Management, Hun har haft svært ved at finde et arbejde efter endt uddannelse, da ungdomsarbejdsløsheden er høj i Tanzania.  Nu har hun dog fået et arbejde som opvasker på en restaurant i nærheden af, hvor hun bor. Hun arbejder seks dage om ugen fra kl. 8.00 til kl. 22.00. Herved tjener hun hvad der svarer til 300 kr om måneden. Det kan dog heller ikke betale for mad og husleje. Rose har fri om mandagen. Datteren Vanessa bor hos bedsteforældrene knap 10 km fra Usa River, og Rose henter sin datter hver mandag. Det er den eneste dag, de kan være sammen.

Motorcykeludlejning

Rose har nu søgt Tanzibarn om støtte til at komme videre i sit liv, og først mente Rose, hun ville have en lille bod og sælge dagligvarer, men nu er hun kommet til den beslutning, at hun gerne vil købe en lille motorcykel – en “piki piki”- og leje den ud til én, der så vil køre taxakørsel på den. Derved kan Rose tjene 21 kr om dagen, som sammen med sit opvaskerjob kan skaffe mad på bordet og betale huslejen. Den daglige leder hjælper nu Rose med dette. Problemet er at finde en person, der passer godt på motorcyklen, da forsikring ikke er almindeligt i Tanzania. Den daglige leder rådgiver også Rose i at sætte et beløb i banken hver måned, da motorcyklen forventes at holde 2 år. Så skal hun gerne have sparet op til en ny. Vi ønsker Rose held og lykke med sit nye liv.

next
prev

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/tanzibarn.dk/wp-content/plugins/logo-slider/ls_logoslider.php on line 488