URCC-bygningerne: Parterne i hussagen skal forhandle

Tanzibarn og vores samarbejdspartnerne har sammen valgt at gå rettens vej for at få URCC-bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

DSC_0163

Der sker i disse uger en lille smule udvikling i hussagen, hvor samarbejdspartnerne i Tanzania ikke har adgang til de beslaglagte børnehjemsbygninger i Usa River. Et fjerde retsmøde er netop blevet gennemført og denne gang mødte modparten, en lokal byrådssekretær, op til retsmødet. 

Det samme gjorde hele bestyrelsen for URCC med sekretær Daudi og formanden, den aldrende politimester Mr. Munisi, igen. Efter den obligatoriske ventetid på ca. tre timer indledte dommeren med at skælde ud på modparten med byrådssekretæren i front. Dommeren har besluttet, at modparten stadig skal have en chance for at beskrive, hvad der er sket og hvad uoverensstemmelsen består i. Derudover skal begge parter forsøge at mødes i januar til en mægling. Hvis dette ikke har noget konstruktivt udfald, skal partner mødes endnu en gang i retssalen. 

Frustrationerne for vores samarbejdspartner er til at tage at føle på, men Daudi skriver også til os, at de glade for den lille udvikling, som de ser i dette retsmøde. Vi følger sagen tæt i Tanzibarns bestyrelse og styrer i mellemtiden udenom bygninger som udgangspunkt for vores projekter i Usa River. Her er det gode samarbejde mellem sportsklub, lokalforeninger og borgere i byen det, som holder de gode tiltag i gang. 

Børnehistorier: Filbert får gode karakterer og har meninger

Filbert mener, at de lokale myndigheder skal give Usa River Children Centre deres bygninger tilbage. Han er ikke bange for at sige sin mening og har også ambitioner for sin egen fremtid.

Tanzibarn_Filbert_Jul_Slider

Filbert er 16 og bor i byen Maji ya Chai med sin mor og søster. Maji ya Chai ligger ikke så langt fra Usa River, og han går stadig på skolen St. Jude i Form 1 (overbygningen på grundskolen).

Filbert er heldig, at han går på denne skole, da St. Jude giver ham mad med hjem til familien i ferien. Hans yndlingsmad er ”rice and meat” og det er heldigt at skolen har ressourcer til at støtte børnene. Som Filbert siger ”når jeg har ferie tager jeg hjem, og så giver skolen mig olie, ris, mel og andre ting med”.

På skolen har Filbert mulighed for at lære at bruge en computer, og det fanger ham meget. Han bruger sin fritid på at bruge computere og læse bøger om computere. Filbert har altid været en intelligent dreng, og hans planer for fremtiden er, ”at jeg gerne vil være computeringeniør og hjælpe andre der har brug for hjælp”.

Den unge mands gåpåmod ses også på hans forslag til de lokale myndigheder: “Mit foreslag er, at myndighederne burde give bygningerne, som de har taget fra os, tilbage.”

Filbert elsker at gå i skole, og han skriver: “Jeg vil gerne fortælle at jeg har bestået min grundskole og er nu i Form 1 på St. Jude. Jeg elsker at gå i skole.”

Børnehistorier: Upendo savner børnehjemmet

Upendo vil meget gerne tilbage til centeret, som jo faktisk har været hendes barndomshjem, da hun kom dertil som baby, og har nydt at have en stor familie af børn og voksne omkring sig.

DSC02912

Upendo er blevet 14 år gammel og går på Kikwe secondary school i Form 1, der er overbygning på grundskolen. Upendo bor nu på boarding school og hjemme engang imellem, da centeret er blevet lukket for børnene af de lokale myndigheder (vi kæmper dog for at få retten til bygningerne tilbage). Upendo fortæller ”Det er meget hårdt, fordi jeg ikke får lige så god mad, nyt tøj osv.”

Grunden til at Usa River Children Center blev startet for 17 år siden var netop, at mange familier ikke havde råd til at betale skole, mad og tøj til deres børn, der derfor endte som gadebørn. Foreningen arbejder nu sammen med partnerne i Usa River for at skabe bedre vilkår, ikke kun for børnene, men for hele lokalsamfundet.

Upendo kom til centeret som baby, men sidenhen blev der fundet en bedstemor og en onkel, så Upendo har familie hun kan bo hos, når der er ferie fra skolen. Når hun ikke er i skole, er Upendo glad for sport, især netball og fodbold. Hun laver også chicken chips (kylling og pomfritter) og sælger dem. Hun skriver: “mine planer for fremtiden er at blive en læge”. Vi glæder os til at høre mere fra hende.

Børnehistorier: En hilsen fra Irine

Den 14-årige pige fra St. Jude’s Secondary School sender en tak for foreningens støtte til hendes skolegang og fortæller om sit liv.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine står længst til højre i sin skoleuniform.

Irine Michael er navnet på et af de tidligere børnehjemsbørn, som tilbringer hverdagen på talentskolen St. Jude’s Secondary School. Humøret og ambitionerne fejler ikke noget for den  unge skolepige.

“Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være en læge,” fortæller Irine, som elsker at læse litteratur og være sammen med veninderne på skolen. Hun bor i øjeblikket hjemme hos én af medarbejderne fra børnehjemmet i weekenderne, når hun har fri fra skole.

“Helt præcist, så vil jeg gerne være en hjertelæge. Der er så mange mennesker i Tanzania, der lider af hjerteproblemer og forsøger at finde penge til at blive opereret i fx Indien eller USA. Hvis jeg kan hjælpe dem her i landet, så bliver det meget billigere at blive behandlet,” argumenterer den unge frøken.

Tanzibarn hjælper også uden for URCC

“Jeg vil gerne takke jer rigtig mange gange for alt jeres støtte til min skolegang lige siden jeg gik i 1. klasse. Det sætter både jeg og resten af børnene fra URCC stor pris på,” skriver Irine.

Ifølge hende, ville hun gerne på URCC, men ordningen med at bo hos en af de lokale mamas i weekender. Det er på den måde muligt at gøre mange af de samme ting og lære forskellige mennesker at kende. “Jeg er blevet bedre til at klare mig selv på denne måde,” skriver hun og peger på, at det bedste ved Usa River er alle de meget venlige mennesker, som opmuntrer hende og ikke mindst har ladet hende bo hos dem og sørger for mad og et sted at sove.

“Jeg er spændt og ser frem til at begynde i Form One i den overbygningen af grundskolen. Jeg er glad for, at det lykkedes at tage skridtet fra de første skoletrin til de næste. Det er også kun lykkedes med den støtte jeg får gennem jer. Tusind tak for det!” skriver Irine til foreningen.

Carsoe donerer 25.000 kroner til projekterne i Tanzania

Virksomheden giver et flot bidrag til Tanzibarns arbejde. Pengene går til bl.a. udviklingen af det igangværende forsamlingshus-projekt og til uddannelse af børn og unge i Usa River. 

Carsoe logo frit

Carsoe laver rustfrie løsninger til fødevareindustrien i form af især procesudstyr til slagterier, mejerier og fiskerisektoren. Det gør de så godt, at de også kan støtte arbejdet i Tanzibarn med 25.000 kroner. 

“Vi er yderst taknemmelige for den meget flotte donation og den generelle opmærksomhed, som vi har fået fra Carsoe,” siger næstformand i Tanzibarn, Anders Hjortskov, og fortsætter:

“Det store bidrag betyder blandt andet, at vi i foreningen faktisk går i nul i år og ikke skal tære på vores lille opsparing. Derudover kan vi realisere de uddannelses- og projektaktiviteter, som vi har sat os for i det kommende halve år.”

Pengene går blandt andet til at støtte de tidligere børnehjemsbørns uddannelser på forskellige boarding schools og til at gennemføre entreprenørielle og sundhedsprojekter i borgerforeningen URICO. 

Socialøkonomisk virksomhed er fremtiden i sportsklubben

Siden 2007 har der været en rivende udvikling på den engang så hullede og ujævne bane, der tidligere udgjorde sportsbanen i Usa River. En livlig sports- og hobbyklub for drenge og piger er vokset op og en fremtid uden hjælp fra donationer tegner sig.

Af Maja Buskbjerg

URYDO_soapseminar

År 2017 går på hæld og det er en anledning til at hæfte sig ved den store udvikling, der er sket omkring en helt særlig fodboldbane i Usa River. I år er det 10 år siden at Maren, Merete, Mette og Maja – der alle havde været volontører på børnehjemmet – rejste til Tanzania og mødtes med en gruppe lokale, der gerne ville gøre noget for de unge i Usa River.

Det var blandt andre tømrer og fodboldtræner Daudi, der i dag er projektleder på flere af vores projekter. I samarbejde udviklede vi ideen om en sports- og hobbyklub til gavn for byens unge. Første spadestik var at gøre fodboldbanen tilnærmelsesvist spillebar. Den skulle ikke længere domineres af huller, vasketøj og krydsende biler og høns.

Og så skulle vi klæde vores samarbejdspartner på til at drive aktiviteter for de unge, administrere finanserne og rapportere tilbage til os. Med en gammel bærbar fra Danmark i hænderne, måtte Daudi lære en helt ny verden at kende.

Rivende udvikling

Siden da er projektet vokset. I størrelse og i kunnen. Vores samarbejdspartner i Usa River er med Tanzibarns støtte – økonomisk og kompetencemæssigt – blevet en veldrevet og demokratisk forening. Et forbillede for andre foreninger i området. Og det der startede som en sportsklub med få aktiviteter, er nu en levende ungdomsklub, der samler unge på tværs af skel. Piger og drenge, fattige og veluddannede, unge og gamle mødes til alle mulige aktiviteter lige fra fodbold til låne/spare-grupper til kurser i entreprenørskab. Her kan de både danse og diskutere. For vi favner hele byen – op mod flere tusind – når vi laver arrangementer.

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et "salon kursus" i byen og åbne sin egen frisørsalon

Gennem et seminar arrangeret af URYDO om at styrke kvinders muligheder, fik et kvindeligt medlem et sponsorat, så hun nu har mulighed for at tage et “salon kursus” i byen og åbne sin egen frisørsalon

For os handler det både om at give de unge et alternativ til gaden, men også om at give dem redskaberne og modet til at tage vare på deres eget liv. Det lærer medlemmerne blandt andet ved selv at bidrage i klubben. Vi har 450 medlemmer og mange af dem lægger en frivillig arbejdsindsats. Det betyder, at en stor del af klubbens aktiviteter er drevet af frivillige. En af vores økonomiske støtter og rådgivere i Danmark – CISU under Danida – har ligefrem kaldt det en hidtil uset succes i afrikansk kontekst.

Eget klubhus og mange erfaringer rigere

URYDO er i dag en helt naturlig del af et ungdomsliv i Usa River. Børnene glæder sig til de bliver gamle nok til at være medlem. Klubben har således lige fået en flok nye medlemmer, som er de unge på cirka 13 år, der er startet i Pre Form One (efter grundskolen, der går til 7.klasse). Der er blandt andre 30 unge piger, der er begyndt at spille netball. Det er vi meget stolte af. Da klubben åbnede i 2008 var der ingen kvindelige medlemmer og det var ikke naturligt for kvinder og mænd at møde på tværs til sociale fritidsaktiviteter. URYDO_tid til rengøring

Mange erfaringer rigere ser vi frem mod en ny fase for vores samarbejde med URYDO, hvor det ikke længere er finansieret af Danida. Takket være en stor donation i 2016 fra Bent Larsen, ejer vi nu vores klubhus – helt lovformeligt! – og skal ikke bruge penge på husleje. Det er en stor udgift der er elimineret. Men det er ikke uden udfordringer. Konkurrencen om midlerne i Danmark er hård og foreningens kræfter begrænsede.

Næste skridt: socialøkonomisk virksomhed

URYDO ønsker at tage endnu mere ansvar for driften ved at stå for hovedparten af finansieringen. Det skal primært ske gennem socialøkonomisk virksomhed – frem for donationer. URYDO har allerede gang i nogle testprojekter: Nogle medlemmer er med hjælp fra Tanzibarn blevet uddannet i madlavning og har nu lavet en cateringgruppe af URYDOs medlemmer. De laver mad til større begivenheder såsom bryllupper, og en del af pengene skal gå til URYDO. For at udvide denne aktivitet, er de netop begyndt at dyrke nogle grøntsager selv.URYDO_netballspillere

Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan vi bedst skruer en fornuftig virksomhed sammen, til gavn for URYDO, de enkelte medlemmer og hele Usa River.

Vi har set, hvordan nogle af de børn og unge, der har været med alle ti år, har udviklet sig til ambitiøse sportsfolk og ansvarsbevidste unge. Andre nyder at komme og lege og være en del af fællesskabet. Det er det hele værd: At se klubben leve gennem medlemmerne. Og vi mener derfor, at Usa River Sports and Hobby Club er kommet for at blive.

Tingatinga-malerier støtter Tanzibarns projekter

Maleren Kimambos Tingatinga-malerier bliver fragtet med hjem til Danmark, når bestyrelsesmedlemmer og venner af foreningen tager rejsen til Tanzania. Med hjælp fra en glarmester i Kolding bliver de farvestrålende malerier indrammet og solgt.

Kimambo i hans tingatinga-shop.

Kimambo i hans tingatinga-shop.

Kimambo er Tingatinga maler. Tingatinga er en farvestrålende malestil – ofte med afrikanske dyremotiver. Kimambo har i mange år haft sin forretning og værksted i Moshi, men er for nylig flyttet til Zanzibar. Han har undervist danske kursister i sin specielle maleteknik på Mellemfolkeligt Samvirkes Danish Center i Arusha. Derudover har han han lært sin specielle teknik videre til nye unge tanzanianske malere, der stadig sælger deres og Kimambos malerier i Moshi.

Den unge lærling, som Kimambp har undervist.

Den unge lærling, som Kimambp har undervist.

En Kolding-glarmester, hvis kone Margrethe for mange år siden var volontør på børnehjemmet, opkøber de tingatinga-malerier, som vi kan få hjem via private rejsende.

Han rammer dem ind og sælger dem til kunstcirkler og lignende, og overskuddet går ubeskåret til vores arbejde i Usa River. Glarmesteren tager sammen med deres små børn og hans forældre til Tanzania til foråret, hvor de bl.a. vil besøge Tanzibarns samarbejdsprojekter i Usa River.

Malerierne bliver solgt i Danmark for 1000-1500 kroner. Man kan kontakte Birthe Bache, hvis du har lyst til at købe et eller flere af tinka tinka-malerierne: birthebache22@gmail.com

Byrådssekretær holder fortsat børnene ude af URCC-bygningerne

Det er ikke kun i Korsbæk, at der er problemer med byrådssekretærer, der ikke har rent mel i posen. Det gælder også i Usa River. Her er det byrådssekretæren, der på baggrund af falske udsagn nu har beslaglagt URCC-bygningerne i over 9 måneder. Han har bl.a. påstået, at foreningen URCC slet ikke findes – en påstand, som ikke er sand.

Godtfred lund

Som tidligere beskrevet har vi nu valgt at gå rettens vej for at få bygningerne tilbage. Det er dog ikke så let, da byrådssekretæren er udeblevet fra indtil videre tre retsmøder, med det resultat, at vi fortsat ikke kan få adgang til bygninger. Daudi og resten af den tanzanianske bestyrelse har kvitteringer og papirer i orden og er også mødt punktligt op til hvert retsmøde.

Tre udeblivelser fra retten var ikke nok

Desværre har dommeren ved sidste retsmøde valgt at se bort fra reglen om, at tre udeblivelser medfører, at den udeblevne part taber. Dette er selvfølgeligt meget frustrerende os, men især også for vores samarbejdspartnere og de mange medlemmer af foreningerne i Usa River, der må vente på at få adgang til undervisningslokaler, biblioteker, computere og meget mere.

Vi kæmper dog videre, og håber snart at retten sker fyldest.  Vi lægger løbende updates ud på Facebook. I mellemtiden knokler personalet i Usa River for, at børnene fortsat kan passe deres skolegang, selvom de ikke kan bo på centret i øjeblikket.  

DANIDA-projekt forsætter ufortrødent

Kazi Kwa Pamoja betyder “samarbejde”. Det nyeste DANIDA-projekt, som Tanzibarn og samarbejdspartneren URICO i Syd har sat i søen, kører videre trods udfordringerne med de manglende bygninger. Sportsklubben hjælper til med at få alle projekter til at lykkes.

Under et lille halvtag uden for sportsklubbens lille klubhus sidder omkring 30 kvinder bænket til foredrag. Oplægsholderen fortæller om opstart af forretning og økonomi, mens der bliver lyttet intenst og nikket med farverige tørklæder fra tilhørerrækkerne. De 30 mamas mødes konsekvent hver uge og diskuterer penge, handel og iværksætteri på et meget håndgribeligt niveau i de mange låne-/sparegrupper, som i flere år har været grundstenen i foreningen URICO.

21688079_1851813444835646_3426413546335980514_o

Tidligere på dagen sad 68 lokale børn og modtog supplerende undervisning i engelsk for at kunne klare sig på det andet grundtrin i secondary school. Halvtaget holder både den stærke sol, men også regntidsregnen ude, selvom vilkårene er en smule spartanske. Dog er halvtaget blevet et symbol på den ihærdighed, som lokalbefolkningen arbejder i projekterne med og i høj grad også det samarbejde, som vi oplever på tværs mellem sportsklub, undervisning af børn og medlemsaktiviteter.

Børnehjemmets fysiske rammer blev anvendt til mange forskellige projekter og aktiviteter, da de blev inddraget og efterlod dermed flere tanzanianske foreninger og deres mange medlemmer med store problemstillinger. Manager Daudi orkestrerede den midlertidige løsning med halvtaget ved sportsklubben, så aktiviteterne kunne fortsætte på bedst mulig måde.

17990620_1669032986447027_6340398235668427901_o

Halvtaget er ikke en langtidsholdbar løsning, men vidner om den virkelyst og det aktivitetsniveau, som foreningerne i Usa River stadig lægger for dagen. Og ikke mindst det gode samarbejde, der naturligt er opstået mellem de tre forskelligartede projekter, som mønstrer mere end 800 medlemmer tilsammen.

Skolegang og jobs til børnehjemsbørnene

Nyt om børnene fra Tanzibarns partnerorganisation URCC, som bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen besøgte i august. Her fik hun et godt indtryk af børnenes ve og vel og af de problemstillinger, som Tanzibarn forsøger at hjælpe med at løse.

Af Vibeke Larsen, Bestyrelsesmedlem Tanzibarn

Nu er det de 3 yngste børn fra Tanzibarns tur til at forlade grundskolen. I slutningen af august har Najma, Saidi og Aisha været til den nationale eksamen på Leganga skole. Vi håber, det er gået godt. Planen er, at de skal fortsætte i det andet grundtrin på en boarding school, en skole, hvor børnene spiser og overnatter i hverdagen.

BørnemødeNu hvor børnehjemmets bygninger ikke kan benyttes, bor de alle tre hos deres respektive bedsteforældre, der er meget fattige.  Alle tre familier takker for den hjælp, vi har ydet til dem i form af lidt ris, sukker og olie i ny og næ. Det har dog stadig været en udfordring for børnene at bo hjemme, og ikke nemt at skulle koncentrere sig om deres skole.

Jobs til de ældste børn

13 af de lidt større børn går på forskellige skoler – både nært og fjernt fra Usa River. Nogle af børnene på Secondary school (det andet grundtrin af skolegangen) og andre på Hotel Management-skoler, hvor de lærer et fag f.eks. tjener, sekretær. Den ældste Aisha tager i øjeblikket en diplomuddannelse i hovedstaden Dodoma.

Billede2

Nogle af de ældste børn har fået sig en uddannelse og et job – såsom Athumani der har fået et studio i den lille by Makumira, hvor han tager ud og spiller til bryllupper og andre festlige lejligheder. Gertrude har en lille forretning ved vejen og sælger taletidskort til mobiltelefoner. Eva har fået job som damefrisør i Daar Es-Salaam.

Der er flere unge, der er arbejdssøgende. Den lokale leder Daudi hjælper dem, så vidt det er muligt for ham. Som han siger: ”I am famous in this town”. Og det er nødvendigt at kende nogen og have et godt netværk, når du søger job.

Børnemøde: Glædeligt gensyn i Usa River

Den 19. august mødtes elleve af de børn, der bor nær Usa River i sportsklubben. Der blev skrevet sponsorbreve, og der blev snakket en del.

Billede3

Men vigtigst at alt blev der hygget. Daudi holdt et lille ”far til søn/datter-foredrag”, da børnene er teenagere. Efter mødet blev alle børn inviteret ud at spise på en lille restaurant i nærheden. Der blev serveret Chips Mayai (æggekage med pommes frites) og lammekød. Det var tydeligt, at det ikke var en hverdagsret. Kødet forsvandt hurtigt, og snakken gik  livligt. Det var tydeligt, at børnene havde savnet hinanden og havde det godt sammen.

Billede4

Ved mødets slutning delte Daudi lommepenge ud. Nogle børn skulle bruge penge til bus til skole. De fik lidt mere end de andre. Men en ung mand på 19 år får omkring 60 kr om måneden, og de yngre får mindre. De børn, der havde bestået en eksamen godt fik en gave af Daudi. En kuglepen og et skrivehæfte. Dette var for at motivere de andre til også at gøre det godt.

Der er ingen tvivl om , at den hjælp der ydes fra Tanzibarn, er givet godt ud. Der er virkelig brug for hver en krone.  Man kunne ønske sig flere midler at gøre godt med.