Volontørudvalget

Udvalget består af tidligere volontører fra Usa River Children Centre, som bruger deres erfaringer fra opholdet i Tanzania til at arbejde for foreningen Tanzibarn og tanzibarn.dk.

Volontørudvalget

Udvalget består af flere underudvalg, der varetager forskellige funktioner for foreningen. Nedenfor ses en beskrivelse af de forskellige underudvalg. Volontørudvalget mødes 2 gange årligt, hvor de forskellige underudvalg fremlægger, hvad de har lavet i mellemtiden, og hvad der kan gøres i fremtiden. En gang om året er der konstituerende møde, hvor posterne fordeles og medlemslisten opdateres. Hjemkomne volontører kan løbende melde sig ind i udvalget. Medlemmer af volontørudvalget modtager ugerapporter fra Usa River, men har tavshedspligt, da indholdet ofte er fortroligt.

Poster i udvalget:

Referent Der er ingen fast referent.

Kontakt til bestyrelsen Mette Bache står for kontakten til bestyrelsen.

Underudvalg

PR-udvalget Dette udvalg står for at udbrede kendskabet til foreningen og dens arbejde, herunder også hvervning af medlemmer mm. Medlemmer: Aja Matilde Munk, Anne Sofie Juel Adolfsen, Tune Holstein

Hjemmesideudvalget Dette udvalg står for driften af foreningens hjemmeside. Medlemmer: Tune Holstein, Anders Suhr Laustsen og Aja Matilde Munk. Ansvarlig: Anders Suhr Laustsen

Oversættelsesudvalg Dette udvalg oversætter forskellige dokumenter for foreningen, herunder teksten på hjemmesiden Medlemmer: Louise Hemstra, Tine Rasch Andersen, Karen Marie Thulstrup.

Koordineringen Koordineringen står for udvælgelsen af volontører og den tidsmæssige planlægning i forlængelse heraf. Alle ansøgere skal henvende sig til dem. Koordineringen sender relevante ansøgere videre til interviews og sørger for den endelige udvælgelse på baggrund af interviewernes vurdering. Koordineringen tildeler derefter de kommende volontørerne en kontaktperson. Ansvarlige: Julie Halding, Eline R. Skivild, Helene Willer Piironen.

Interviewere Interviewerne står for at interviewe de ansøgere, koordineringen har udvalgt. Til hvert interview skal der være 2 interviewere, og de sender efterfølgende en vurdering tilbage til koordineringen.

Kontaktpersoner Hver kommende volontør får en kontaktperson. Denne person skal være en slags vejleder, som kan fortælle, hvad der venter i Usa River, hvordan man bedst forbereder sig til opholdet osv. Det er obligatorisk at lade sig orientere om det grundlæggende af kontaktpersonen, men det er den kommende volontør og kontaktpersonen, der bestemmer, hvor stor kontakten imellem dem skal være.

Dokumentudvalget Der findes en række dokumenter som beskriver børnehjemmet, volontørernes opgaver, børnene osv. Dokumentudvalget er ansvarlig for at disse dokumenter bliver opdateret. Dette vil dog bestå i at sørge for at andre, herunder de nuværende volontører, får opdateret dokumenterne. Medlemmer: Julie Halding, Tanja Christoffersen

Tak til

- Martinsen
- Sydbank
- Georg Jensen Fond
- Lions Club Kolding
- se hele donorlisten her