Børnehjemmet
Dagene er lange og lyse på børnehjemmet "Usa River Children Centre" (URCC). De starter tidligt, gerne kl. 6 om morgenen, hvor børnene allerede har været oppe før solen og redt deres senge, klaret deres respektive rengøringsområder og trukket i deres grønne skoleuniformer...
Som lyset hurtigt bryder frem, spiser ungerne deres morgenmad, børster tænder, vasker op og hopper i enten gummistøvler eller skolesko, alt afhængigt af vejr- og vejsituationen. Centeret efterlades nu stille efter børnestemmernes ophør, og det bliver for staff og volontører tid til morgenmad og et par rolige formiddagstimer.
- Maja Quist og en gruppe spændte børn på vej mod skolen første skoledag på Leganga Primary School. Mt. Meru i baggrunden.
Alle vores børn er nu startet i skole. De seks mindste kommer allerede hjem igen over middag og bruger den første time på at vaske deres skoleuniformer, børste støvler og spise. De andre kommer dryssende i løbet af eftermiddagen, og gården lyder igen af børneråb, grus, der skurer mod fødder, og vandspande, der fyldes og tømmes, fyldes og tømmes. Der spilles fodbold, kort, ludo, der lægges puslespil og tegnes, lektier bliver lavet, og der bliver hygget i skyggen, eller måske på et tæppe i den sene eftermiddagssol. Hen mod aften begynder alle børnene at gå i bad, og i tørre tider må vejen først lægges forbi floden, for at fylde vanddepoterne op. Aftensmaden indtages kl. 19 og efter tandbørstningen er der, afhængigt af ugedag, theme class, computerundervisning eller disco. Ved 21-tiden har de fleste af børnene fundet deres senge, og kun de største sidder måske og læser eller snakker med vagtmanden. Dagens lyde er aftaget, og den nærliggende lille biograf slukket efter sidste forestilling, så tilbage er bare cikaderne, hundene, hønsene, savværket og skæret fra månen eller regnens dybe trommen mod bliktagene til at akkompagnere natten.
- Leg i gården før aftensmaden
En dag på børnehjemmet kan føles lang, selvom tiden som regel flyver af sted, uden man ved, præcist hvad den fløj med. Dagen her er børnenes dag; deres hverdag – det vil sige, den er præget af rutiner og små og store begivenheder inden for en tryg ramme, der hedder centerets fire vægge.
Ud over de helt daglige rutiner, må turen til lægen, Dr. Lyimo, desværre ofte gås, primært fordi børnene har malaria. Det tager blot et stik i fingeren at fastslå det, og en omgang ’dawa’ (medicin) at slå det ned, og de er ofte friske igen efter nogle timer. En gang om måneden må de tre hiv-smittede piger rive en skoledag ud af kalenderen for at tage til rutinetjek på KCMC i Moshi, ligesom der er faste besøg på et hospital i Arusha også.
En anden tilbagevendende begivenhed i børnenes liv er det månedlige familiebesøg, hvor vi i hold går ud og hilser på mødre og fædre, søskende, bedsteforældre og pap-slægtninge. Familien i Tanzania er en mere beriget størrelse end i Danmark, og flere af børnene på centeret er på den ene eller anden måde familiemæssigt relateret til hinanden.
- På søndagsudflugt langs Usa River
I ferierne og til dels i weekenderne er der masser af plads til leg og hygge – noget, som man indimellem kan føle, lider lidt under de lange skoledage og de mange arbejdsopgaver, børnene har – og så vidt muligt søger vi så også at arrangere nogle udflugter ud af huset i børnenes ferier. Mindre ture kan gå til Danish’s legeplads, vandreture i området eller bare en gåtur ned i den nærliggende kaffeplantage, hvor man kan være heldig at se aber. Under længere udflugter har børnene bl.a. også været på besøg hos nogle masaier ude i bushen.
© 2005-2011 Støtteforeningen for Usa River
